De sidste 10 år har FC København været det dominerende hold i dansk fodbold, med 8 mesterskaber og europæisk succes. Men det er altid værd at huske på, at efter sol kommer der regnvejr, og at det også i fodbold går op og ned. Spørg bare Brøndby, Liverpool, Juventus med flere om dette.
Derfor har jeg også på min pc gemt nedenstående indlæg, skrevet af -smølle i 1999, og efter endnu en sæson, hvor de store armbevægelser og ambitioner på ingen måde stod mål med spillet på grønsværen. Og jeg læser det fra tid til anden - som en venlig reminder om at nyde den nuværende succes, for selvfølgelig varer den ikke ved.
Læs med - om ikke andet, så for at "mindes", hvilken elendighed, håbløshed med videre, FCK en gang var kendetegnet ved - både i administration og spillertrup. Og hvor hver sæson endte med, at målet blev at kæmpe for overlevelse.
Mangt en fodboldfan kan nok nikke genkendende til de følelser, -smølle her sætter ord på.
Sæsonen er slut
Indsendt af -smølle Torsdag, 6 maj 1999, kl. 1:13
"Sommeren er forbi nu,
og den nærmest fløj afsted
Tomhændet står du tilbage og kan ikke følge med
Det sortner for dine øjne
Mens du stirrende står og ser
Endnu et dødt løb blive kørt med dig som blind passager"
C.V. Jørgensen
Det er slut nu. Sæsonen er slut. Og her i foråret begyndte den ikke engang. Intet, FCK's førstehold kan gøre nu, vil kunne rette op på den følelse af tomhed og desillusion, vi fans føler i netop disse timer.
28. maj - sejr mod Brøndby: oh who cares? Det ville da være OK at slå dem, specielt hvis de stadig skulle have en chance for at vinde mesterskabet igen - for fjerde år i træk - ja, det er sådan landet ligger, og sidst blev det til the Double.
Men hvilken rolle spiller det i sidste ende? Da FCK i sæsonen 1994-95 lige pludselig spillede som bæ på brød efter at have styret i to år var det jo en glimrende trøst at kunne slå Brøndby. Fire gange på en sæson, og på den måde blev det sat helt i skyggen, at FCK ikke kunne meget. Det kunne Brøndby nemlig heller ikke. Bortset fra at de altså var to points fra mesterskabet, og at vi var to points fra at rykke ned. Men på det tidspunkt troede ingen, at vi ville leve i skyggen i fem år.
Men i dag? Hvad rolle spiller det? De slog os på et tidspunkt, hvor det havde betydet alt for os at slå dem. Men hvis vi slår dem sidst i maj vil det betyde intet, nada, squat for os. Vi er til grin. Vores sæson er skudt i sænk, vi er ydmyget. Og der er mere end en måned tilbage. Hvordan skal vi gå gennem den måned?
Skal vi blive ved med at slås med næb og kløer for den latterlige fjerdeplads, der måske, men også kun måske, vil give os en plads i Europacupen? Skal holdet gå på banen med den indstilling, at det stadig er Danmarks bedste trup? Eller skal spillerne blot sige: Nu skal vi begrænse skaden og for guds skyld ikke tabe flere kampe i denne sæson!?
Jeg ved det ikke, er der nogen af jer som gør det? Jeg ved ikke hvad FCK skal gøre, jeg ved dårligt nok hvad jeg selv skal gøre. Jeg er deprimeret, men ikke på den rare måde, hvor man ved, hvem der burde
straffes. Kun på den opgivende måde, hvor man synes, man knokler sin røv i laser og lader sig stresse for at støtte en håbløs sag, helt alene på frontlinien.
Det er til at tude over, at man uge efter uge som fan synes, at man giver hvad man kan for at piske det hold man føler for frem, frem og atter frem, og så igen og igen blive svigtet.
Og det er derfor, det er så velgørende for en gangs skyld at høre ligesindede synge ”We’re shit… and we know we are!!” ud over Parken. For ligesom da vi sidste uge diskuterede, om ikke den aktion med
handskerne, som ikke blev til så meget, bundede i at nogle 100% loyale fans var frustrerede (hvilket jo naturligvis var tilfældet) var aftenens pibekoncerter jo selvfølgelig ikke udtryk for at en flok skide medløbere syntes, at de var blevet tørrede.
Nej, det er resultatet af at vi, der har set hver eneste fucking hjemmekamp siden engang i september 1994 eller før bare ikke kan mere – vi føler os slidt op efterhånden, og vi er drevet til fortvivlelsens rand. At tabe til Herfølge – IGEN – er en ydmygelse. Det er ikke til at bære mere. Det var ikke Barcelona, vi tabte til. Det var det lortedeste af alle lortehold, der findes. Det var ikke et fodboldhold, men en flok bønder,
der intet kunne eller ville. Der var ikke en hæderlig spiller på det hold. Ingen af dem havde lyst til noget efter at de havde fået vores offsidefælde til at kollapse én gang. De skabte intet, kunne intet. Men de var oppe mod en værre modstander – FCK.
Så sådan må det gå. Vi er ikke en klappemaskine, og vi kan ikke lægge vores tårer og sorg væk når det vi føler for bliver kastet væk og mishandlet på den måde. Vi kan ikke igen og igen lade optugtelsen gå over naturen. Til sidst må vi reagere. Aftenens pibekoncert var der ingen, der kunne forhindre, for det var flere års frustrationer, der simpelthen måtte få afløb.
Og hvad er løsningen? Ingen. Jeg ved ikke, hvad løsningen er på dette helvede. Jeg ved ikke, om der er en. Alt hvad jeg ved er, at det det slider mig op indvendigt.
Ingen skal komme og sige: Tag det roligt, for det er jo bare et spil. Gu’ er det ej. Det er mit liv, og lige nu er det ikke til at holde ud.
mandag den 9. maj 2011
søndag den 8. maj 2011
Four more years og valget i 1998
Op til valget førte den daværende opposition, men med en svinsk skræmmekampagne i slutfasen, fik socialdemokraterne hevet sejren i land. OK, skræmmekampagnen var ikke mere svinsk end, at Venstre den dag i dag excellerer mere end ganske fint (eller snarere skidt) i den metier!
Som det var traditionen, fulgte jeg valgaftenen sammen med mine forældre. Menuen var en god middag, kaffe, kage og cognac. Og vi var helt ude på sofakanten i takt med, at resultaterne tikkede ind. Da resultatet var en kendsgerning, troppede Nyrup op på Christiansborg, visende 4 fingre og til takterne fra "four more years, four more years". I stuen på Ligustervænget viste mine forældre og jeg kun én finger.... Straks efter rejste min far sig fra sofaen og et øjeblik troede jeg, at han ville smadre fjernsynet. I stedet smækkede han så hårdt med døren, at det kunne registreres på Richter-skalaen. Min mor og jeg sad lamslåede tilbage og skænkede den mest granvoksne cognac.
I tiden efter væmmedes vi, hver gang vi så Nyrup på skærmen og det er et under, at deres og mit fjernsyn overlevede. På det tidspunkt var Nyrups regering kendetegnet ved blokpolitik, magtfuldkommenhed, arrogance, bedrevidenhed, intolerance og med at nedgøre alle andre. Ironisk nok kan samme kendetegn i dag sættes på VKO-regeringen og alene af den grund, er der brug for et regeringsskifte.
Eftertiden har dog vist, at Nyrup var én af de store statsministre og hans regeringer plantede de frø og lagde det økonomiske fundament, som det gjorde det muligt for Fogh at føre overbudspolitik.
Men jeg er også overbevist om, at dansk politik havde set anderledes ud, havde Ellemann vundet valget. DF havde ikke fået den store indflydelse, som de fik efter 2001, Ellemann havde droppet blokpolitikken og fulgt Schlüter-doktrinen om samarbejde i og ud af Folketinget, vi havde ikke haft nogen Muhammed-krise og den aktive EU-politik var fortsat frem for nu, hvor VKO konstant søger at sætte barrierer op. Sådan skulle det ikke gå - desværre......
fredag den 6. maj 2011
Morrissey i juli
Efter flere dages rygter, blev det i dag bekræftet, at Morrissey gæster Danmark til juli. Og det med koncerter i Aarhus og København. Går billetsalget, der begynder på tirsdag, min vej, vil jeg 11. juli være at finde i Operaen, hvor den sanger, jeg ret beset har lyttet mest til gennem mit efterhånden "lange" liv", spiller op og ud.
Det skete senest i juni 2009, hvor KB-Hallen blev lagt ned af Smiths-klassikere og udvalgte numre fra hans solo-katalog.
Jeg glæder mig allerede og kan passende varme op med denne, der på mange måder blev afleveret mere end overbevisende i Forum (dog her i en anden optagelse....):
torsdag den 5. maj 2011
Pladeåret 2011 - so far
Dertil kommer Rumer og Stoffer & Maskinen, som dog begge er fra 2010.
Skuffelser har der også været, og de mest gedigne har været James Blake, Oh Land, Anna Calvi og The low anthem. De har alle fået fremragende anmeldelser og roser på diverse sites og Facebook, men mig siger de ikke det store. Oh Land er decideret kedsommelig og James Blakes stemme bliver jeg irriteret på, og pladen flytter sig ikke ud af stedet.
