mandag den 27. december 2010

Minderne har man dog lov at have...

Hver vinter falder tankerne på min barndoms vintre - om end tidens tand nok farver dem en smule. Jeg mindes vintersøndagene, hvor den stod på smørrebrød, the og Herskab & Tjenestefolk eller Når der kommer en båd (blev de overhovedet sendt om søndagen?) i fjernsynet.

Gåturene gennem et sneklædt Ringsted, hvor den små Søren så stod med sine rødmossede kinder presset mod ABC legetøjs vinduer og stirrede på den mekaniske nisse og den store togbane, han aldrig fik (forældrene tænkte nok - og meget rigtigt! - at interessen hurtigt ville forsvinde. Og samme begrundelse brugte de nok på den guitar, jeg aldrig fik. Energien skulle brændes af, og her var spejder, fodbold, basketball, fodbold, cykling, fodbold, fodbold og fodbold nok bedre midler!).

Storesøster og Søren i Store Bøgeskov, december 1969
Turene i skoven på kælk og til gravsteder rundtomkring på Sjælland, efterfulgt af juletræskøb og julefrokost på en skov- eller landevejskro.

Det var gode dage og gode tider, og minderne vil forblive hos mig for altid.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ikke alt guld glimrer - det er et faktum! Barndommen er fuld af dejlige minder (heldigvis for de fleste); på kælk ned ad den store bakke; på cykel ned ad hovedgaden på fuld hammer (tak til Juncker), den tidlige ungdoms leg med alvor (tak til Juncker atter igen) og alle de situationer som bare huskes som helt unikke. Fodbold i regnvejr på et uventet sted, hold-i-hånden bag ved skolen (yes I kissed behind the bicycle shed - pity to you Stven :-)
Sne gør noget ved os...heldigvis!