Maisel's Weisse Original

Som det fremgår lige her, er Turm Weisse en ny favorit blandt hvedeøllene - i hvert fald her på matriklen - men én af de absolutte favoritter, og som har været det i efterhånden mange år, er Maisel's Weisse Original.

Jeg smager den første gang til en ølsmagning - jeg husker ikke længere hvor - og det var kærlighed ved første slurk.

Maisel's Weisse Original rummer alt det gode ved hvedeøllen - friskhed, lethed og sødme. Både når den nydes og i eftersmagen. Samtidig er den citrussmag, der ofte kendetegner en hvedeøl, meget velafbalanceret.

Maisel's Weisse Original holder 5,2%, og jeg foretrækker den som nydeøl, hvor den netop kan nydes i fulde drag.

Skål!

Marathonstatus #1

Nye løbesko skal der til

For et par måneder siden besluttede jeg, at jeg i 2015 igen ville løbe et marathon. Nu er det tid til første status.

Jeg har holdt fast i min intention om at fortsætte "styrketræningen" i mit lokale træningscenter, Fysikken, hvor jeg p.t. er afsted en til to gange om ugen - primært med fokus på at styrke min ryg og kroppen generelt.

Den træning er så blevet suppleret med cykeltræning. Jeg ville gerne have cyklet noget mere, men har indtil videre valgt at prioritere styrketræningen.

Dette har, sammen med en generel kostomlægning, så betydet et samlet vægttab på 5 kg. - trods sommerferiens gode liv - men der er også rigeligt at tage af!

Undervejs har jeg så sat et nyt delmål - nemlig at deltage i årets Eremitageløbet. Det bliver så første gang, at jeg skal løbe de 13,3 km. i Dyrehaven. Jeg er ikke sikker på, at det er den klogeste beslutning, men deltagelsen kan motivere løbetræningen noget mere. Jeg har af samme grund meldt mig ind i den lokale motionsklub, RIMO, hvor jeg regner med, at jeg vil træne med fra begyndelsen af september.

Og da man aldrig må gå ned på udstyr, har jeg så også købt nye løbesko - Asics Nimbus 15. De gamle, jeg havde, havde nummer 10, så det siger også noget om, hvor længe, jeg har ligget stille......

Nå, men jeg glæder mig til Eremitageløbet og kursen mod de næste delmål.

Kuchlbauer Turm Weisse

Da jeg for et par uger siden handlede øl i Superbrugsen i Fensmark, stødte jeg på det for mig ukendte bryggeri, Kuchlbauer. Og da der her på bloggen p.t. er hvedeølstema, smed jeg straks deres Turm Weisse i kurven. Det fortrød jeg ikke.

Bryggeriet ligger mellem Nürnberg og München, og har i deres sortiment fire klassiske hvedeøl - den originale, en mørk, en bock og så altså Turm Weisse.

Turm Weisse er ifølge bryggeriets hjemmeside brygget på noget specielt malt, og det giver den en mørkere farve end den vanlige hvedeøl. Smagen er godt miks af hvede og citrus, ligesom Turm Weisse har en dejlig sød eftersmag.

Det gør den til en slet og ret fremragende hvedeøl, og de 5,9%, den holder gør, at den både går fint til frokosten og som en nydeøl.

En ny favorit blandt hvedeøllene er født, og det er helt sikkert, at jeg vil lede efter de øvrige øl fra Kuchlbauer.

Skål!

Årets sommerhit?

Jeg ved ikke, om man længere taler om sommerhits, men i "de gode gamle dage" var der blandt kunstnerne og ikke mindst pladeselskaberne, stor konkurrence om, hvem der havde årets sommerhit - eller for den sags skyld julehit.

Det var ikke "kun" et spørgsmål om, hvilken sang, der blev spillet mest i radioen, på MTV, på toneangivende diskoteker med videre, men også en sang, der skulle have noget sommer over sig - det kunne være i teksten, men også i melodien, hvor dansegulve til sommerfester, studentergilder og så videre blev fyldte. Og en sang, man kunne og ville samle sig om.

Nå, men her på matriklen er buddet på årets sommerhit, Robyns samarbejde med Röyksopp på den meget ørehængende og fængende Do it again. Ikke, at der her danses rundt på stuegulvet, men mindre kan også gøre det!

Do it again læner sig tæt op af Robyns seneste hits, der musikalsk er en skøn blanding af disco og Madonna i firserne, og med Robyns karakteristiske stemme, der emmer af desperation og inderlighed.

Lyt og se selv med lige her:

Love Shop i Byparken

På fire tirsdage i løbet af juli, lægger Byparken i Roskilde græs til gratiskoncerter, og i går var det så de eminente Love Shops tur til at spille op og ud i de hyggelige omgivelser mellem Domkirken og fjorden.

Jeg var ikke selv helt opmærksom på arrangementet, men det var min gode ven, Jens Thomsen, heldigvis, og da han i sidste uge skrev til mig, om det var noget, var jeg straks på.

Det nye danske band, Blå nætter, skulle have varmet op, men nærmest netop, som de skulle gå på, gik strømmen i den indre del af Roskilde. Men arrangørerne fik skaffet en generator, og vi fik knapt 15 minutter med bandet inden, at det var tid til hovednavnet. Bagkanten for arrangementet er nemlig kl. 22.00, og Love Shop skulle naturligvis have fuld spilletid.

Det fik de - og publikum - så også, hvor det blev til 75 minutter ned gennem deres fine bagkatalog, og med en sætliste meget lig den fra blandt andet Rosenborg Live i pinsen og sidste års Ringsted Festival. Det skal de ikke høre nogen klager for, for den er et meget fint miks mellem nyt og gammelt.

Jens Unmack var, som altid, i hopla, og leverede deres fine sange med præcision og indlevelse, ligesom han bandt sangene og koncerten fint sammen. Og så bliver jeg stadigvæk imponeret over hans evne til at komme ud over scenen og i kontakt med publikum.

Imponeret er jeg også over guitaristen Mika Vandborg, hvis formkurve er støt opadgående, og det siger ikke så lidt, for niveauet er hver gang tårnhøjt. Han er tro mod Love Shop-klassikerne, men sætter også sit eget markante fingeraftryk.

Generelt virker det nye Love Shop meget sammenspillet og homogent, og med meget stor spilleglæde. Højdepunkterne var første og sidste nummer, Redningsklar og Alle har en en drøm at befri, der begge efterhånden er noget af det bedste, der kan opdrives på en dansk koncertscene.

Tak til Byparken for et godt arrangement i nogle hyggelige og gode omgivelser. Tak til Love Shop for endnu en forrygende koncertoplevelse. Tak til Jens og Kenn for godt og hyggeligt selskab.

Superbrugsen i Fensmark

Et lille udsnit af
Superbrugsens udvalg

I mange år var Fensmark lidt uden for Næstved nok mest kendt for Holmegaard Glasværk, men de senere år er byen også kommet på radaren hos de ølinteresserede. Årsagen er, at Superbrugsen i byen over de senere år har oparbejdet et godt ry for deres øludvalg. Jeg har tidligere været forbi, men valgte at bruge et par timer af min ferie på at lægge vejen forbi igen - det fortrød jeg ikke.

Der skiltes med, at ølafdelingen har mere end 250 forskellige øl. Jeg talte ikke efter, men er ganske overbevist om, at det holdt stik. På hylderne er der de gængse øl, der fås i Coop-butikkerne, men Herman Olsen, som bestyrer afdelingen, har med sikker hånd suppleret udvalget med mange spændende øl. 

Der er mere eller mindre komplet sortiment fra Hornbeer og Midtfyns Bryghus, ligesom lokale bryghuse, som det spændende Kongebryg, er repræsenteret. Ligesom det er tilfældet med flere af de danske bryghuse, er det udenlandske øl også udvalgt med fin sans - og ikke bare i flæng. Blandt andet stod den fremragende Konrad fra norske Lervig på hylderne, ligesom jeg i den tyske "afdeling" blandt andet noterede det for mig ukendte Kuchlbauer bryggeri samt den fremragende Maisel's Weisse. På hylderne var også de to trappist-øl fra østrigske Stift Engelszell, og sådan kunne jeg blive ved.

Prisniveauet var også mere end rimeligt, hvor der blandt andet var flere gode tilbud på øl fra de mere lokale bryghuse. Desuden var hylderne letoverskuelige, og delt i en dansk og udenlandsk afdeling, hvilket også gjorde det let at orientere sig.

Alt i alt er Superbrugsens gode ry mere end velfortjent, og absolut et godt sted at tage hen, hvis du er ude efter noget godt øl eller øl, som du ikke ser alle steder, og med noget for enhver smag for såvel den almindelige nysgerrige som ølnørden.

Skulle man have lyst til at lægge vejen forbi, er adressen Næstvedvej 2 i Fensmark.

Hermed anbefalet.

Lana Del Rey - Ultraviolence

For et par år siden bragede Lana Del Rey igennem med monsterhittet Video Games, og det efterfølgende album, Born to die.

Selv bliver jeg grebet af hendes stemme, der er ekstremt tilbagelænet, og som på visse strækninger ligger tæt op af salig Edit Piaf, og en musikstil, der skræver over tresserpoppen og firsersynth. En musikstil, der nok også gør, at hun appellerer til et meget bredt publikum, fra musiknørden til poptøsen. Tekstuniverset er mørkt og melankolsk, og kredser om længsel, tab og livet på skyggesiden.

Nu er hun så tilbage, og det med albummet Ultraviolence, der blev udsendt i midten af juni. Tråden fra Born to die, føres videre, men tempoet er sat endnu mere ned, og hendes stemme trukket endnu mere frem i lydbilledet. Albummet har desuden fået et mere råt udtryk, hvor de storladne melodier "glimrer" ved deres fravær. Og så får vi mange eksempler på hendes fine sans for den gode popmelodi og fængende vers og omkvæd.

Alt i alt et meget helstøbt album, der helt sikkert vil lande højt på årslisterne, når årets bedste albums skal kåres.

Jeg runder af med et af de mange fine øjeblikke fra albummet: