Gammelt øl i Ringsted

Tirsdag aften var der igen kaldt til samling i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Ringsted. Her havde den gode bestyrelse indbudt Herman Olsen fra Superbrugsen i Fensmark – der i parentes bemærket har et imponerende øludvalg – til at fortælle om og hjælpe os igennem smagning af vintage-øl. Det vil med andre ord sige øl, der har ligget og lagret i en del år. 

Og selvom jeg hylder princippet om, at indkøbt bør konsumeres frem for at stå og samle støv, tjener det faktisk en del øl til ære at lagre i nogle år. OK, pilsner og weissbier skal man være varsom med at gemme for længe, men mere mørke og/eller stærke øl kan sagtens holde sig længe efter den påtrykte udløbsdato. Øllet udvikler sig fortsat, og for fleres vedkommende blive de mere vinøse og tager smag af eksempelvis portvin og sherry. Selv lagrer jeg primært stærkere juleøl og imperial stouts, og med gode resultater til følge.

Noget af det sjove ved at lagre øl – udover den gode smag! – er at smage dem op mod nye årgange af samme øl eller forskellige årgange, for at se, hvordan de har udviklet sig, hvor stor forskellen er med videre.

Det var naturligvis også tilfældet ved tirsdagens smagning. Herman Olsen havde gravet godt i Superbrugsens gemmer og flere af dem, vi smagte var de absolut sidste flasker.

Vi lagde for med en Royal Stout fra 2007. Den holder 7,7%, og over de 6 år, der var gået, havde den udviklet sig til en rund og fyldig øl, med god blommesmag. Den blev så sammenlignet med en spritny Royal Stout, der var alt for frisk og anonym i smagen, så her havde lagringen gjort øllet godt.

Herefter smagte vi to Fullers Vintage - fra henholdsvis 2008 og 2011. Fullers er et af mit foretrukne bryggerier fra England og jeg havde tidligere og med stor fornøjelse smagt deres Vintage, så forventningerne var høje. Begge var på 8,5%, og 2008'eren var den absolut bedste. Den havde fået en vinøs karakter, men var fortsat spids i smagen. Igen kan det kun anbefales at gemme den i et par år. 

Næste øl var en Barley wine fra 2007 fra det forlængst lukkede Musikbryggeriet Da Capo. Bryggeriet lavede noget rigtigt godt øl, men knækkede halsen i konkurrencen og på finanskrisen. Jeg smagte deres barley wine, da den kom på gaden og husker den, som værende rigtig god. Og selvom den kun var holdbar til 31. december 2012....., smagte den fortsat fortrinlig. De 10%, den oprindelig var på, var helt sikkert blevet til mere, og det klædte den! Generelt er barley wine en noget overset øltype, og det er ærgerligt.

Aftenens clou blev, for mit vedkommende, verdens stærkeste øl (når der henses til øl brygget på ølgær), Samichlaus Helles på 14%. Øllen var fra 2008 og alkoholprocenten var helt sikkert blevet noget højere. En meget tung, men også satans velsmagende øl. Meget sødme og fylde, og som sagtens kunne erstatte portvinen til desserten. Men også en god godnatøl - i mere end én forstand! 

Vi sluttede af med tre øl fra et andet hedengangent bryggeri, Brøckhouse. Bryggeriet var blandt pionererne på den ølbølge, der skyllede henover landet fra omkring år 2000, og de lavede noget fremragende øl. Vi fik smagsprøver på Brøckhouse vintage fra henholdsvis 2005 og 2007, begge på 10,1%, samt deres sidste bryg, 3413 på 13%. Alle tre øl, der understregede, at savnet efter Brøckhouse fortsat er stort. Igen meget spændende at smage dem op mod hinanden og sammenligne den udvikling, de havde taget.

Alt i alt fik vi smagt 9 øl i den mere fine ende af skalaen, og undervejs krydrede Herman smagningen med gode anekdoter og information om øltyperne og bryggerierne.

Tak til bestyrelsen for endnu et godt arrangement  Tak til Herman Olsen for en fremragende og underholdende smagning.