Om et par uger er årets Roskilde Festival mere eller mindre i gang, og jeg glæder mig efterhånden meget - om end jeg fortsat ikke er specielt imponeret over programmet.
Jeg har været fast gæst på Roskilde i perioden 1994-2003 og igen fra 2006-... Men min første Roskilde-oplevelse var i 1987. Dog kun om søndagen. Min venner, René og Leon, var der under det meste af festivalen og oplevede blandt andet The Mission og Green, og vist nok også Iggy Pop. De var dog en tur i Ringsted om lørdagen, hvor der var grill og halløj på min hjemmeadresse.
Søndag formiddag blev vi så af Leons lillebror, John, kørt derop, hvor jeg indløste en endagsbillet til vist nok 350.-. Målet var The Cult på Orange. Bandet var et par år forinden braget igennem med albummet Love, og især singlerne Rain og She sell sanctuary. Kort før Roskilde smider de Electric på gaden. Lyden er blevet mere old school rock og referencerne til AC/DC var mere end tydelige.
Koncerten blev en blandet oplevelse. Bandet spillede fantastisk, og den musikalske oplevelse blev løftet til det ultimative, da den tids helt store helt, Wayne Hussey fra The Mission, kom på scenen og spillede med. Men - forsangeren Ian Astbury var en oplevelse for sig. Han sang pivfalsk og var så stangerstiv, at man frygtede, at han hvilket øjeblik det skulle være, ville falde ned fra scenen. Men alt i alt en fin oplevelse.
At der så skulle gå 7 år før, at jeg igen tog på Roskilde - og siden da har det været den fulde pakke - skyldtes, at jeg i de år deltog nogle gange i cykelløbet Sjælland Rundt (og datoen var ofte sammenfaldende med Roskilde) og ikke mindst, at jeg sommerjobbede i min fars forretning - dels når svenden var på ferie, dels når mine forældre overlod hus, forretning, hund og katte til min forvaring.
For et par år siden overvejede jeg så at smide håndklædet i ringen. Alderen trykkede og den musikalske retning gik i den forkerte retning - i forhold til min tvivlsomme musiksmag - men jeg blev heldigvis klogere!
Og nu glæder mig til endnu en omgang med lummert telt, duften af gnu, større og mindre musikoplevelser og ikke mindst lejrlivet i Camp Morphar/Blanco.
2 kommentarer:
Herligt indlæg med indbygget trip down memory lane! Ja, husker 1987, hvor PHO smed Greenes 12" ud til publikum med ordene "Der er jo ingen, der gider købe den alligevel". Det var fredag kl 16 og en fantastisk koncert (ok, første gang jeg så dem, så det er næppe nær sandhedsvidneniveau). Det blev så min eneste festival. Husker fredag aften i et lille telt, der viste en masse video'er (det kunne man altså ikke se dengang!) med hele factory og 4ad kataloget (husker ihvertfald noget cabaret voltaire, cindytalk og andet godt). Det var aftenens højdepunkt. Og så havde du helt glemt en fantastisk koncert med Echo and the Bunnymen, hvor de spillede alle deres greatest! Mission var godt, fordi de var rigtig gode på det tidspunkt, Cult var jo...tja, godt skrevet dér, Søren!
Echo....? My mistake, men jeg var der jo heller ikke ;). Og hvorfor kommer jeg hver gang til at tænke på Grandpa Simpson, når jeg hører den der Green-historie? :)
Send en kommentar