onsdag den 5. januar 2011

Hvad 2011 bringer

Kalenderen er udskiftet og vi skriver nu 2011. Jeg har i den forbindelse kigget lidt i krystalkuglen, og her er noget af det, 2011 helt sikkert eller forhåbentligt vil bringe:
  • Nye plader med blandt andet Green pitch, De efterladte, Veto, R.E.M og P.J. Harvey. Og så bliver det året, hvor Mikael Simpson langt om længe udgiver et album med Sølvstorm
  • Koncerter med De eneste to, Interpol, National, Swans, Sort Sol og Specials
  • Roskilde Festival, hvor jeg gerne så, at blandt andet Arcade Fire, British sea power, Willard Grant Conspiracy, Midlake, Walkmen, Agnes Obel, De eneste to og De efterladte var på plakaten
  • Et folketingsvalg. Er det en trussel eller et løfte? VK-regeringen er historisk ringe og det eneste, oppositionen kan være enige om er, at der skal en ny regering til
  • Der bliver lavet et nationalt kompromis om udlændingepolitikken, så en enkelt befolkningsgruppe ikke længere bruges som strategiske brikker i det politiske spil
  • Endnu et dansk mesterskab til FCK. Og forhåbentligt året, hvor Manchester United tager titelrekorden i England med 19 mesterskaber
  • Jan Lockhart og Ole Bjur smækker med døren ude i Brøndby og Per Bjerregaard fortsætter på kommandobroen
  • Rejser til Hamburg og Krakow
  • FCK's kaptajn, William Kvist, bliver solgt til en storklub i Tyskland eller Holland
  • Det bliver offentliggjort, at Marcus "Mackan" Allbäck bliver Ståle Solbakkens afløser i FCK
  • Året, hvor jeg langt om længe får pløjet mig gennem Jens Christian Grøndahls forfatterskab
  • Caroline Wozniacki vinder en Grand Slam
  • En lang og varm sommer, med grill, kolde øl og en have i flor
  • Kvabset bliver det nye sort
  • Godt og afstressende havearbejde, hvor haven når stadiet for generel vedligeholdelse
  • Min terrasse bliver udvidet og det bliver lavet én mere ved solnedgangssiden
  • Sommerture til Stevnsfortet og Møns Klint
  • Hygge og gode stunder med venner og familie
  • Og alt muligt andet af stort og småt, godt og skidt
Godt nytår og velkommen til 2011. Jeg glæder mig

1 kommentar:

Anonym sagde ...

ja, året kan bare komme an, kan det! Og nogle af de ting, du skriver, kan du jo selv styre - evt. i selskab med andre.

Og, øh, kvabset har LÆNGE været det nye sort! Både på amager og på Lolland! Jeg ved det; jeg har været der :-) (hæhæ)