Et pubbesøg i Kolding

I flere år har min kammerat, Kenn, og jeg talt om, at vi skulle besøge den nærmest verdensberømte pub i Kolding, Den engelske pub - også kaldet You'll never walk alone. Og hvorfor så det? Jo, ejeren af pubben, Torben Mathews, var én af pionererne på den ølbølge, der har skyllet hen over landet de seneste 10-15 år, og pubben er kendt for sit meget store øludvalg, hvoraf meget er af egen import, og for sine hyggelige omgivelser. Besøget blev yderligere aktualiseret, da jeg for nogle måneder siden var til ølsmagning med netop Torben Mathews, og det har jeg skrevet om lige her.

Men hidtil er det blevet ved snakken, men lørdag stævnede vi - med tog! - ud mod Kolding. Og cirka kl. 11.00 landede vi på Kolding Station. Selvom pubben trak gevaldigt var vi enige om at indlede besøget i Kolding med en byvandring, hvor første stop var Koldinghus. Vi var ikke inde på selve museet, men gik omkring borgen, nød udsigten og knipsede billeder af det mægtige bygningsværk.

Herefter travede vi gennem byen, der viste sig at være ganske hyggelig, med mange specialbutikker (vin, ost, slagter, fisk med videre), gamle bygninger, små gader og hyggelige torve. Desværre småregnede det om formiddagen, så gadelivet var ganske begrænset.

Efter en god frokost på én af byens mange hyggelige cafeer, blev kursen sat mod pubben. Der var lørdagsjazz, hvilket gjorde, at den var pakket fra gulv til loft, fra endevæg til endevæg. Men da vejret var klaret op og da vi ikke nærer den store begejstring for jazz, fik vi handlet den første omgang og fortrak til det hyggelige gårdmiljø.

Den første bestilling gav et varsel om, at vi havde valgt rigtigt og ville bruge en lørdag i Kolding. Der manglede et ølkort og det var grundet de mange gæster umuligt at vade frem og tilbage langs pubbens mange ølhaner, men den unge pige bag disken fandt via nogle opklarende spørgsmål hurtigt frem til en øl, hun mente vi ville kunne lide. Hun fik ret!

Omkring kl. 15 sluttede jazzen og pubben blev tømt, hvorefter vi straks listede ind. Pubben er også kendt som en rigtig god sportsbar, og Mathews' glæde og fascination for engelsk fodbold lod sig ikke fornægte, hvor mangt en signeret fodboldtrøje prydede i loftet - desværre en del fra Liverpool og ingen Manchester United! - ligesom der var en såkaldt Wembley-wall, signerede fodboldbilleder og så videre.

Både da vi sad udenfor og da vi rykkede indendøre, kunne vi notere, at der er en del ansatte på pubben - primært unge mennesker. Men modsat den betjening, du ofte møder på cafeerne, var der her tale om et absolut kompetent og imødekommende personale, der kendte øllene, øltyper med videre, og var i stand til at servere øllene på den helt rigtige måde. Det gjorde det også nemmere for os at overskue det nærmest uoverskuelige øludvalg, hvor de efter nogle enkelte dessiner straks fandt frem til en øl, der faldt i vores smag.

Prisniveauet var rimeligt, hvor langt de fleste øl lå på 45-50.- for 50 cl. Det kan man ikke klage over, når der samtidig var tale om rigtig gode øl. Noget, der også imponerede os var, at du her kunne få normalt meget stærke øltyper som imperial stout og dobbelt IPA til nogle mere humane procenter, men uden, at det gik udover smagen og smagsoplevelsen. Så en imperial stout behøver altså ikke at hamre på 11-13% for at være god - satans!

Blandt de bedste smagsoplevelser var noget af deres egen import fra Mendocino-bryggeriet, der ligger i Californien - Imperial Stout og Imperial IPA. Aftenens clou var dog den engelske Thornbridge Saint Petersburg. En imperial russian stout på "kun" 7,7%, men smagte af meget mere. Himmerigsmundfuld var i denne henseende den rette betegnelse.

Klokken 18 blev vi i øvrigt "forvist" fra den indendørs bar, da der skulle være et privat arrangement for pubbens stamgæster. Men den udendørs bar forblev åben, og den venlige pige bag baren hentede velvilligt øl til os, når det var tid til en ny. God service, og det gav samtidig en mulighed for at snakke mere om pubben, hvordan det var at arbejde der med videre. Hun kunne fortælle, at Torben Mathews gør meget ud af, at personalet kender øllene og ved personalemøderne er der ofte/altid ølsmagning. Det er også med til, at de er i stand til at betjene kunderne på en god måde - som vi også selv oplevede.

Så alt i alt en rigtig hyggelig tur, og et gensyn er ingenlunde udelukket. Hjemturen føltes betydeligt længere end turen derover, men det var det hele værd! Derfor er et besøg i Kolding og Den engelske pub mere end anbefalelsesværdig.