Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg sætter stor pris på debattøren, bloggeren med videre, Anne Sophia Hermansen, som slår sine folder i blandt andet Berlingske.
Som der skrives blogger hun "om puddelmænd og kvindelige dræbersnegle, singlekultur, designerbørn og generationen, der hellere vil have et samtalekøkken end tage et samfundsengagement". Og det må man nikke genkendende til, og hendes indlæg efterlader altid eftertanke, genkendelse og grin - mange grin, fordi hun rammer så præcist!
Og hendes seneste, om midtvejskrisen, er tæt på at være ét af de bedste, jeg har læst fra hendes hånd og ånd - og det siger ikke så lidt. Jeg skal ikke afsløre, hvad jeg nikkede genkendende til, hvad der efterlod stof til eftertanke og hvad der fik mig til at grine......., men læs det selv. Og følg hendes blog - også selvom, man ikke altid er enig, men kontrasten, uenigheden, udfordringen og så videre er ofte også den, der får os til at se tingene fra anden side - og det skader aldrig.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar