6. juni sender De efterladte albummet Traditionen utro på gaden. Og de første smagsprøver tegner lovende. Måske årets mest imødesete album - i hvert fald her på matriklen.Bag bandet står blandt andet Peter H. Olesen. Første gang, jeg hørte ham, var som forsanger i bandet Green. Og det på et værelse på Syrenvej i Ringsted, hvor min gode ven, René, i 1987 introducerede mig for dem gennem bandets selvbetitlede debut-ep. I efteråret 87 (eller var det foråret 88?), henter jeg selv ep'en i den nu hedengangne pladeforretning, Gry.
Herefter er der stille omkring bandet - i hvert fald ude i provinsen - men i 1992 udsender de så albummet Teenage Museum, og hvor de nu hedder Greene. Jeg husker fortsat meget tydeligt første gang, jeg hørte albummet. Det var i et eller andet radioprogram en lørdag eftermiddag på vej hjem fra fodbold. Og jeg blev holdende i indkørslen og måtte høre programmet færdigt, mens schæferen Tim stod ved døren og ville luftes. Albummet holder den dag i dag.
Kort tid efter får jeg min koncertdebut med dem, hvor de spiller op og ud i Musikcafeen. En magisk aften. Sidenhen er det vel blevet til 20 koncerter (eller mere) med Peter H. Olesen (under navnene Greene, Olesen-Olesen og eget).
Over de næste par år udsender de pladerne Lovers lingo og Minor sun, der begge ligeledes er fabelagtige. Nok var jeg ved de første gennemlytninger af førstnævnte meget skeptisk, men for hver gennemlytning krøb det lige så stille ind under huden på mig.
Greene bliver efterfølgende til Olesen-Olesen og teksterne til danske. Og de bliver sammen med Nikolaj Nørlund frontløberne for den danske bølge. 7 albums bliver det til, og alle holder et tårnhøjt niveau. Sange om fortid, nutid og samtid, og med genkendelighedens glæde og overraskelse - set fra lytterens side. Voksenmusik, kan man vist kalde det, og musik til alle stunder. Et par af deres albums kan fortsat erhverves via deres pladeselskab Melodika.
Med dobbeltalbummet Kain & Abel sluttede Olesen-Olesen. Den ene Olesen, Henrik, gør sig i dag under navnet Ukendt under andet navn, mens den anden, Peter, altså albumdebuterer med De efterladte til juni. Det glæder jeg mig til, og albummet må meget gerne ledsages af koncertdatoer.
4 kommentarer:
Du kan glæde dig - og så siger jeg ikke mere!
Tiden går...tak for en god opsummering af både sene og tidlige årtier. Husker bemeldte aften i det halvsene årti; så vidt jeg erindrer var også "Concert: The Cure Live" og "Under For: Apparently all the same" på spilleren den gode aften? Uanset hvad, er det sådan jeg husker det (eller var det RELIEF?). Jeg så dem første gang i 1987, hvor Peter smed deres 12" ud til publikum..."nu ingen ville købe dem alligevel". Det er her jeg mener - men bliver det mon opklaret? - at de spillede THE LETTER? Huske den surmulerkultagtige foragt for publikum, der kastede sig i grams for en plade, der kunne erhverves i GRY for kun en tyver: Den havde man da bare! Stor, stor foragt for den danske nyrockscene, som vi vist havde for vane at kalde det dengang. Hvordan kunne der overhovedet være nogen til en koncert med Greene som ikke havde den fine 12" de havde udgivet så kort tid forinden? Udover Gangway var der jo kun få 'på den scene' på det tidspunkt. Ja, forargelsen er stadig mærkbar her 25 år efter....Greene/O&O var noget af det fineste i Dynevang og PHO den mest interessante digter/sanger/musiker i samme område. Det bliver meget spændende med det nye opus....et nyt kapitel, som man siger inden man får alt for høje tal på ccr-beviset...pladen er bestilt, betalt og arriverer på udgivelsesdagen naturligvis.
Tak for en historisk up-date, som man kun kan erklære sig enig i - altså bortset fra at jeg altid har været på MED DET SAMME, når brødrene lavede nyt. It's says so much to us about our lives :-)
Du kan glæde dig - jeg siger heller ikke mere!
Hmmmm.... - nå, men jo, jeg glæder mig :). Og de gode ord, albummet helt sikkert får med på vejen, må også medvirke til at hive bandet ud på "landevejen"!
Send en kommentar