Som jeg skrev lige her, var de seneste albums med Band of horses og The Killers blandt sidste års største skuffelser, plademæssigt.
For 2013's vedkommende tager Editors ganske givet denne pris. The weight of your love, som albummet hedder og som udkom i slutningen af juni, lever i hvert fald ikke op til bandets tidligere bedrifter.
Jeg lærer bandet at kende i 2005, hvor de udsender den mere end fortrinlige debut, The back room. Et album, der to år senere bliver fulgt op af An end has a start, der i mine ører er bandets hovedværk. På begge trækker de store veksler på inspirationen fra Joy Division, men også New Order og det tidlige Simple Minds, og er dermed i samme boldgade, som, ligeledes mesterlige, Interpol.
Lyden er stor, tung og sortrandet, og den på det tidspunkt 24-25 årige forsange, Tom Smith, synger mørkt, dystert og som havde han oplevet alverdens ulykker. Overbevisende og med stor indlevelse.
Men det på efterfølgende album, In this light and on this evening, og især på deres seneste, knækker filmen i jagten på et større gennembrud og mere tilgængelige rockplader. Jeg kan godt forstå, hvis de løb tør i Joy Division-skabelonen, men havde så foretrukket, at de havde skelet til eksempelvis Arctic Monkeys eller amerikanske bands som The National eller The Walkmen.
I stedet - og især på The weight of your love - tager bandet de dårlige sider fra U2, Echo & the bunnymen og Bruce Springsteen, hvilket især skinner igennem på blandt andet A ton of love, Hyena og Formaldehyde. Jeg tror, at det er et meget bevidst valg, og det må man om lytter respektere. Et band, skal ikke blive i en bestemt position, bare fordi en stagneret lytter, som jeg, foretrækker lyden fra Joy Division!
Men i modsætning til Band of horses og The Killers, falder albummet ikke helt igennem. Dertil er deres bundniveau for højt, og sange som Two hearted spider, The phone book og Bird of prey kunne snildt have begået sig på bandets to første albums.
Alt i alt er jeg meget enig i Gaffas anmeldelse af albummet. Det får også af mig 3 ud 6 stjerner, men med fornemmelsen af, at de godt kunne gøre det bare lidt bedre.
Nedenfor er en smagsprøve fra albummet, efterfulgt af bandets, i mine ører, hidtil bedste nummer:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar