Karriereskifte - eller.....

I de seneste 10 år af min arbejdsmæssige karriere (eller karriere er måske så meget sagt....), har jeg primært gjort mig indenfor kommunikation eller som bureaukraten/"hofsnogen", som arbejdede/arbejder bag linjerne. Om jeg er god til det, må andre vurdere, men jeg trives med den type jobs. Og skulle jeg vælge karrierevej igen, ville valget nok falde på samme type og samme løbebane, som jeg hidtil har haft.

Men det er et stykke væk fra, hvad jeg drømte om som barn/"ung". Først ville jeg - som alle andre friske drenge - være professionel fodboldspiller, men det gav sig selv, at jeg ikke ville kunne gøre dette til en levevej! I stedet ville jeg gå i min fars fodspor og blive driftsleder på Ringsted Traadvarefabrik (i daglig tale "Tråden"). Senere hen var det politiker, journalist, økonomichef eller shippingmand, der stod på listen. De to sidstnævnte forsøgte jeg med mig efter handelsskolen, men ærgerrigheden og viljen var vist ikke indlysende - hverken hos mig eller de steder, jeg var til samtale.

Da jeg så efter værnepligten skulle vælge studium, stod Dansk, Sociologi, Folkeskolelærer, Teologi og Samfundsøkonomi også på listen, men valget faldt på Handelshøjskolen. Og da jeg kom på arbejdsmarkedet, ville vejene det sådan, at jeg rent faktisk fik (og har stadig) en kant til det politiske virke og det skrevne ord. Ret beset har min løbebane hidtil været præget af at vælge de muligheder, der tilfældigvis viste sig. Og måske et bevis på, at selvom man sætter sig for, at man "vil det og det", lander man et andet sted eller at man når sine mål via kringlede veje.

Som sagt ville jeg i dag vælge nøjagtig samme vej, som den, jeg hidtil har haft, men var der frit valg på alle hylder og alt andet lige - eller med en Lotto-gevinst på 10 millioner i baglommen - ville jeg vælge at blive gartner (eller noget med planteskole), havearkitekt eller åbne en ølbutik (ok, det kan mit helbred så ikke holde til....), en boglade eller en pladeforretning. For det er her, at nogle af mine interesser er. Og den dag, jeg forlader arbejdsmarkedet (til den tid, skal man vel være 80 år for at gå på pension...), vil jeg ikke blive overrasket over at finde mig selv som "pensionist"-arbejder på en planteskole eller som en pensionist, der ordner haver for andre. Og dermed gå i min morfars træsko, som i en alder af 80-85 år ordnede haver for de gamle på 70-75 år!

Well, det vil kun tiden vise, og p.t. nyder jeg i fulde drag mine arbejdsmæssige omgivelser, muligheder og udfordringer.