Fra tid til anden kan jeg godt savne skolebænken, og overvejer ofte en form for videreuddanelse - om end det ville være som at hælde vand på en sten! Men savnet forsvinder i denne tid, hvor man eksempelvis på Facebook kan læse opdateringer fra fortravlede studerende/elever eller se dem overspændte og -nervøse i toget, hvor de sidste forberedelser inden turen til den skriftlige eksamen eller det grønne klæde skal klares.
Jeg selv var ikke den flittigste elev/studerende gennem folkeskole, handelsskole eller videre studier, men var et udpræget eksamensmenneske. Det blev jeg så også straffet for nogle gange, med skriftlig eksamen i Nationaløkonomi på 1. år af HA som det værste eksempel. Jeg havde i weekenden op til været til byfest og tænkte, at jeg nok kunne hutle mig igennem og forlade mig på bøger og noter. Jeg dumpede!
Jeg husker også de gange, hvor jeg i den sidste læsning og forberedelse panikkede, fordi klappen gik ned og jeg intet kunne huske. Alt var væk. Eller når jeg sad derhjemme og skrev opgaver, og intet kom ud af fingrene. Udover Tetris eller Pacman. Efterfølgende har jeg dog lært, at selvom du ikke får skrevet noget, kan du godt være produktiv, idet tanker, det du har læst med videre alligevel bliver bearbejdet. Men alting skulle gøres i sidste øjeblik. Eksempelvis blev sidste punktum i såvel min kandidatafhandling som HD-hovedopgave sat kl. 05.00 om morgenen - med afleveringsfrist 7 timer senere.....
Nå men uanset hvad, var det en sjov og spændende tid, hvor frugterne af større eller mindre slid skulle høstes, og efterfølgende ventede uger med ferie - hvor der dog skulle arbejdes, så SU'en kunne blive suppleret!
Pøj pøj til de studerende og eleverne med de kommende eksamener og husk nu at nyde det. Trods det sure slid, er eksamen også en slags finale ovenpå en lang turnering i form af bøger, lektioner, lektier og terperi.
1 kommentar:
Ak ja, husker mit første eksamensforsømte forår (9.klasse i 1983). Og siden har jeg da også haft hele to forår, nemlig foråret 1987, hvor jeg havde et år efter gymnasiet og foråret 1992 inden jeg startede på DPU. Alle andre år fra 1983-2011 har der været eksamen på en eller anden måde (på den ene eller den anden side af den grønne dug) for mit vedkommende. Ja, jeg kan ikke høre Greene (her comes april, here comes may. Læs; det gryende forår) uden at jeg tænker eksamen og slutninger. Det er nærmest en livsform efterhånden. Også i år selvom jeg hverken har ex eller er censor længere...nå jo, har jo en specialestuderende lige om lidt :-) Ja, det blev også lidt forsømt her i år. Sådan er det....tak for teksten! De andre kan tage til stranden...
Send en kommentar