Gensynet lå i en naturlig forlængelse af Krakow-turen, al den stund, at filmen foregår i netop Krakow. Det gav så et gensyn med Mariakirken (hvor jeg sidste søndag var til messe), indgangen til dødslejren Birkenau og naturligvis Schindlers fabrik. Den jødiske ghetto er i dag revet ned, og kun et gadeskilt og en åben plads vidner om, hvor den lå. Men når du har været der og ser filmen, ser du også ghettoen for dig og i "bybilledet".
Filmen har 18 år på bagen, og jeg så den første gang for vel 14-15 år siden. Allerede den gang var det en stærk oplevelse. 2. verdenskrig har altid haft min interesse, og var også noget, der blev talt meget om i barndomshjemmet - også fordi, at mine forældre var opvokset under krigen og min farfar var en del af modstandsbevægelsen.
Som publikum bliver du ledt gennem flere parallelle fortællinger. Du følger jødernes tragiske skæbne i Krakow, Itzhak Stern som ihærdigt forsøger at hjælpe sit folk og langsomt får mere og mere respekt for Oskar Schindler og så netop Schindler, som udvikler sig fra en charlatan, der kun har øjne for magt, penge og kvinder, til ham, som bruger hele sin formue på at redde det folk, hans eget søger at udrydde.
Ben Kingsley og Liam Neeson er skræmmende gode i rollerne som Stern og Schindler, og spiller med stor troværdighed. Og Ralph Fiennes er nærmest Amon Goeth - den afstumpede lejrkommandant i arbejdslejren Paslow, hvis yndlingsbeskæftigelse er at meje tilfældige jøder ned.
Det hele er filmet i sort/hvid - med undtagelse af en lille pige i en rød jakke, og hvis lig bliver smidt i hovedet på én mod slutningen af filmen. Det sort/hvide format giver filmen endnu større autenticitet og understøtter perfekt fortællingen om nazisternes grusomhed og jødernes skæbne - ja, mere kolorit havde faktisk været upassende. Og de tre timer fløj - som første gang - af sted, og du bliver suget ind i fortællingen.
Mest gribende er måske filmens afslutning, hvor de overlevende Schindler-jøder passerer forbi hans grav sammen med de skuespillere, som spillede dem i filmen.
En stor filmoplevelse, der efterlader stof til eftertanken. Og en nødvendig film, for nazisternes grusomhed og jødernes skæbne må aldrig glemmes. Det må en mand, som Schindler heller ikke. Historien om lyset i mørket, og om en mand, som sætter sig selv og sit til side for at hjælpe andre - og slet ikke i tider, som "vores", hvor alt efterhånden er mig-mig-mig-mig.....
Hermed anbefalet.
1 kommentar:
du har helt ret glimrende film! Foranlediget af din tur faktisk så jeg i går aftes en dokumentar "Verbotene Klänge - Komponisten im Exil" om Nazisternes 'Entartete Musik' hvor man fik lov at følge de her (den var fra 80erne og 70erne) gamle mennesker oppe i deres firsere go halvfemsere, der nu boede i usa og havde fået hele deres liv vendt om. Jeg hører hverken til her eller der, som Krenek siger i filmen. Der er så mange kulturelle spor overalt, når genocide sætter ind. Der kan ikke ses nok film og høres nok musik læses bøger osv om den tid. I øvrigt kan soundtracket til filmen (altså Schindlers liste :-)) stærkt anbefales. En meget stilsikker og romantisk Perlman giver John Williams musik den rette klang. Jeg skal også gense den inden længe, men en længe ventet omrokering af mine film har fået et par hundrede titler eller så til at forsvinde (læs; har ikke helt overblikket pt).
Send en kommentar