Vanen tro, bliver bogfrekvensen her på matriklen droslet ned i takt med, at vejret bliver bedre, hvor gøremål i haven og cykelture trækker mere.
Men nogle bøger er det dog blevet til den seneste tid.
Én af dem er "Millennium - Stieg og mig", skrevet af enken efter Stieg Larsson, Eva Gabrielsson. Og det var en blandet læseoplevelse. Hun skriver om mødet med Stieg Larsson, og gennem portrættet af ham og deres samliv, tegner hun et billede af processen med Millennium-trilogien, og især baggrunden for denne. Deres idealime, kampen mod nationalismen med videre.
Bogens første del er meget problematisk. Den tenderer et anklageskrift, men hvor den anklagede ikke kommer til orde, et forsvarskrift uden, at anklageren kommer til orde og en idealisering af Stieg Larsson, hvor bogen nærmest bliver et kærlighedsdigt.
Straks mere interessant bliver anden del, hvor hun beskriver kampen om rettighederne til Stieg Larssons forfatterskab, hendes kamp mod sorgen efter hans alt for tidlige død med videre.
Desværre er sproget i den danske oversættelse slet og ret elendigt, og det skæmmer læseoplevelsen. Men alt i alt kan bogen anbefales for folk med interesse for Stieg Larssons forfatterskab.
Nå, men så var læseoplevelsen meget større, da jeg tyggede mig gennem Lone Hørslevs Sorg og Camping. En roman, der har fået store roser på diverse blogs og af mediernes anmelderkorps.
Det var første gang, at jeg var forbi hendes forfatterskab, men absolut ikke sidste. Hendes skrivemåde er ikke ulig Helle Helles, hvor der sker meget i hvert eneste ord, mens hun i sin personskildring minder meget om Ida Jessen. Begge dele er ment som stor ros.
Fortællingen foregår i løbet af én dag, med flashbacks til tidligere begivenheder. Vi følger prmært 3 kvinder, der står overfor afgørende valg i deres liv - i en tid, hvor hverdagens trummerum har indfundet sig eller at man faktisk ønsker, at den skal indfinde sig. I jagten på den lykkelige kærlighed. Hver især træffer 3 forskellige valg. Medrivende læsning, der på det varmeste kan anbefales.
Næste boglæsning her på matriklen bliver én af klassikerne: Thomas Manns Budddenbrooks. Nu må det værre....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar