Fra oppositionsbænken kan Lars Løkke så følge Helle Thorning, og hende tror jeg også kan blive en god statsminister. Spinnet vedrørende S-SF's manglende økonomiske ansvarlighed er ganske gennemskuelig skræmmekampagne, og lige så lidt, som at VK vil rive velfærdsstaten ned, lige så lidt vil S-SF køre landet durkt ned i den økonomiske afgrund. En analyse viste da også fornyligt, at Fogh-regeringen havde været den dårligste til økonomisk styring siden Anker Jørgensens dage. Det siger vist alt - både om VK og om usmagelige skræmmekampagner...
Udover planerne på blandt andet det sociale, uddannelses- og udlændingeområdet, ser jeg følgende væsentlige succeskriterier for Helle Thorning:
- At hun bryder med den dødsyge blokpolitik, og skaber bredt samarbejde i Folketinget og ud af Folketinget - med interesseorganisationer, borgere og så videre. Altså Schlüter-doktrinen, og som op gennem firserne viste sig at være en stor succes
- Lytter til andre partier, eksperter med videre
- Er åben og tolerant overfor andre mennesker og meninger
- At hun efterlever skrevne som uskrevne spilleregler på Christiansborg samt love, regler og konventioner
Dermed ikke ment, at S eller SF får min stemme ved næste valg, men blot, at udsigten til en Thorning-ledet regering ikke skræmmer mig. Og samtidig vil det være en god anledning for Løkke til at forny sig og vende tilbage om en valgperiode eller to. Det vil både han og landet have godt af.
1 kommentar:
spiddende analyser dér! Ja, det er let at følge dig, hvis ikke det lige var for en enkelt omstændighed; nemlig TIDEN! Det her hold, du gerne vil sende på bænken har haft ti år ved roret! Selvom både Løkke og Hjorten har så travlt med deres 'nu er det nok! og 'nu må der strammes op!' osv (find selv på mere af samme skuffe), så er det jo ret hult, når de har siddet og lurepasset på alt det de gerne vil stoppe og stramme op på gennem de sidste ti år. Men som vi ofte har talt om; hvis ikke HTS kan slå den her alliance V har med de fallerede konserva(s)tive (når man sætter en gået minister ind som formand, så ved man da at massen er brugt op!) må S og SF gå over i historien som den opposition, der tabte til verdens dårligste hold. Noget af en brodering at bære på skjorten fremover...kom så med det valg!
Send en kommentar