De Molen Hel & Verdoemenis

Når jeg kravler udenfor andedammen, har et af mine absolutte yndlingsbryggerier de senere år været hollandske Brouwerij de Molen. Især deres varianter indenfor stout er noget af det ypperste, der kan opstøves, og med Hel & Verdoemenis som det absolutte fyrtårn.

Der er tale om en imperial stout på 10%. En meget fyldig øl, og med en smagseksplosion af ristet malt, chokolade og kaffe, men også med tørret frugt blandt smagsnoterne.

Det gør også øllen lidt sødlig, men på den gode måde. Og bare ved at dufte til den, ved du, at der venter én af de helt store øloplevelser.

Og den er, i min optik, fortsat én af de bedste imperial stouts, der er lavet. Jeg købte kun én flaske, men næste gang, jeg handler den, vil jeg lade den lagre et par år, og så se, hvordan den udvikler sig.

Jeg foretrækker den som nydeøl, men den vil helt sikkert også stå godt til en chokolade- eller isdessert.

Øllen blev købt i Barley Wine i København.

Skål!

Ugens uundgåelige

I slutningen af november sender den engelske sangerinde Adele sit tredje studiealbum på gaden. Titlen er 25 og første forsmag er kommet i form af Hello.

Et nærmest klassisk Adele-nummer, hvor hendes store og smukke vokal er det bærende element, og hvor det langsomt, men sikkert bygges op. Og med en tekst, der kredser om det, der en gang var godt og fint, men som ikke er mere.

Derfor tegner det også lovende for det kommende album, og en understregning af, at hun er én af de største kvindestemmer på musikscenen i disse år. En sangerinde med en stor stemme, og som ikke behøver spidse bh'er, twerke og en garderobe, der ikke overlader meget til fantasien.

Nu håber jeg, at albummet også fører en turné med sig, og som meget gerne måtte inkludere Danmark. For så vil jeg af sted og opleve hende for første gang.

Lyt selv med lige her:

The Minds Of 99 på Gimle

For et par uger siden sendte danske The Minds Of 99 et nyt album på gaden, og det skrev jeg om lige her. I kølvandet på det, er bandet nu på turné, og det bragte dem lørdag aften til Gimle i Roskilde, hvor jeg var at finde blandt publikum.

Kl. 21 stod vi klar i anden række fra scenekanten, hvor vi blev mødt af en bemærkning fra en ung pige om, "at I er nok ude at være ung med de unge". Det tog vi ikke ilde op, men var klar til fest.

Og den blev sparket i gang af Klub 27, der leverede en energisk og gavflabet opvarmning, hvor musikken ikke var ulig det tidlige Magtens Korridorer og Gasolin. Det band hører vi gerne mere om i fremtiden.

Så var det fyldte Gimle varmet godt op, og The Minds Of 99 tog hele stikket, og mere til, hjem. Over de cirka 70 minutter, koncerten varede, fik vi primært serveret sange fra det nye album, og med fine afstikkere til deres debutalbum.

Musikken var rå, melodisk og energisk, og satans velspillet og -oplagt. Vi var især imponerede over bassisten, men hele bandet formåede at spille sangene op og ud, og give dem endnu mere kant.

I forgrunden stod Niels Brandt, der sammenbidt og med et nærmest olmt vræng over læberne satte ord til sangene, men på en sådan måde, at de ramte helt ind i hjertekulen og at du blev revet med ind i dem.

Det hele gjorde, at de havde tag på publikum fra første akkord, fra første strofe, og fik hele salen til at gynge og synge med, og sjældent har jeg danset og hoppet så meget til en koncert.

Det er svært at fremhæve nogle sange på bekostning af andre, men især Stjerner På Himlen, Det Er Knud Som Er Død, Ud Af Min Krop og den smukke Hjertet Følger Med lyste op.

Samtidig var Gimle, som altid, leveringsdygtig i en fremragende lyd og intens stemning, og er fortsat et af landets bedste spillesteder.

Alt i alt en fremragende koncert, og fortsætter The Minds Of 99 ad denne sti, vil de skrive sig ind blandt nogle af landets absolut bedste livebands. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg oplever dem.

Tak til Klub 27 og The Minds Of 99 for en herlig musikaften.

Mikkeller Black

Én af de mest ikoniske øl, der er brygget herhjemme er Black fra Mikkeller. En øl, der er brygget i mange varianter og med forskellig alkoholstyrke, og som er en understregning af Mikkellers fine placering på ølkortet.

Jeg har smagt den i forskellige afskygninger, og forleden blev det så til én med en del år på bagen. Den var brygget i 2007, og var holdbar til 2011. De fire ekstra år havde ikke skadet den.

Der er tale om en Imperial Stout på 13,1%, men det var nok blevet til lidt mere som følge af lagringen.

Øllen var blevet lidt mere flad, og mere vinøs, men smagen af brændthed og kaffe var fortsat intakt. De forholdsvis mange procenter skinnede lidt igennem, men uden at øllen af den grund smagte sprittet.

Så selv med nogle år på bagen, var den fortsat en meget velafbalanceret øl, der må siges at være mest velegnet til en rolig stund i lænestolen. Og hvor der er plads til rigtigt at smage den.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål!

Liber

For et par uger siden smed danske The Minds Of 99 den såkaldte svære to'er på gaden. Liber, som er albumtitlen, skulle med andre ord forsøge at leve op til sidste års fine selvbetitlede debutalbum. 

Et album, der med sin pågående elektro-rock, skar sig ind på den danske musikscene og førte dem frem til åbningsband på årets Roskilde.

Det har så ikke tynget bandet, for Liber er lidt af en træffer, og understreger, at der fortsat er masser af liv i den danske talentmasse.

Musikken er meget umiddelbar og energisk, og skræver over postpunk og synthrock, og med tydelige referencer til Interpol, New Order og sågar Pet Shop Boys. Og albumtitlen, Liber (Den Frie), skal tages bogstaveligt, for det tekstmæssige omdrejningspunkt er friheden - at finde friheden og friheden til at være den, du er.

Generelt holder alle 10 skæringer et højt niveau, men den lysende stjerne er Stjerner På Himlen, der bør skrive sig selv ind i den danske sangskat. Et pågående og satans melodisk nummer. Men også sange som Hjertet Følger Med, En Fremmed og Someone Made You lyser op.

Så alt i alt et rigtigt godt bud på et af årets bedste danske udgivelser.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:

Anniversary Ale

Port Brewing er ét blandt mange spændende bryggerier fra USA. Og når jeg støder på øl derfra, putter jeg altid en flaske i kurven. Så det var også tilfældet med deres Anniversary Ale.

Som navnet måske antyder, er det en øl, der fejrer bryggeriets årsdag, og kommer på markedet i det sene forår.

Der er tale om en Imperial IPA 10%, og er, som etiketten også skriver, lidt af et humlemonster. For den er voldsomt humlet og så bitter, at munden næsten snører sig sammen. Det er godt! For jeg sætter stor pris på disse meget humlede øl.

Som det ofte er ved en IPA, er citrusfrugter at finde blandt smagsnoterne, ligesom der også var en snert af karamel.

Trods den humlede og bitre smag, er den også ganske frisk i smagen, og vil nok også stå godt til diverse kød- og grillretter. Jeg foretrak dog at nyde den uden ledsagelse, så øllen kunne stå for sig selv. Så god var den.

Øllen blev købt i Barley Wine i København.

Skål!

6 timers løb i Albertslund

Start- og Målområdet

I forbindelse med træningen frem mod Berlin Marathon i slutningen af september, fik ældste-niecens kæreste, Benjamin Olsen, og jeg den skøre idé, at vi ville "udnytte" marathonformen til at løbe et såkaldt ultraløb. Det vil sige et løb, hvor distancen bliver mere end 50 km.

Et sådan fandt vi i Albertslund, hvor Albertslund Løb Og Triathlon arrangerer diverse ultraløb i løbet af året. Dem kan der læses mere om lige her.

Løbet foregår på en rundstrækning på lidt over 2 kilometer, så jeg fik op til løbet lavet nogle testløb på en lignende distance i Ringsted samtidig med, at jeg fik øvet mig med at løbe med musik i ørene. Det er jeg ikke vant til, men tænkte, at adspredelse var en nødvendighed under løbet.

Lørdag skulle vi så prøve, om vi kunne stå - løbe, om man vil - distancen, og med fra den lokale løbeklub, RIMO, var også Bjørn Jensen, Kurt Olsen, Kjeld Agerbo Jensen, Alex Rørbæk, Rasmus Salomon og Thomas Frederiksen.

I alt stillede 78 individuelle løbere til start, hvoraf størsteparten løb 6 timers løb, mens nogle løb marathon. Dertil skal lægges 9 stafethold.

Målsætningen var rimelig klar - jeg skulle overleve, undgå skader og nå 50 km. Og alle tre ting lykkedes, da jeg kom rundt på cirka 52,5 km. Ligesom i Berlin, havde jeg god energi og meget mentalt overskud, men benene ville ikke mere, og de skader, jeg har haft i løbet af året sad også lidt i baghovedet. Så jeg valgte også at passe på mig selv - også fordi, at det var første gang, at jeg skulle prøve den distance.

Jeg var meget i krise mellem 30 og 40 km., men fik ny energi, da jeg krydsede marathondistancen. Jeg må også sige, at musikken hjalp godt på vej. Der var ligesom noget, der fjernede fokus fra ømme knæ og fødder, og til sidst var jeg i en nærmest meditativ tilstand, hvor jeg bare "løb" og "løb". En fed fornemmelse.

Vi alle kom flot rundt, trods diverse problemer med ryg, mave med videre, og havde en rigtig dejlig oplevelse. Flere af RIMO'erne nåede de mere end imponerende 60 km. og mere til.

Men rammerne var også perfekte. Der var godt løbevejr, vindstille, overskyet og en 10-12 grader. Dertil skal lægges en rigtig hyggelig rundtrækning omkring Tueholm Sø, hvor vi nærmest kunne spejle os i den hele vejen rundt på ruten. De hyggelige omgivelser gjorde også, at turen ikke blev for ensformig.

Selve løbet var også godt organiseret. Ruten var selvfølgelig nem at finde rundt på - især efter 10-12 runder.... - og selve depotet var rigtigt godt. Det var nemt at komme til, og udvalget var stort og frisk. Samtidig kunne du på en skærm følge med i din placering, rundetid og antal runder.

Stemningen var også rigtig god. Ude på ruten blev man bakket op af de andre løbere - jeg synes, at der altid er et godt sammenhold løbere i mellem. Især i de mindre løb - og hunde- og barnevognsluftere. Et par yderligere RIMO-løbere dukkede også op undervejs for at give en heppende hånd. Dejligt.

Sådan kan man også se
ud efter 6 timer i løbesko

Efter 6 timer lød sirenen og vi skulle blive stående, så det kunne blive målt op, hvor langt vi var nået. Hjælperne var hurtig fremme med tæpper, så vi kunne holde varmen. Og tilbage i målområdet var der varm kakao og lagkage.

Så alt i alt en rigtig god oplevelse, og jeg har selv fået mere mod på det her ultra-løb, og har været så letsindig at melde ud, at jeg til næste år vil prøve et 12 timers løb. Jeg kan nå at ændre mening mange gange, men 6 timers løbet skal jeg med til igen.

Sejren markerede vi alle på Café Vivaldi, med lidt god mad og en stor øl. En god måde at runde en hård, men sjov dag af på.

Nu sigtes der mod nye mål, hvor marathonløb i henholdsvis Rom og København er lagt i kalenderen. Udfordringer er jo til for at blive taget op!