torsdag den 25. april 2013

Manchester Uniteds 20. mesterskab


Manchester United har netop sikret sig sit 20. engelske mesterskab og udbygger dermed rekorden som det mest vindende hold i England. Mesterskabet er samtidigt nummer 13 under Sir Alex Fergusons ledelse. 

Mesterskabet kom i hus efter en til tider forrygende kamp mod Aston Villa. Kampen endte 3-0 til United - hattrick af Robin van Persie. Foruden at være kampen, der sikrede holdet mesterskabet, vil den også blive husket for årets mål i Premier League - målet til 2-0, hvor van Persie firsttimer Rooneys kongeaflevering i mål:



For Uniteds vedkommende resterer der fortsat fire runder, og dermed blev afgørelsen i år mindre dramatisk end sidste år, hvor fodboldens svar på Luksusfælden, Manchester City, sikrede sig mesterskabet i sidste spillerundes sidste sekund. P.t. har United 16 point ned til City på 2. pladsen, men de næste runder må vise, hvor stort forspringet endeligt bliver.

Årsagerne til den store forskel mellem i år og sidste år kan være mange og for Uniteds vedkommende, giver jeg nedenfor mine bud.

Først og fremmest er David de Gea i målet blevet mere stabil og har fået udryddet sine børnesygdomme og begår ikke de samme og så mange fejl, som tidligere. Denne stabilitet beror nok også på, at de fire spillere foran ham, har været ganske stabile. I lighed med de Gea har Rafael på højre back udryddet sine børnesygdomme, og løser sine defensive og offensive pligter på en stadig stigende formkurve. Og har han været fraværende, har han været dækket godt ind af Chris Smalling og Phil Jones. 

I det centrale forsvar spiller Rio Ferdinand spiller med ungdommelig vitalitet og rutinens overblik, mens Vidic er tilbage på tidligere tiders høje niveau. Samtidig har Johnny Evans i perioder været fremragende, hvor det ikke var et spørgsmål om, hvem han skulle afløse, men hvem der skulle spille ved siden af ham. Og igen har Jones og Smalling været gode garderinger. Svageste led i forsvaret er Patrice Evra, som nok i år har genvundet noget af sin form, men har mange udfald - især defensivt. Evertons Baines burde være oplagt som afløser.

På midtbanen har kanterne skuffet fælt, hvor hverken Young, Valencia eller Nani har levet op til det, der må forventes på dette niveau. Spillet på kanterne er blevet bedre, når Welbeck, Rooney og især Giggs har spillet på pladserne. Kanternes mangler opvejes dog i så rigeligt grad af styrken på den centrale midtbane, hvor årets spiller i United og i England - i min optik - Michael Carrick har været det helt centrale omdrejningspunkt. Pasningssikker, og stærk offensivt som defensivt. Og gennem hele sæsonen har han været godt suppleret af Tom Cleverly, Phil Jones, Ryan Giggs, Paul Scholes og Kagawa (som dog i min optik fortsat mangler lidt i sit spil for at blive det store hit for klubben).

Endelig er der så angrebet. Et angreb af en helt anden verden. I sommers hentede klubben Robin van Persie i Arsenal, og flere mente, at det var et noget hasarderet køb, alder og skadeshistorie taget i betragtning. Alt er blevet modbevist. Han har scoret mange mål (ender formentligt som topscorer i Premier League), scoret mange afgørende mål samt lavet assists på stribe. 

Og er Robin van Persie RVP, så er Wayne Rooney MVP (Most Valuable Player). Gennem sæsonen er han blevet kritiseret og rygtet væk, hvilket er fuldkommen tåbeligt. Han har scoret mål, lavet assists ad libitum og leveret en imponerende arbejdsindsats og løberaseri af en anden verden. Samtidig er han ved at blive omskolet til en klassisk 10'er, som er over hele banen, dirigerer og fordeler spillet med videre.

Endelig er der trænerbanken - Sir Alex Ferguson, flankeret af Mike Phelan og René Meulensteen. Et trekløver, der igen har vist sig at være den afgørende faktor. Nok har Ferguson fortsat sin hang til uforudsigelige dispositioner og at gå sine egne veje, men han har samtidig roteret og timet holdet perfekt. Ser man spiller for spiller, er City og Chelsea, på papiret, måske bedre besat på mange pladser, men Ferguson formår at få sine spillere til at spille som et hold og arbejde som en helhed. Du kan bruge nok så mange penge på spillere, men det kræver en dygtig manager at få dem til at spille som et hold!

Nu går jagten ind på den 21. titel og forhåbentlig ny succes i Champions League. Tiden må vise, hvordan truppen ser ud, når den nye sæson sparkes i gang. Rygterne er - som altid - mange, men der er megen kvalitet i den nuværende trup, med såvel stor rutine og store talenter. Det må også forventes, at Sir Alex tager endnu en sæson, om end de åbenlyse afløsere er derude; Evertons manager David Moyes, som er min egen favorit, eller Dortmunds Jürgen Klopp. Mourinho kan jeg på ingen måde se, som en kommende United-træner - det skulle kun være som overgangsfigur og som led i oplæring af enten Paul Scholes eller Ryan Giggs.
.
Tillykke med det 20. mesterskab. Manchester United - Pride of the north!

Ingen kommentarer: