Snart Tour de France

Mens Roskilde festivalen brager af sted, begynder årets største sportsbegivenhed, Tour de France. Og som altid glæder jeg mig til at følge strabadserne på de franske landeveje.

Lige så længe, jeg kan huske, har jeg interesseret mig for cykling. Man er vel søn af en cykelhandler ;). Og har altid forsøgt at følge de cykelløb, der blev vist i fjernsynet. I 70'erne og 80'erne var der kun sporadiske tv-billeder fra især i Tour de France, og derfor var min glæde også stor, da TV2 i begyndelsen af 90'erne for alvor begyndte at satse på dene cykelbegivenhed. En æra, der blev indledt med duoen Mader & Leth. Ordkløveri, verbalonani og fremragende dækning var cocktailen, der fik sommerglade danskere til at valfarte til skærmene.

Nu hedder duoen Ritter & Rolf, med behørig hjælp fra Jørgen Leth. Dennis Ritter og den tidligere cykelstjerne Rolf Sørensen, leverer en dækning af tårnhøj kvalitet, hvor sidstnævnte er et genialt fund som medkommentator. Først og fremmest grundet hans indgående kendskab til etaperne, rytterne og løbets mekanismer, men samtidig formår han at formidle den viden på fremragnde vis.

Sidste år fik vi et af de senere års bedste og mest spændende Tour de France. Det store slag mellem Andy Schleck og Contador. Et slag, der trak minder frem fra Greg Lemonds ditto mod Hinault og Fignon. Det var angreb med angreb på, og cykelløb af højeste karat.

Gentagelsen lurer om hjørnet - alene af den grund, at Contador nu kører for Schlecks tidligere hold, Bjarne Riis' Team Saxo Bank-Sungard, mens Schleck kører for cykelsportens svar på Manchester City, Team Leopard. Cykelsportens mest usymptatiske hold.

Begge må siges at være tårnhøje favoritter, men mon ikke, at ryttere som Kreuziger, Wiggins, Basso, Martin og Menchov vil blande sig, ligesom vi vil se mere "ukendte" ryttere blande sig. Spændende bliver det også at følge de danske ryttere, hvor Contador har hele tre danske hjælperyttere med - Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen og Brian Vandborg.

Min egen personlige favorit er naturligvis Contador - alene af den grund, at han kører for Riis. Og holdet har en på papiret frygtindgydende styrke, men et Tour de France har altid en god portion uforudsigelige elementer. Og det er én af grundene til, at det er så interessant at følge.

Tjekliste til Roskilde

• Telt? Tjek!
• Sovepose? Tjek!
• Liggeunderlag? Tjek!
• 1 flaske Blå Gajol? Tjek!
• 1 flaske Gul Gajol? Tjek!
• Rygsæk? Tjek!
• Toiletpapir?
• Køkkenrulle?
• Chokolade-kiks?
• Plastikglas? Tjek!
• 1 flaske Mojito? Tjek!
• 1 flaske Cosmopolitan? Tjek!
• Treo?
• Gummistøvler? Tjek!
• Militærstøvler? Tjek!
• Solcreme? Tjek!
• Regnfrakke? Tjek!
• Toiletsager?
• Strømper?
• Undergevandter?
• Bukser?
• Shorts?
• T-shirts?
• Trøjer?
• Indgangsarmbånd? Tjek!
• Spilleplan?
• Apps til iPhone? Tjek!

Der skal lige klares et par "Tjek!" mere og man er af sted. Og inden da, kan man lige lave et tilbageblik på Roskilde for 10 år siden:

Leon og Søren på Gringo Bar - med drinks og cigarer....

Christiania husker det, Christiansborg glemer

Indrømmet, jeg er ikke den store bruger af fristaden Christiania. I disse år bliver det primært til besøg på det glimrende spisested, Spiselopppen, men for år tilbage frekventerede jeg ofte Den Grå Hal og Loppen, når der var koncert. ligesom Pusherstreet vist også er blevet besøgt en del gange....

Hvorom alting er, glæder det mig, at Fristaden nu har besluttet at stifte en fond og frikøbe dele af Christiania fra staten, og hvor der er lagt op til, at Christiania kan bevares, som det er i dag.

