Rørvig Isefjords IPA

For et par uger siden besøgte kæresten og jeg Dragsholm Slot i Nordvestsjælland. Et skønt sted - smuk natur, service i højsædet, dejlig mad og vin og hyggelige rammer. 

Det primære mål var en weekend-getaway og så stedets gourmet-restaurant. Men undervejs fik vi også smagt én af de øl, stedet udskænker, og det til vores frokost.

Der var tale om Isefjords IPA fra Rørvig Bryghus. Hverken øllen eller bryghuset kendte jeg forinden noget til.

Øllen er brygget hos Herslev Bryghus og holder 5,4%. Den har IPA'ens karakteristiske bitterhed og humlede smag, men er samtidig meget frisk og liflig i smagen. Og med en smule sødme, der møder citrusfrugtens syrlighed.

Det gjorde også, at den stod rigtigt godt til frokosten, men kan snildt også gå som nydeøl - eller tørstslukker på en varm dag.

Vi var begge ganske begejstrede for den, og den står som én af de bedste IPA, jeg har smagt længe. 

Skål!

De musikalske årslister

Her på matriklen holder jeg juleferie, og den bliver blandt andet benyttet til at læse diverse lister over årets albums. Primært disse tre:

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/feature/jens-albumliste-2016/

http://drownedinsound.com/in_depth/4150679-drowned-in-sounds-16-favourite-albums-of-2016

http://pitchfork.com/features/lists-and-guides/9980-the-50-best-albums-of-2016/?mbid=yim2016-menu

Og nærmest sædvanen tro, har læsningen kastet en række navne af sig, som jeg bør tjekke nærmere ud. Navne, jeg ikke har kendt eller været opmærksom på, eller som blev skubbet til side, da anmeldelsen ikke fangede mig.

Men indtil videre ser listen sådan ud:

• Veronica Maggio - Den förste är alltid gratis
• Amber Arcades - Fading Lines
• ANOHNI - Hopelessness
• Martha - Blisters in the pit of my heart
• Parquet Courts - Human Performance
• Solange - A seat at the table
• Weyes Blood - Front row seat to earth
• Nicolai Munch-Hansen - Det flimrende lys over Brabrand Sø

Tiden må vise, om nogle af dem også fanger mig, men de lyder alle lovende. Og sådan kan musikrejsen så fortsætte.

Danish Beer Blogger Awards

Igen i år uddelte landets førende øl-bloggere Beer Blogger Awards, og det skete i sidste uge. Den mere end glimrende Ulkløbben har lavet dette overblik over kåringerne fra dem selv og de øvrige øl-bloggere: http://blog.ulkloebben.dk/#post181

Og nedenfor tager jeg mig friheden til at drikke af deres glas, og give mit bud:

Årets udenlandske bryggeri 
Jeg har skrevet det flere gange herinde, men i vores svenske broderland brygges der rigtigt meget godt øl. Og en absolut favorit er Omnipollo. De er i øllets absolutte superliga, hvor de brygger øl, der både udfordrer og smager godt. Og viser nye veje - i hvert fald for en lægmand, som jeg. I år fik jeg også besøgt deres egen bar i Stockholm - det gør jeg gerne igen.

Årets øloplevelse
Der har været mange, og det oplagte valg ville være Copenhagen Beer Celebration eller Ølfestival 2017. Men prisen går til Ma Che Siete Venuti a Fà, der ligger i Rom. Og som jeg besøgte i begyndelsen af april: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/04/godt-l-i-rom.html

Årets ølbar
Jeg har ikke været så meget ude i år, men foruden ølstederne i Rom og et par spændende ølbarer i Hamburg, står den nyåbnede Koelshchip stærkt i erindringen. Og som et symbol på den stigende interesse, jeg har fået for de mere sure øl. Så derfor kåres den også som årets ølbar: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/03/en-tur-pa-koelschip.html

Årets nye øl
Øllen er ikke ny, men det var første gang, jeg smagte den. Og der er tale om Bells Expedition Stout, der slet og ret er fremragende. Og som jeg gerne støder på igen: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/06/bells-expedition-stout.html

Årets danske bryggeri
Jeg er givetvis farvet af, at der er tale om et lokalt bryggeri og at jeg har fulgt det siden den spæde start, men prisen går til Det Lille Bryggeri. Et bryggeri, der aldrig skuffer, og det er uanset hvilken øltype, det smider på gaden eller hvor meget, det prøver at udfordre dine smagsløg. Stabilitet og innovation går hånd i hånd, hvor nye varianter prøves af - ingredienser, lagring med videre. Og selv om, at bryggeriet smider mange nye øl på markedet i løbet af et år, holder de alle en meget høj kvalitet. Det er jeg sikker på, at det vil fortsætte med at gøre.

Glædelig jul til jer derude.

Årets sange 2016

2016 har været endnu et stort musikår, hvilket udarbejdelsen af min liste over årets bedste albums også vidnede om. Det var en svær øvelse, der endte med at se sådan ud: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/12/musikaret-2016.html

 

Men mangt en god sang satte sig også fast - fra elektropop til syrerock. Og nedenfor er min top-10, hvor præmisset har været, at der ikke måtte være tale om sange, der indgik på albumlisten. Og det er endt med en blanding af radiohits og fremragende sange, men hvor resten af/hele albummet ikke ramte samme kvalitet. 

 

De kan alle lyttes på Youtube. 

1. Raveonettes - The World Is Empty (Without You)
2. Massive Attack - Ritual Spirit
3. David Bowie - Lazarus
4. Bisse - Seks Hjerter
5. Velvet Volume - Here Comes The Man
6. Lucky Moon - Where Do We Go
7. Baby Woodrose - Open Doors
8. Trentemøller - Complicated
9. Blue Foundation - Lost Girl
10. Rihanna - Work 

 

Jeg runder af med årets bedste sang:

 

 

Musikåret 2016

Den musikalske gennemgang af 2016 fortsætter med min kåring af årets bedste udenlandske og indenlandske album. Øvelsen har været meget svær. Dels har der været mange fine albums, der har tændt noget i mig, dels har det været et år, hvor jeg har lyttet til rigtigt, rigtigt mange nye albums. Især inspireret af P6 Beat, der åbnede mine øjne for mange albums og sange.

Mange gode plader er blevet smidt på gaden, nye, gode navne er dukket op, mens gamle kendinge vendte tilbage i fin, fin form. Og hvor kun meget få kunstnere/albums skuffede. Læg dertil alle de albums, jeg aldrig fik lyttet - eller kun lyttet sporadisk. Som eksempelvis Bon Iver, Radiohead og Leonard Cohen

Så her er mine lister, og i prioriteret rækkefølge - tjek eventuelt sites som Youtube og Gaffa, eller vælg etiketten Nye albums nederst i dette indlæg, for nærmere info:

Udland

1. Nick Cave & The Bad Seeds - Skeleton Tree
2. Nothing - Tired Of Tomorrow
3. Kent - Så Som Nu För Alltid 
4. The Radio Dept. - Running Out Of Love
5. Suede - Night Thoughts
6. Hope Sandoval - Until The Hunter 
7. Hurula - Vapen Till Dom Hopplösa 
8. Iggy Pop - Post Pop Depression 
9. Daughter - Not To Disappear
10. PJ Harvey - The Hope Six Demolition Project 

Indland

1. Palace Winter - Waiting For The World To Turn
2. Ukendt Under Andet Navn - Ingen Hunde Hyler Her
3. De Efterladte - Adjø Tristesse
4. Lust For Youth - Compassion
5. Irah - Into Dimensions 
6. Nikolaj Nørlund - Villa 
7. Choir Of Young Believers - Grasque 
8. Cody - I'll Ride With You 
9. Kristina Holgersen - To Slags Mørke
10. Agnes Obel - Citizen Of Glass

Jeg slutter af med smagsprøver fra årets to bedste albums:

Internationella Pressklubben

God mad og god øl

Tilfældet ville, at vi i forbindelse med sidste uges arbejdstur til Stockholm, lagde vejen forbi Internationella Pressklubben. Vi havde ikke bestilt bord noget sted, men receptionisten på vores hotel anbefalede stedet. Det var jeg personligt glad for, da det længe har stået på min liste over ølsteder, jeg gerne besøgte i den svenske hovedstad. Mine fem kolleger delte - efter besøget - tilfredsheden.

Pressklubben ligger rimeligt centralt i byen, og de indre rammer er ganske hyggelige. I stueetagen pryder en stor bar, og vi fik plads i kælderen, der gav mindelser om at sidde i en ølkælder.

Stedet er en belgisk ølbar, og det med det belgiske skal tages bogstaveligt. Mere 750 forskellige øl fra 115 bryggerier byder kortet på, og alt, hvad der er interessant fra øl-Belgien, har stedet. Givetvis. Det eneste sted, der haltede lidt, var de mere sure/syrlige øl.

Et kig ind i baren

Ølkortet er bygget op efter bryggeri, og er forholdsvist nemt at orientere sig i. Navn og pris, og resten kan man spørge sig til. Selve prisniveauet ligger over det danske - 325 svenske kroner for Westvleteren 12 - men lig det, der ellers er i byen. Øllet står placeret i store montre bag bardisken og i et lokale (hvor de mere sjældne og lagrede øl står).

Personalet er imødekommende, og friske til at anbefale bestemte øl eller uddybe om dem, der er på kortet. Og de kender alle 750!

Pressklubben er mere end et ølsted, for de byder også på mad, hvor Mules Frites er signaturretten. Vi gik dog med burger og steaks, og de var begge i den rigtig god ende. Veltillavet og -anrettet, og lagde en mere end solid bund.

Med hensyn til øllet, gik jeg efter noget, jeg ikke kendte. Og fik smagt en Slaapmutske Christmas og Smisje Kerst. Begge meget kraftige, men satans velsmagende.

Alt i alt er Pressklubben mere end anbefalet - hvis du er på udkig efter en god øl- og/eller madoplevelse. Dermed understreger stedet også, at Stockholm er Nordens ølhovedstad.

Læs mere om stedet lige her: http://www.pressklubben.se

Farvel til Kent #4

"Den sista sången" fader ud, og alt er slut

Som jeg, efterhånden, har skrevet et par gange i dette forum, siges der i denne tid farvel til Verdens Bedste Band, Kent. Og for mit vedkommende sker det blandt andet også med tre koncerter med bandet. Eller skete - for søndag aften i København sluttede det hele. Efter, at jeg forinden også havde oplevet dem i Malmö og Aarhus.

Tre koncerter med samme band indenfor kort tid, kan lyde af meget, men ligesom når du genser en god film, foldede nuancerne sig ud og du lagde mærke til noget forskelligt fra gang til gang. Og hver koncert stod som et unikt statement. Et unikt farvel.

Fælles for koncerterne var, at alt gik op i en større helhed. Nordisk melankoli, visuelle effekter og sætliste.

Den nordiske melankoli er selve bandets DNA - både i sang, tekster og musik. Sangene kredser om tab og længsel, Joakim Berg synger fra dybeste af sit hjerte, og han og resten af bandet orkestrerer guitar, bas, trommer og synths i et samspil, der både rummer det storladne og det afdæmpede.

De visuelle effekter spillede smukt sammen med sangene, og gav den her helhedsfølelse - det var ikke "bare" et lysshow, men filmiske effekter med børn, hest, tigre og naturens elementer.

Sætlisten var skåret over bandets sidste album, men med fine afstikkere til bagkataloget. Den var stort set enslydende for alle tre koncerter, men alligevel med nogle udskiftninger. Og gav mig mulighed for at genopleve sange, jeg ellers havde glemt med dem. Bevares, der manglede mange, men sætlisten hang satans godt sammen. Også for de ældre sange, der var blevet skåret over skabelonen for det nyere og mere elektroniske udtryk, bandet har haft de senere år.

Så når jeg nu tænker tilbage, sidder jeg igen med en klump i halsen og gåsehud. Det blev et mere end værdigt farvel, og tiden må vise, hvilken vej bandets medlemmer nu går. Jeg håber, de fortsætter ad musikkens vej.

Tak for alt til Verdens Bedste Band. Tak for musikken. Tak for oplevelserne.

Jul 2016

Foruden deres almindelige udvalg, sender Willemoes hvert år en særlig juleøl på markedet. Og som ofte er langt mere interessante end de øvrige i deres sortiment.

Det gør sig også gældende for 2016-udgaven. Opskriften skifter for hvert år, og denne gang er der tale om en Imperial Doppelbock. Jeg er de senere år stået af på bock-øllen, men den her kommer gennem nåleøjet.

Den holder 8,2%, og er nærmest som en blanding af en Black IPA og en stout/porter.

Den er meget fyldig i smagen. Og den forholdsvis høje alkoholprocent gennemtrænger ikke smagen. Den er overraskende bitter, og med noter fra kaffe og lakrids.

Den er ikke så sød, som andre juleøl kan være, og den brændte eftersmag, giver mindelser om vinter og brændeovn. På den gode måde.

Den vil nok kunne gå til julefrokosten eller andestegen, da den er kraftig i smagen, men uden at fylde FOR meget. Jeg vil dog foretrække den uden ledsagelse.

Jeg har gemt en flaske af den, og den får lov til at lagre et par år før, at den bliver åbnet.

Alt i alt viser Willemoes med Jul 2016, at de fortsat har en god plads i det danske øllandskab.

Øllen blev købt i SuperBrugsen i Ringsted.

Skål!