Bryg 400

Lidt udenfor Ringsted ligger Det Lille Bryggeri. Et bryggeri, der i min optik er landets bedste. Sortimentet er bredt, kvaliteten er tårnhøj og så laver de noget spændende og eksperimenterende øl, men uden at lande i den helt ekstreme grøft.

Den opfattelse ændrer deres Bryg 400 ikke på. Jeg har smagt den nogle gange, senest fredag aften, og hver gang med stor, stor nydelse.

Der er tale om en imperial stout på 10,2 %, og allerede, når den hældes op i glasset ved du, at der venter en stor smagsoplevelse, hvor stoutens karakteristiske mørke skum, fylder glassets top ud.

Selve smagen er meget kraftfuld, og med noter af chokolade og kaffe, men også bitterhed, der giver den en smule kant. De mange procenter gør ikke øllen sprittet, men snarere mere fyldig.

Dette betyder også, at der er tale om en rigtig nydeøl, men det skal ikke udelukkes, at den vil stå godt til eksempelvis en chokolade-dessert.

Jeg har én mere af den stående, men den får lov til at udvikle sig i et par år mere inden, at den knappes op. 

Skål!

Eremitageløbet 2014

Sådan kan man også se ud efter at have sat
hak ved Eremitageløbet - og lige skal tjekke tiden!

Som eventuelle læsere af denne blog vil vide, har jeg et mål om "et marathon i 2015", og et af delmålene frem med det, er Eremitageløbet. Det blev løbet søndag formiddag, og for mit vedkommende var det første gang, at jeg stod i startfeltet.

Deltagelsen opstod lidt tilfældig. Min ældste niece løb med sidste år og havde igen i år købt startnummer, men er efterfølgende kommet i lykkelige omstændigheder. Jeg overtog derfor hendes startnummer - det var måske lidt tidligt i forhold til mig egen træningsplan, men jeg tænkte, at deltagelsen kunne kickstarte min træning og sikre, at jeg holdt fast. Det har holdt nogenlunde stik....

Så søndag morgen troppede jeg op ved Ringsted Stadion, hvor mere end 60 andre medlemmer af den lokale motionsklub, RIMO, var klar til at hoppe ind i bussen og sætte kursen mod Dyrehaven. Fulde af forventninger om en god dag og løbeoplevelse.

Og forventningerne blev til fulde indfriet, for Eremitageløbet blev en rigtig fed oplevelse. 

Velankommet til Dyrehaven, blev basen etableret, og som tiden nærmede sig kl. 11 og dermed det officielle starttidspunkt, begyndte løberne er gøre sig klar og nærme sig startfeltet, hvor 16-17.000 andre håbefulde løbere også stod klar. Og et hurtigt kig ned gennem feltet viste, at løbet er for alle - ung som gammel, høj som lav, trænet som utrænet og så videre.

Selve ruten var umådelig smuk, hvor vi blev ledt gennem Dyrehaven, forbi Eremitageslottet, åbne som skyggefulde strækninger med videre, og i feltet herskede en herlig stemning, om end snakken og grinene blev erstattet af pusten og stønnen efterhånden, som løbet skred frem.

Ruten var lidt for kuperet for min smag, hvor især det afsluttende "bjerg" frem mod målstregen, nærmest tog livet af mig. Men det hårdeste var de mange løbere på de smalle stier - jeg løb meget i ryk og fandt først rytmen efter 10 km. 

Der var også god stemning langs ruten, hvor mange havde taget opstilling og gav en heppende hånd med. Men vejret var også perfekt, med høj sol, lune temperaturer og meget lidt vind.

Min egen tid for de 13,3 km. blev 1:16:49, og den er jeg ganske tilfreds med, om end der er plads til forbedringer, men det er der jo altid......! Det var også fedt at deltage i et løb igen, og jeg er helt sikker frisk på at løbe med igen til næste år.

Det var også rigtigt fint at deltage sammen med RIMO - herlige mennesker, styr på det hele, høj stemning og super hyggeligt. Perfekt arrangeret!

Så alt i alt kan jeg kun give Eremitageløbet mine varmeste anbefalinger.

Personligt står udfordringen nu på at holde fast i træningen, men jeg nyder at være i gang igen - at sætte mål, træne henimod dem og forhåbentligt nå dem - så jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes. Og at marathon-målet dermed fortsat kan nås.....

Nyt fra U2

For et par uger siden, udsendte irske U2 et nyt album, og det under megen postyr, da det blev lanceret i forbindelse med Apples lancering af blandt andet iPhone 6 og efterfølgende gjort gratis tilgængelig for alle, der har handlet i iTunes.

Det har så fyldt meget siden da, hvor kritikken har haglet ned over bandet på blandt andet de sociale medier. Personligt har jeg svært ved at tage kritikken alvorligt, men den er ganske givet snart glemt og vi kan igen koncentrere os om det væsentlige, nemlig musikken!

Personligt er jeg ikke den store fan af bandet - ej heller efter deres seneste udgivelse – men alligevel synes jeg, at der er tale om en ganske glimrende udgivelse, med flere gode momenter. Songs of innocence, som er albumtitlen, kan synes en smule uhomogent og rodet, og på visse sange står Bonos insisterende stemme måske lidt for langt fremme i lydbilledet. Men også en stemme med vilje, passion og engagement. Undervejs får vi desuden flere fine eksempler på The Edges guitar-kunnen.

Med risiko for, at den dedikerede fan vil sige, at jeg er fuldstændig galt afmarcheret, så synes jeg, at Songs of innocence, i sit lydbillede, ligger i mere tråd med bandets udgivelser i 80'erne end med deres seneste 3-4 udgivelser. Og selvom det måske kan være for tilbageskuende, synes jeg selv, at det er ganske forfriskende og som noget, der trækker op her på matriklen, hvor guitarrocken klæder bandet.

Blandt albummets 11 skæringer er mine egne favoritter Every breaking wave, Song for someone, Sleep like a baby tonight og The troubles, hvor Lykke Li er med på gæstevokal.

Det har desværre ikke været muligt at finde eksempler på Youtube, men i stedet kan man man hoppe ind på iTunes og lytte med.

Jeg runder derfor af med min egen absolutte U2-favorit:

Camomile Dubbel

Fra tid til anden sender det Carlsberg-baserede Jacobsen, og som supplement til deres fast sortiment, nogle såkaldte limited editions på markedet. Og for et par uger siden, stødte jeg på én af disse i den lokale Føtex (de plejer vist ellers kun at være tilgængelige nogle ganske få steder), nemlig deres Camomile Dubbel.

Og lad det være sagt med det samme - de 99.-, øllen kostede stod ikke mål med oplevelsen og havde været givet bedre ud på mange andre øl.

Når det så er sagt, var det ikke en udpræget dårlig smagsoplevelse. Der er tilsat kamilleblomst, hvilket gav øllen en krydret og bitter eftersmag, men også med brændte smagsnoter. De 7,5%, øllen holder, gør den rimelig fyldig, men også let i smagen. På etiketten hedder det, at den er velegnet til krydrede simreretter. Det prøvede jeg dog ikke, men er sikker på, at den vil gå godt sammen med mange af efterårets og vinterens mere tunge retter.

Jeg købte to flasker af den, og den anden får lov til at lagre et par år, så jeg er allerede nu spændt på, hvordan den vil udvikle sig.

Skål!

Netflix - 5 måneder efter

Det er nu mere end fem måneder siden, at jeg røg på Netflix-bølgen, og dermed mere eller mindre sagde farvel til andet tv-kiggeri eller for den sags skyld diverse sociale aktiviteter! 

Konklusionen er nemlig, at Netflix nemt kan blive en tidsrøver, hvor du lige skal have det næste afsnit med....Og netop én af de store fordele ved Netflix er, at du ikke behøver ikke at vente en dag eller uge på næste afsnit, men selv bestemmer, hvornår du vil se det - som ofte "med det samme", hvilket også ofte resulterer i begrænset nattesøvn.

Selv ser jeg med via mit Apple-tv og Netflix' APP. Sidstnævnte gør det nemt at orientere sig i udvalget, hvor du kan lave din egen liste, får forslag baseret på det, du tidligere har set eller kan orientere dig via de forskellige tema-kategorier.

Foruden diverse film, er det blevet til samtlige sæsoner (af dem, der er tilgængelige på Netflix) af følgende:

• House of cards
• House of cards i den britiske version
• Suits
• Top of the lake
• Homeland
• Orange is the new black
• Episodes
• Prison Break, der indtil videre har været min egen absolutte favorit

Bortset fra House of cards i den britiske version, har alle været af tårnhøj kvalitet, hvor de på hver sin måde har begejstret mig. Og det er en anden styrke ved Netflix - nemlig det store og brede udvalg af serier, hvoraf mange af dem borger for god kvalitet - det være sig i spænding, plot, gode præstationer med videre.

Hvad næste serie bliver, må tiden vise. Mange taler meget positivt om såvel Breaking Bad som Sons of anarchy, men den amerikanske udgave af Forbrydelsen kunne også være en meget oplagt mulighed.

Og nu vil jeg gå ind i stuen og glo videre!

Sinful Brother

Da ølbølgen for en 10-12 år siden for alvor begyndte at skylle ind over andedammen, var Ølfabrikken blandt de ypperste mikrobryggrier i landet. De var innovative, udfordrende og produktive, og leverede mange spændende øl - til stor glæde for ganerne og smagsløgene.

Bryggeriet er dog ikke mere - eller det vil sige, at det hænder, at du i supermarkederne kan støde på deres pilsner, pale ale og porter, der i dag bliver brygget hos Harboe. Harboe, der netop overtog resterne af Gourmetbryggeriet, der tidligere havde overtaget dele af Ølfabrikken. Det er en skam, for deres øl står fortsat som noget af det bedste, danske mikrobryggerier har budt på.

Jeg havde, indtil sidste uge, dog en enkelt flaske tilbage fra dem, nemlig deres Sinful Brother. Den har stået i skabet i 6-7 år, men nu skulle det være.

Sinful Brother er en belgisk inspireret Quadruple på hele 13,3%. Lagringen af den havde dog gjort, at den nu nok var nogle procenter højere. Jeg husker øllen, som værende tung, fyldig og ganske sødlig, men årene havde gjort den mere flad og portvinsagtig. Men fortsat med en sødlig og krydret eftersmag. Skummet var helt væk, men i stedet kunne jeg nyde duften af blomme. Og så smagte den fortrinligt, og de mange procenter gav en dejlig rus mens, at jeg nød et par afsnit af Prison Break på Netflix!

Det eneste, der ærgrer mig er, at det var den sidste øl, jeg havde stående fra Ølfabrikken.

Skål!

Ukendt under andet navn i Musikcafeen

Nils Grøndahl, Solveig Sandnes
og Henrik Olesen på scenen

Lørdag aften gav Ukendt under andet navn koncert i Musikcafeen i København. 31 år efter, at bandets styrmand, Henrik Olesen, første gang spillede der. Jeg så dem sidste år på Københavns Hovedbibliotek, hvor de leverede en meget fin koncert. Siden har de udsendt, hvad der her på matriklen er et godt bud på årets bedste danske album. Så forventningerne var høje, da jeg satte mig til rette lidt efter kl. 20.00.

De blev i den grad indfriet, men jeg begynder ved ankepunktet. Titelmelodien fra deres seneste udgivelse, Glade dage i St. Vemod, glimrede med sit fravær. Det var ærgerligt, for det er i mine ører noget af det bedste, Henrik Olesen nogensinde har præsteret. Og det siger ikke så lidt.

Men det ændrer ikke ved, at koncerten lander på 5 ud af 6 stjerner, og som blandt de absolut bedste af de mere end efterhånden +25 gange, jeg har oplevet Henrik Olesen live - i de forskellige konstellationer, han har indgået i gennem årene. Primært sammen med storebroderen, Peter H. Olesen.

Til forskel fra koncerten på Hovedbiblioteket, var besætningen udvidet med trommer, hvor Niclas Tange gav mere fylde til lydbilledet, ligesom Nils Grøndahl på violin fik mere plads, hvilket også klædte bandets meget fine melodier. Derudover understregede Solveig Sandnes endnu en gang, at hun er blandt landets absolut bedste sangerinder. 

Her er, hvad der blev spillet

Men centrum i bandet og på scenen er og bliver Henrik Olesen. Endnu en gang beviste han, hvilken eminent musikmager, han er. Stærk vokal og overlegent guitarspil, ligesom han havde fået omarrangeret sangene, så de også stod distancen på en scene.

Musikalsk fik vi en god blanding af egne sange, sange fra tiden i Olesen-Olesen og en fordansket udgave af Kraftwerks The Model. Undervejs blev der også plads til et helt nyt nummer, Sukker efter regn, Salt efter sol, der tegner lovende for en kommende udgivelse.

1000 tak til Ukendt under andet navn for endnu en fremragende koncertoplevelse.