onsdag den 26. februar 2014

Den hjemløse ved Hovedbanen

Stort set hver morgen møder jeg den samme hjemløse foran Hovedbanen, hvor jeg sammen med andre "morgenfriske" pendlere iler mod busserne, der skal bringe os sikkert frem til vores arbejdspladser.

Der står han med sin hue og håber på, at nogle lægger en skilling eller to. Og det er vi mange, der gør, mens andre giver ham en kop kaffe, et stykke morgenbrød eller en cigaret. Hvad han bruger pengene til, er for mit vedkommende - og ganske givet alle de andre - underordnet. Og han har ganske givet mere brug for de 20, 30 eller 50.-, jeg giver ham end jeg selv har.

Det hele bliver modtaget med et "mange tak og ha en fortsat god dag". Bag ham ligger hans hund, der vist er et gadekryds af en labrador og så andre racer. I denne tid står han og fryser, men sørger for, at hunden lægger i læ og på flere tæpper.

Jeg ser ham også nogle gange nede på perronerne, hvor han går rundt med sin hue i hånden, mens hunden troligt følger ham. Går der flere dage, hvor jeg ikke ser ham, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er sket ham noget. Om han er OK.

Han virker som én, der passer sig selv - og på sin hund. Han er nok et sted i 30'erne, og jeg tænker nogle gange på, hvor han mon bor henne. Måske på gaden, måske på et hjem eller et værelse. Jeg tænker også på, hvad han hedder og hans skæbne - hvad har ledt ham til hans nuværende tilværelse? Har han nogen familie? Og så videre.

Endelig tænker jeg på, hvad vores samfund gør for vores hjemløse, vores udsatte. Hvad der skal gøres, skal jeg ikke kloge mig på, for det ved eksperterne, de frivillige, der hjælper de hjemløse i det daglige og så videre meget mere om end jeg gør. Men jeg ved dog, at de hjemløse næppe bliver mætte og får varmen af rundkredssnakke om DONG- og Nets-salg, grødhoveddiskussioner om Zornig-million, mudderkastning og selvforherligelse og hvad de 179 folkevalgte ellers benytter tiden på. Men det er nok bare mig, for mon ikke, at vores politikere prioriterer tiden til de emner, de mener er de vigtigste for vores land.....

Alt dette vil jeg også tænke på næste gang, jeg hilser på ham og stikker ham en skilling.

Ingen kommentarer: