Seneste bøger her på matriklen

Forleden vendte jeg sidste blad i Line Holm Nielsens Kuppet, der fortæller historien om Danmarkhistoriens største røveri - mod Dansk Værdihåndtering i 2008.

Kuppet er en dokumentarisk beretning om, hvad der skete før, under og efter kuppet, set fra såvel røvernes som Politiets synsvinkel, og forsøger samtidig at perspektivere historien - hvorfor begår røverne kriminalitet, den seneste Politi-reforms betydning for Politiets arbejde med videre. Line Holm Nielsen vælger den fortællende form frem for den refererende, og lægger sig dermed i sporet fra Peter Øvig Knudsens fremragende Blekingegadebanden, og er undervejs tæt på at være på niveau med denne.

Line Holm Nielsen er til daglig journalist, og dette gen fornægter sig ikke i Kuppet, der er djævelsk godt researchet og skrevet, og det tjener hende til stor ære, at hun ikke stiller sig til dommer overfor nogle af de implicerede parter. Som læser bliver du grebet af historien og muligheden for at komme bag kulisserne, hvor hun har lavet flere interviews med såvel efterforskerne som de dømte.

Til slut sidder du med ét spørgsmål på læben - et spørgsmål, der også blev nævnt under retssagen - "Hvor er pengene". Kun 3,5 millioner kroner af de i alt 70 millioner er blevet fundet. Måske svaret kommer, når de dømte over de kommende år bliver løsladt. Men næppe....

Hermed anbefalet - både til folk, der har hang til krimier og til dem, der holder af beretninger fra virkelighedens verden. Personligt håber jeg, at Kuppet ikke bliver eneste bog fra Line Holm Nielsens hånd.

Før Kuppet satte jeg blandt andet hak ved Erling Jepsens Den sønderjyske farm og Kristian Bang Foss' Døden kører Audi.

Jepsens roman er 3. bind i historien om drengen Allan, der vokser op i den sønderjyske by, Gram. Og ligesom i Kunsten at græde i kor og Med venlig deltagelse er der tale om en satans medrivende, velskreven og til tider lårklaskende morsom fortælling. Jepsen beskriver verden og begivenhederne set med den nu 10-12 årige Allans øjne, og det kommer der mange sjove og absurde situationer ud af. Eneste ankepunkt er, at det er som om, at Jepsen med Den sønderjyske farm prøver at runde historien af, men kommer ikke rigtig til nogen afslutning. Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale den, for undervejs er du som læser rigtigt godt underholdt.

Det var jeg også med Døden kører Audi. Kristian Foss Bang formår virkelig at lege med sproget i sin beretning om to mænd, der på hver deres måde er faldet ud af samfundet. Og undervejs bliver der sendt nogle sylespidse kommentarer om behandlersamfundet og klientgørelsen af befolkningen af sted. Historien bliver dog til tider noget fabulerende og det er ikke en roman, der bliver "siddende" længe efter, at du er færdig med den - men mindre kan også gøre det!

Nu har jeg så givet mig i lag med Benn Q. Holms Flugtens tid fra 1997. De første sider tegner mere end lovende, hvor man også kan se konturerne af de tre romaner der fulgte efter - Sommer, Hafnia Punk og Album - der i mine øjne er hans hovedværker. Og når jeg sidder og læser Flugtens tid kan det undre mig, at samme forfatter senerehen skulle skrive makværker som Den ukendte og Den gamle verden.

Gammelt øl i Ringsted

Tirsdag aften var der igen kaldt til samling i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Ringsted. Her havde den gode bestyrelse indbudt Herman Olsen fra Superbrugsen i Fensmark – der i parentes bemærket har et imponerende øludvalg – til at fortælle om og hjælpe os igennem smagning af vintage-øl. Det vil med andre ord sige øl, der har ligget og lagret i en del år. 

Og selvom jeg hylder princippet om, at indkøbt bør konsumeres frem for at stå og samle støv, tjener det faktisk en del øl til ære at lagre i nogle år. OK, pilsner og weissbier skal man være varsom med at gemme for længe, men mere mørke og/eller stærke øl kan sagtens holde sig længe efter den påtrykte udløbsdato. Øllet udvikler sig fortsat, og for fleres vedkommende blive de mere vinøse og tager smag af eksempelvis portvin og sherry. Selv lagrer jeg primært stærkere juleøl og imperial stouts, og med gode resultater til følge.

Noget af det sjove ved at lagre øl – udover den gode smag! – er at smage dem op mod nye årgange af samme øl eller forskellige årgange, for at se, hvordan de har udviklet sig, hvor stor forskellen er med videre.

Det var naturligvis også tilfældet ved tirsdagens smagning. Herman Olsen havde gravet godt i Superbrugsens gemmer og flere af dem, vi smagte var de absolut sidste flasker.

Vi lagde for med en Royal Stout fra 2007. Den holder 7,7%, og over de 6 år, der var gået, havde den udviklet sig til en rund og fyldig øl, med god blommesmag. Den blev så sammenlignet med en spritny Royal Stout, der var alt for frisk og anonym i smagen, så her havde lagringen gjort øllet godt.

Herefter smagte vi to Fullers Vintage - fra henholdsvis 2008 og 2011. Fullers er et af mit foretrukne bryggerier fra England og jeg havde tidligere og med stor fornøjelse smagt deres Vintage, så forventningerne var høje. Begge var på 8,5%, og 2008'eren var den absolut bedste. Den havde fået en vinøs karakter, men var fortsat spids i smagen. Igen kan det kun anbefales at gemme den i et par år. 

Næste øl var en Barley wine fra 2007 fra det forlængst lukkede Musikbryggeriet Da Capo. Bryggeriet lavede noget rigtigt godt øl, men knækkede halsen i konkurrencen og på finanskrisen. Jeg smagte deres barley wine, da den kom på gaden og husker den, som værende rigtig god. Og selvom den kun var holdbar til 31. december 2012....., smagte den fortsat fortrinlig. De 10%, den oprindelig var på, var helt sikkert blevet til mere, og det klædte den! Generelt er barley wine en noget overset øltype, og det er ærgerligt.

Aftenens clou blev, for mit vedkommende, verdens stærkeste øl (når der henses til øl brygget på ølgær), Samichlaus Helles på 14%. Øllen var fra 2008 og alkoholprocenten var helt sikkert blevet noget højere. En meget tung, men også satans velsmagende øl. Meget sødme og fylde, og som sagtens kunne erstatte portvinen til desserten. Men også en god godnatøl - i mere end én forstand! 

Vi sluttede af med tre øl fra et andet hedengangent bryggeri, Brøckhouse. Bryggeriet var blandt pionererne på den ølbølge, der skyllede henover landet fra omkring år 2000, og de lavede noget fremragende øl. Vi fik smagsprøver på Brøckhouse vintage fra henholdsvis 2005 og 2007, begge på 10,1%, samt deres sidste bryg, 3413 på 13%. Alle tre øl, der understregede, at savnet efter Brøckhouse fortsat er stort. Igen meget spændende at smage dem op mod hinanden og sammenligne den udvikling, de havde taget.

Alt i alt fik vi smagt 9 øl i den mere fine ende af skalaen, og undervejs krydrede Herman smagningen med gode anekdoter og information om øltyperne og bryggerierne.

Tak til bestyrelsen for endnu et godt arrangement  Tak til Herman Olsen for en fremragende og underholdende smagning.

Tre fra en - Barry Gibb

Da MTV var en rigtig musikkanal kørte de konceptet "3 from 1". Det var tre videoer med en bestemt kunstner, et bestemt tema med videre.

Den gang for snart mange år siden satte jeg pris på konceptet, og derfor vil jeg genoplive det her på bloggen, hvor jeg med ujævne mellemrum vil gøre det samme, som MTV gjorde dengang.

Første tema er "sange skrevet af Barry Gibb til andre". Foruden at skrive liggende ottetal hits til sit eget band, Bee Gees, har han nemlig bidraget med mangt et hit til sine kollegaer. Et af dem, Heartbreaker', hørte jeg forleden i radioen. Nummeret var én af de første singler, jeg købte, og jeg hørte det til hudløshed dengang. Og det swinger fortsat godt!

Lyt selv med nedenfor samt til to andre fra Gibb's hånd

FCK og Champions league

I går blev der trukket lod til gruppespillet i årets Champions League. Et gruppespil, de regerende danske mestre fra FCK har direkte adgang til. Og set i lyset af holdets nuværende tilstand, håbede jeg på, at de ville trække nogle af de store hold. Det med den begrundelse, at de, uanset hvem de skulle op imod, ville få det svært, og så kunne det lige så godt blive nogle attraktive modstandere, sportsligt og især økonomisk set. Altså hold med nogle af verdens bedste spillere og som vil være i stand til at fylde Parken, så såvel spillere som især tilskuerne var sikret en mulig stor oplevelse. Læg dertil mulighederne for at få nogle gode erfaringer, holdet fremadrettet kan drage stor nytte af.

Og det blev som håbet, idet holdet landede i én af de såkaldte ”dødens puljer”. Modstanderne bliver nemlig Real Madrid, Juventus og Galatasaray – tre af de helt store hold på den europæiske scene. Der er, på papiret, lagt op til nogle snittere til FCK, men set i lyset af Ståle Solbakkens erfaringer fra tidligere deltagelse i Champions League, bliver jeg ikke overrasket, hvis FCK kan hive et enkelt eller to point hjem. Måden bliver nok den, som blandt andet Chelsea vandt Champions League på i 2012 – nemlig at parkere bussen foran eget mål og så håbe på et lucky punch i den anden ende. Og holdet burde have spillerne til en god og stærk organisation på banen. At det så vil knibe i det fremadrettede spil er en helt anden sag!

Uanset hvad, glæder jeg mig usandsynligt meget til kampene, og er allerede via mit sæsonkort til række 21 på Nedre C. sikret billet til hjemmekampene.

Spilterminerne i Parken er:

17/9 – Juventus

5/11 – Galatasaray

10/12 – Real Madrid

God vind til holdet og Forza FCK!

Hverdagens små glæder

En morgen ved Ringsted Ådal

Nogle gange er hverdagens små glæder i virkeligheden blandt de største. Dem, vi måske oplever hver dag, men måske ikke altid lægger helt mærke til eller sætter helt så stor pris på.

For mit vedkommende er disse blandt andet min mere eller mindre faste morgen-cykeltur fra hjemmet og til Ringsted station, for på denne kan jeg fra det tidlige forår og til sensommeren klinger af stort set altid nyde solens første stråler langs Ringsted Ådal, græssende køer, hoppende harer og fugle, der synger dagen op. Og i denne tid også mosekonens bryg, der ligger tæt over åen.

Så selvom trætheden nogle gange sidder tæt i kroppen, når jeg cykler af sted, er dét syn en pragtfuld opkvikker og der er noget satans livsbekræftende i at opleve naturen fra sin bedste side. Humøret får nogle nøk opad og undervejs tænker jeg på, hvor glad, jeg er for at bo der, hvor jeg gør og hvilken gave det er at bo så tæt på én af de smukkeste pletter i Ringsted, nemlig Ringsted Ådal.

Så nu glæder jeg mig allerede endnu mere til morgendagens cykeltur.

Fredag og rødvin

Rødvin på terrassen

Da jeg fredag sidst på eftermiddagen kom hjem fra arbejde og dermed lukkede ned for en arbejdsuge af den mere afsindige slags, skænkede jeg mig et godt glas rødvin og satte mig ud på terrassen - for at nyde vinen, solen og en spindende kat, mens ugen bundfældede sig. 

Finten med et glas rødvin er noget, jeg gør fra tid til anden, og nogle gange er rødvinen erstattet af eller suppleret med en øl. Og i lighed med andre fredage, kunne jeg blandt andet på Facebook og Instagram notere, at det også er et koncept, der benyttes mange, mange andre steder - men det fungerer også godt!

Det fik mig til at tænke på, om det ikke er noget, der hører "denne tid" til, for jeg kan ikke huske, at mine forældre lige snuppede et glas rødvin fredag eller lørdag aften - og de kunne ellers godt lide vin. Jeg tror ikke en gang, at tanken strejfede dem, og jeg husker ikke, at det var noget, andre hjem gjorde.

"Derhjemme" hentede mine forældre nogle gange smørrebrød fredag aften - især hvis dagen i min fars cykelforretning havde været meget hektisk - og om lørdagen drejede min far nogle gange forbi den lokale bager for at hente flødeskumskager eller sveskestang.

Så det med "fredag og rødvin" er vist noget, der er kommet til senere - eller i hvert fald blevet mere udbredt. Selv synes jeg, at det er en god måde at puste ud ovenpå arbejdsugen og til at lade ugen bundfælde sig. Og samtidig kan man sidde og tænke over alle de positive ting, eksperter med videre siger, at vinen har. Jeg husker i hvert fald overskrifter som, at et glas vin eller en øl kan sænke risikoen for astma, at man bliver ældre langsommere med et glas om dagen og at vinen kan sænke blodtrykket! 

Så det er jo ikke kun for hyggens, men også for sundhedens skyld, at vi holder os til dette koncept. Så derfor gør jeg - og vi - det nok også igen en kommende fredag og/eller lørdag.

Skål!

Man fyrer da trænere

Forleden valgte FC København at fyre Ariel Jacobs, og det var dermed den anden træner på 2 år, klubben fyrede - og tredje, hvis man tæller sportschef Carsten V. Jensens (CV) fyring af sig selv efter det mere end miserable forår 2012.

Dermed valgte klubben også at fyre den træner, der overtog en ruinhob af en trup efter CV, og som med en stort set intakt trup vandt DM året efter - i øvrigt ganske suverænt - og som sidste år spillede noget af det bedste fodbold, der er set fra FCK's side. En træner, der, udefra set, havde meget lidt indflydelse på spillerkøb og -salg, men som loyalt arbejde med det materiale, der var til hans rådighed.

Manden, som stod bag de seneste træneransættelser og -fyringer, samt spillerkøb og -salg er fortsat i klubben, men direktionen og bestyrelsen må jo mene, at CV gør det fremragende, som sportschef..... Nå, men jeg har flere gange harcelleret over CV, og vil i stedet henvise til dette gode blogindlæg fra BT's Peter Brüchmann.

Men ud røg Jacobs og ind kom en gammel kending, Ståle Solbakken, der i sin tid høstede store triumfer med netop FCK. Siden da er det ikke gået så godt, da han har to fyringer med i bagagen. Mange, inklusive mig selv, håber nu, at han kan gentage triumferne, og jeg er ret sikker på, at han nok skal få løftet holdet frem. Men det var jeg nu også i Jacobs' tilfælde. Truppen er blandt de bedste i Superligaen og dertil kommer, at ligaen igen-igen i år nok skal vise sig så tilpas ustabil, at der kan ske store skift i top og bund.

Men der, hvor Solbakken måske kan gøre en forskel er, at han kommer med en stor vindermentalitet. Måske større end hele det nuværende hold tilsammen. Og så er det givet, at han får større magt i klubben end Jacobs havde og får de spillere, han peger på. CV har i hvert fald været ude at sige, at Solbakken får en god pose penge til indkøb. Sjovt nok sagde han aldrig det samme om Jacobs....

Og ellers er jeg spændt på, hvilken Solbakken, vi får at se:

• Ham, vi husker til sidst, hvor holdet spillede fremragende og underholdende, og hvor selv unge spillere fik chancen på holdet
• Eller ham, der var kendetegnet for størstedelen af den første periode i FCK; norsk fodbold, når det var værst (også kaldet migræne-fodbold), spillerindkøb på spillerindkøb og en komplet negligering af spillere af egen avl

Jeg håber naturligvis på det første!

Så alt i alt tror jeg på, at den fyring bliver undtagelsen fra reglen om, at trænerfyringer sjældent medfører en markant forbedring.

Personligt har jeg aldrig forstået det med trænerfyringer og for langt de flestes tilfælde synes de mest, som at være at pisse i buksen - varmen varer sjældent længe! Og den grundige analyse af de egentlige årsager til et holds misere og det lange, seje træk synes alt for ofte at blive ofret til fordel for jagten på den hurtige succes.

I FCK's tilfælde håber - HÅBER - jeg, at klubben også tager sig tiden til at analysere holdets sammensætning, mekanismerne på holdet, spilkonceptet (det synes at være tydeligt, at de øvrige hold kender FCK's koncept udenad og spiller derefter), om opbakningen til træneren er god nok, om setuppet omkring holdet er godt nok og så videre, og så videre.

Sker det ikke, vil de problemer, klubben oplevede, da Solbakken rejste første gang, ganske givet dukke op igen, og imens er de øvrige hold i Superligaen næppe blevet dårligere. Og forebyggelse er som bekendt bedre og billigere end behandling.

FORZA FCK!