Bandet moi Caprice er blandt mine absolutte favoritter på den danske musikscene. Og derfor var forventningerne store, da jeg læste nyheden om, at bandets forsanger, Michael Møller, ville søsætte musikprojektet A Month of unrequited love, hvor der hver dag i maj udgives en sang om ugengældt kærlighed.
Sangen er kun tilgængelig for download den ene dag, men når projektet er til ende, vil det være muligt at købe sangene enkeltvis i iTunes.
Hele projektet er internet-baseret, og finansiering sker gennem køb på iTunes og donationer. Og bliver produktionsomkostningerne dækket via disse donationer, vil sangene også blive samlet på en 2CD eller 3LP.
Et meget spændende og ambitiøst projekt, og de tre første sange lyder mere end lovende. Man nikker genkendende til Michael Møllers tone og lyd, men kan også allerede nu notere, at han med projektet søger nye, kringlede stier og prøver sig selv af i andre sammenhænge.
Herfra er der anerkendende nik, ros og klapsalver, og jeg glæder mig i hvert fald til de næste 28 dage.
Hermed anbefalet og læs her mere om projektet.
2 kommentarer:
Ja, det er sgu ligesom en julekalender i maj, med 7 ekstra låger :-)
Er ret imponeret af de 3 første numre....
Hep! ;)
Send en kommentar