Og så er der også udkommet plader, der helt sikkert ikke kommer forbi denne matrikel - som eksempelvis Martin Brygmann og Rasmus Walter. Førstnævnte er efterhånden selv en parodi på de parodier, han laver og sidstnævnte (som har lavet nogle OK ting i Grand Avenue) har ramt min radio et par gange og hver gang kravlede mine undergevandter så højt op, at jeg kunne være med i Bee Gees eller et drengekor fra Betlehem.
(Det skal ikke udelukkes, at andre så har samme oplevelse med de plader, jeg synes er gode....).
Nå, men jeg ser frem til de næste måneder af 2011, og den p.t. mest imødesete udgivelse, er debuten med De efterladte. Smagsprøverne derfra virker lovende!
tirsdag den 3. maj 2011
Årets musikprojekt?
Sangen er kun tilgængelig for download den ene dag, men når projektet er til ende, vil det være muligt at købe sangene enkeltvis i iTunes.
Hele projektet er internet-baseret, og finansiering sker gennem køb på iTunes og donationer. Og bliver produktionsomkostningerne dækket via disse donationer, vil sangene også blive samlet på en 2CD eller 3LP.
Et meget spændende og ambitiøst projekt, og de tre første sange lyder mere end lovende. Man nikker genkendende til Michael Møllers tone og lyd, men kan også allerede nu notere, at han med projektet søger nye, kringlede stier og prøver sig selv af i andre sammenhænge.
Herfra er der anerkendende nik, ros og klapsalver, og jeg glæder mig i hvert fald til de næste 28 dage.
Hermed anbefalet og læs her mere om projektet.
mandag den 2. maj 2011
Melodi grand prix....
Det danske og internationale grand prix var en festaften i det lille hjem, og der blev stemt, hujet og "sunget" med. Og efter grand prix'et sad man klar med sin båndoptager for at optage de bedste sange, når de blev spillet i Hej P3. Hvis singlen, kassettebåndet eller LP'en derfra da ikke blev hentet hjem hos den lokale pladeforretning, der dengang var Lydbølgen eller Nyholm-Olesen.
3 af mine favoritter gennem tiden fra det internationale grand prix er:
Ret beset er den stadig ret god, og med en smertefuld og mørkrandet tekst - især for en festaften, som grand prix'et var og er.
Carola - med smil, udstråling og glæde
Nu lytter jeg igen til Baccara, og så god var den heller ikke, men den var blandt dem, der faldt først for. Og måske hænger det sammen med, at den efterfølgende blev spillet flittigt til klassefesterne!
Og blandt de danske kan nævnes:
Snapshot leverer en god popsang, med et genkendeligt omkvæd. Og singlen har jeg vist stadig et eller andet sted....
Den dengang ukendte Trine Dyrholm. I mine ører fortsat én tidernes bedste, danske grand prix-bidrag
Miss B. Haven leverede tekst og musik, og så gik det sjældent galt. Og slet ikke, når Aud Wilken lagde stemme til.
Og så helt for sig selv - Gry:
Et elendigt nummer, som tiden ikke har været venlig ved. Men for sæven da, hvor var jeg forelsket i Gry - er det vist stadig.....
Opsummeret er det vist nemmere at finde de bedste end de værste sange, for grand prix'et havde/har sjældent noget bundniveau. Men der var mange fine bidrag, både fra dansk og udenlandsk side.
søndag den 1. maj 2011
Tilbageblik på påskeferien
2 ugers dejlig påskeferie er ved at være ved vejs ende, og den gik blandt andet med at
- smørre havemøbler
- tømme Bauhaus
- nyde kolde øl på terrassen
- skrive breve og e-mails til nær og fjern
- blogge
- lytte til plader med blandt andet Low og Glasvegas
- grille
- se FCK hive sit 9. mesterskab og 3. i træk hjem
- lægge granitsten langs terrassen
- måle op til terrasse ved husets "aftensol"-side
- besøge gode venner
- være til koncert med Sort Sol
- være til påskefrokost hos søster-familien
- lufte plænen
- læse Helle Helles seneste roman
- have katten til sundhedstjek
- skrive brev til mit sponsorbarn i Brasilien
- cykle gode ture
- fejre min nevøs konfirmation
- plante hæk
- købe nyt tøj
- bestille billetter til årets ølfestival i København samt til koncerten med Low i august
- bestille plader hos Amazon
- slappe af og bare være
Abonner på:
Opslag (Atom)