Fristaden er en nødvendighed - også i dagens samfund. Den er en turistmagnet og er af stor kulturhistorisk betydning, men mest af alt symboliserer den mangfoldighed og giver frirum til mennesker, der måske ikke passer ind i dagens normale, borgerlige samfund eller som ønsker at leve på anden vis. En mangfoldighed i et samfund, hvor blandt andet Venstre, Danmarks tidligere liberale parti, har smidt begreber som tolerance, frisind og frihed på møddingen. Og i en tid, hvor Fristaden er en torn i øjet på alle de national-konservative, der ikke helmer før, at vi alle hedder Søren og Mette, og hvor pigerne går i strutskørter og har slangekrøller, og drengene vandkæmmede og i hvide skjorter.

Netop derfor er der brug for Christiania, som en modpol og et modspil til "det normale", og jeg håber, at der med aftalen langt om længe kan blive ro og fred om Fristaden. Og at der venter en lys fremtid for Christiania, og stedet kan udvikle sig yderligere. Vel vidende, at den fortsat vil være en torn i øjnene på mange, men har vores samfund ikke netop brug for torne i øjnene frem for konformitet og normalitet.....

Jeg - en indvandrer

Indrømmet - jeg er ud af en indvandrerfamilie. Fra Tyskland og 4. generation på min mødrenes side.

Så nu venter jeg i spænding på VKO-regeringens regnestykke over, hvor stor en økonomisk belastning min familie har været for det danske samfund. Og mon ikke, at Staten snart tilbyder mig en sum penge, så jeg kan smutte hjem til mit eget fuckin' land.

Eller gælder det kun indvandrere fra ikke-vestlige lande? Altså blandt andet de der muslimer, som vi glædeligt handler pizza og grønt hos, og som har åbent fra tidlig morgen til sen aften - fordi de tror på, at man skal yde før, at man kan nyde. De muslimer, som tager alle de lortejobs, de dovne danskere ikke vil tage eller er for fine til. Og hvis børn, som knokler i skolen fordi de mener, at skolegang er et priviliegium - og ikke en sur pligt. Det store, store flertal, som passer sig selv og indgår i samfundet, og "bare" ønsker at skabe en bedre fremtid for deres børn og børnebørn end den, de måske selv havde udsigt til.

Derfor blev jeg også glad, da blandt andet min egen borgmester i forrige uge revsede VKO-regeringens udlændingepolitik og sagde "nok er nok". Som ventet blev dén diskussion affærdiget med vanlig arrogance og magtfuldkommenhed fra Løkkes, Pinds med flere sides.

Der er langt fra Uffe Ellemanns bemærkning fra én af tørklædedebatterne - "Hvad fanden rager det mig eller dig, om en kassedame har tørklæde på eller ej. Det vigtigste er vel, at hun passer sit arbejde" - til VKO-regeringens retorik, men de er jo klogere og bedre end alle andre.....

Men så kan alle vi indvandere lære det!

# 100

I begyndelsen af december 2010 begyndte jeg at blogge, og dette er så mit indlæg nummer 100.

Èn af tankerne bag blog'en var at lade tankerne, historierne og meningerne komme ud i verden, og det uanset om der er lyttere eller ej, og om folk gider at høre på det eller ej J.

Jeg havde forinden gjort mange og trange overvejelser om det her blog-halløj - var der noget at skrive om, ville jeg bevare interessen med videre. Men jeg sprang ud i det, og for at holde mig selv fast, lavede jeg en "pipeline" af ting, jeg kunne skrive om. Den har jeg fortsat!

P.t. synes jeg fortsat, at det er vældigt sjovt. Blog'en er en ventil for meninger og historier, og har især været et godt medie for mine barndomsminder. Da begge mine forældre er døde, er det svært at holde fast i disse minder. Om blog'en så er værd at læse, må andre vurdere....

Desuden har bloggeriet også ledt til andre blogs. Peter H. Olesen, Jens Unmack og Martin Petersens Smårepetitioner havde jeg fulgt i en del år, men nu er Jens K's Virkeligheden findes kun i Nordvest og Peter K's Another night in føjet til den daglige læsning, ligesom vi følger hinanden på Facebook - et interessefællesskab indenfor musikken er fundet, med mange fælles referencer udi såvel plader som koncerter. En herlig bonus at få - også som blogger!

Og med Dirty Harrys udødelige ord "Opinions are like assholes. Everybody has one", fortsætter jeg nok til indlæg nummer 200....

Foreløbige program for årets Roskilde

Plakaten for årets Roskilde er nu på plads, og hvad der for nogle måneder siden lignede det tyndeste program i mands minde, ser efterhånden mere end tilforladeligt ud. Om end jeg fortsat savner nogle navne. Nu venter vi bare på den endelige spilleplan, og der krydses fingre for, at Roskilde får minimeret antallet af håbløse overlaps.

Men mit foreløbige program er følgende:

Skal se:
The Walkmen, PJ Harvey, Portishead, Arctic Monkeys, Killing Joke, Raveonettes, Swans, Cody, Hymns from Nineveh og Love Shop.

Skal se - hvis alt flasker sig....
Iron Maiden, Kings of Leon, The Strokes, Foals, Veto, De eneste to, John Grant, Iceage, De høje høle, Emma Acs og Kirsten & Maria.

Boblere, der skal dykkes ned i, når spilleplanen foreligger:
Bright Eyes, Chris Cunningham, Lykke Li, Frisk Frugt og Janelle Monae.

Og så kommer der ganske givet flere til, når planerne er clearet med Klaus Bentzen, Camp Morphars omvandrende musikleksikon, som helt sikkert har nogle yderligere forslag.

Dertil kommer, at jeg godt ved, at jeg ikke når alle navnene - uanset, om programmet flasker sig eller ej. Vejr, manglende søvn, overfodring af musik og ikke mindst alkoholindtaget plejer på et eller andet tidspunkt at gøre sin indflydelse.....

PS. Jeg skal IKKE se M.I.A., Mastodon, TV on the radio og My Chemical Romance.

Nedtælling til Roskilde

Om et par uger er årets Roskilde Festival mere eller mindre i gang, og jeg glæder mig efterhånden meget - om end jeg fortsat ikke er specielt imponeret over programmet.

Jeg har været fast gæst på Roskilde i perioden 1994-2003 og igen fra 2006-... Men min første Roskilde-oplevelse var i 1987. Dog kun om søndagen. Min venner, René og Leon, var der under det meste af festivalen og oplevede blandt andet The Mission og Green, og vist nok også Iggy Pop. De var dog en tur i Ringsted om lørdagen, hvor der var grill og halløj på min hjemmeadresse.

Søndag formiddag blev vi så af Leons lillebror, John, kørt derop, hvor jeg indløste en endagsbillet til vist nok 350.-. Målet var The Cult på Orange. Bandet var et par år forinden braget igennem med albummet Love, og især singlerne Rain og She sell sanctuary. Kort før Roskilde smider de Electric på gaden. Lyden er blevet mere old school rock og referencerne til AC/DC var mere end tydelige.

Koncerten blev en blandet oplevelse. Bandet spillede fantastisk, og den musikalske oplevelse blev løftet til det ultimative, da den tids helt store helt, Wayne Hussey fra The Mission, kom på scenen og spillede med. Men - forsangeren Ian Astbury var en oplevelse for sig. Han sang pivfalsk og var så stangerstiv, at man frygtede, at han hvilket øjeblik det skulle være, ville falde ned fra scenen. Men alt i alt en fin oplevelse.

At der så skulle gå 7 år før, at jeg igen tog på Roskilde - og siden da har det været den fulde pakke - skyldtes, at jeg i de år deltog nogle gange i cykelløbet Sjælland Rundt (og datoen var ofte sammenfaldende med Roskilde) og ikke mindst, at jeg sommerjobbede i min fars forretning - dels når svenden var på ferie, dels når mine forældre overlod hus, forretning, hund og katte til min forvaring.

For et par år siden overvejede jeg så at smide håndklædet i ringen. Alderen trykkede og den musikalske retning gik i den forkerte retning - i forhold til min tvivlsomme musiksmag - men jeg blev heldigvis klogere!

Og nu glæder mig til endnu en omgang med lummert telt, duften af gnu, større og mindre musikoplevelser og ikke mindst lejrlivet i Camp Morphar/Blanco.