Brøndby-FC København 5-0

Som fan af hvilket som helst hold, kan man let få tendenser til det kæphøje. Især i perioder, hvor holdet klarer sig godt - og måske endda bedre end rivalerne/arvefjenden.

I de tilfælde, kan det være meget godt at komme ned på jorden igen. Det kan gøres ved, at mindes smertelige nederlag. For FCK's vedkommende er ét af disse nedslagtningen på Brøndby Stadion den 16. maj 2005. BIF vandt 5-0, og den sejr kunne snildt have været blevet endnu større. FCK sejlede rundt, men dybest set var sejrens størrelse, BIF's egen fortjeneste. Holdet var måske det bedste fra Vestegnen i mange år - og er ikke set bedre siden! Pestilensen (Thomas Kahlenberg) dirigerede holdet med kompetence og overblik, og udraderede mere eller mindre FCK's midtbane og forsvar, mens Skoubo og Elmander gjorde stort set, som det passede dem.

Jeg så kampen i Odense, og blandt en flok BIF'ere. Det i forbindelse med den lederkonference, der skulle holdes dagen efter, og som vi var med til at arrangere. Længe efter, at kampen var slut, sad jeg fortsat forstenet foran fjernsynet, mens BIF'erne med flere fejrede sejren med middag, vin og øl. Jeg blev revet ud af trancen, da min vicedirektør ringede og spurgte til, hvordan det gik med at gøre klar til konferencen og skulle da også lige spørge til resultatet (han stod i det tilstødende lokale og kendte godt til nedslagtningen). Jeg mumlede et eller andet, og valgte at tage det med et smil - her hjalp drilleriet for en sjælden gang skyld!

FCK har siden da haft flere muligheder for at revanchere nederlaget, med 4-0-sejren for 2 år siden i Parken, som den mest oplagte. Her håbede alle, at det nu ville lykkes at vaske den plet af, men HamKam-fætteren - som Ståle Solbakken blev omtalt som på daværende tidspunkt - valgte at træde på bremsen. Til stor fortrydelse for mangt en FCK'er. Og så kan det være lige meget, at BIF ikke har vundet DM siden 2005 - det nederlag på 5-0 sidder fortsat langt fremme i hukommelsen og gnaver. Målene kan ses her....