I denne måned udkom der to plader - at jeg fortsat bruger det begreb siger noget om, hvor gammel, jeg er.... - der blot understreger, at 2013 er og bliver en meget fin årgang, også plademæssigt.
Den første er med danske Ulige numre, der bragede igennem for et par år siden med ørehængeren København. Nu er de langt om længe ude med et helt album, der på store strækninger ligger fint i sporet fra København - uden helt at ramme niveauet fra denne.
Jeg synes, at de på albummet viser, at de har øre og sans for det danske sprog og den gode melodi, og dermed også kan deres håndværk. Skabelonen - livet i den københavnske storby - bliver måske lidt for snæver, men over de fleste numre fungerer det mere end fint. Det er derfor også et album, der understreger, at Ulige numre ganske givet er langtidsholdbare og at de bør blive en væsentlig spiller på den danske rockscene. Potentialet er der i hvert fald. Alt i alt er der tale om et godt og gedigent debutalbum, der dog ikke vælter ind på listen over alle tiders bedste debutalbums, men mindre kan også gøre det! I øvrigt bør albumforløberen, Blå, opnå samme status som København. Et helt igennem perfekt nummer!
Læs eventuelt mere i Gaffas anmeldelse, som jeg er ganske enig med.
Den anden plade er med engelske White lies. Deres nummer tre i rækken, og hvor fortsætter tendensen fra den forrige, Ritual, med at gå i en mere elektronisk retning. Det klæder dem i den grad, hvor samspillet mellem synths og guitar er spillet og produceret til nærmest det perfekte, og suppleret stærkt af Harry McVeighs kølige og tilbagelænede vokal.
Inspirationen fra The Cure og New Order og ikke mindst firsernes New romance-scene er fortsat intakt, og det sættes der jo her på matriklen stor pris på. Storladne rockhymner og patosfyldte ballader supplerer hinanden ganske fint, men det havde næppe skadet albummet, var to-tre numre skåret fra. Albummet kan blive lidt for ensformigt, men sange som blandt andet Change, There goes our love again, First time caller og titelnummeret er hele albummet værd.
Endnu en gang er jeg ganske enig med Gaffas anmeldelse, om end jeg giver albummet 5 ud af 6 mulige stjerner.
Bandet spiller i Vega til november, og p.t. overvejer jeg ganske kraftigt at indløse billet til den koncert!
Jeg runder af med to smagsprøver fra pladerne:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar