Four more years og valget i 1998

I disse valgrummel-tider, peger mange på, at det kommende valg til Folketinget kan sammenlignes med det i 1998. Et valg, Poul Nyrups regering vandt med en 100 færøske brevstemmer over den bedste statsminister, Danmark aldrig fik, nemlig Uffe Ellemann.

Op til valget førte den daværende opposition, men med en svinsk skræmmekampagne i slutfasen, fik socialdemokraterne hevet sejren i land. OK, skræmmekampagnen var ikke mere svinsk end, at Venstre den dag i dag excellerer mere end ganske fint (eller snarere skidt) i den metier!

Som det var traditionen, fulgte jeg valgaftenen sammen med mine forældre. Menuen var en god middag, kaffe, kage og cognac. Og vi var helt ude på sofakanten i takt med, at resultaterne tikkede ind. Da resultatet var en kendsgerning, troppede Nyrup op på Christiansborg, visende 4 fingre og til takterne fra "four more years, four more years". I stuen på Ligustervænget viste mine forældre og jeg kun én finger.... Straks efter rejste min far sig fra sofaen og et øjeblik troede jeg, at han ville smadre fjernsynet. I stedet smækkede han så hårdt med døren, at det kunne registreres på Richter-skalaen. Min mor og jeg sad lamslåede tilbage og skænkede den mest granvoksne cognac.

I tiden efter væmmedes vi, hver gang vi så Nyrup på skærmen og det er et under, at deres og mit fjernsyn overlevede. På det tidspunkt var Nyrups regering kendetegnet ved blokpolitik, magtfuldkommenhed, arrogance, bedrevidenhed, intolerance og med at nedgøre alle andre. Ironisk nok kan samme kendetegn i dag sættes på VKO-regeringen og alene af den grund, er der brug for et regeringsskifte.

Eftertiden har dog vist, at Nyrup var én af de store statsministre og hans regeringer plantede de frø og lagde det økonomiske fundament, som det gjorde det muligt for Fogh at føre overbudspolitik.

Men jeg er også overbevist om, at dansk politik havde set anderledes ud, havde Ellemann vundet valget. DF havde ikke fået den store indflydelse, som de fik efter 2001, Ellemann havde droppet blokpolitikken og fulgt Schlüter-doktrinen om samarbejde i og ud af Folketinget, vi havde ikke haft nogen Muhammed-krise og den aktive EU-politik var fortsat frem for nu, hvor VKO konstant søger at sætte barrierer op. Sådan skulle det ikke gå - desværre......