Alpe d'Huez

I disse dage er cykelsporten et varmt emne i medierne, ovenpå Lance Armstrongs dopingtilståelse. Reaktionen fra det jomfrunalske kommentatorkorps var den forventede, og man kan nu forstå, at du kan vinde verdens hårdeste cykelløb, bare du er dopet.

Personligt kan jeg ikke hidse mig op over tilståelsen, og har fortsat mere respekt for ham og øvrige cykelryttere end jeg får for alverdens tudeprinser og skuespillere i fodboldens verden.

Nok om det, og her på matriklen, er cykelsporten altid et aktuelt emne. Og senest med indkøbet af to bøger om det legendariske bjerg, Alpe d'Huez:

Den ene hedder The Tour is won on the Alpe, og er en minutiøs gennemgang af samtlige gange,  Alpe d'Huez' 21 hårnålesving har været etapeafslutning i Tour de France - fra 1952 til 2006. Du læser om selve slagene på bjerget, får al statistikken med fra selve etapen og den pågældende Tour-årgang, samt mere nørdede data om eksempelvis den hurtigste rytter ved hver af de 21 sving. 

Det hele er skrevet på en medrivende og interessant måde. Og undervejs suppleres teksten med fine billeder, der på ubarmhjertig vis udstiller strabadserne på dette vanvittige bjerg.

Det er ikke en bog, jeg vil læse fra den ene ende til den anden, men snarere som punktnedslag. Og så også bruge som opslagsværk.

Den anden hedder Slaying the Badger - med undertitlen The greatest ever Tour de France. Med andre ord handler den om 1986-årgangen og cykelhistoriens største slag mellem to af dens største giganter, Bernard Hinault og Greg LeMond. Den franske legende, også kaldet Grævlingen, i direkte duel med sin egen holdkammerat, den amerikanske opkomling, Greg LeMond. Ikke kun på én etape, men over samtlige i dét års udgave.

Over cirka 300 sider gennemgår forfatteren, Richard Moore, optakten til selve løbet, etaperne undervejs, det personlige og politiske spil på landevejene og især i kulissen, og konflikterne mellem to af de mest ærgerrige cykelryttere, sporten har opfostret. Indtil videre har jeg kun bladret i den og læst hist og her, men indtrykket er en satans medrivende, spændende og velskrevet fortælling.

Med til historien hører nok også, at LeMond, i min optik, er cykelhistoriens største navn, største udøver, og er med afstand min absolutte yndlingsrytter!

Hvorom alting er, glæder jeg mig til at dykke yderligere ned i bøgerne.