søndag den 14. september 2014

Marathonstatus #2

Om tre uger løber årets Eremitageløbet af stabelen, hvor jeg også vil være at finde i startfeltet. Løbet er samtidig første delmål frem mod "et marathon i 2015", der fortsat er min plan.

Træningen skrider planmæssigt frem, hvor følgende ugeplan følges nogenlunde slavisk:
  • 2 gange løbetræning, og mellem 8 og 12 km.
  • 1 gange spinning, med fokus på puls- og konditionstræning
  • 1 gange styrketræning - ja, netop styrketræning af min svagelige krop
Bortset fra ømhed i hele kadaveret og opdagelse af muskler, jeg ikke kendte eksistensen af, mærker jeg heldigvis ingen skavanker og snigende skader.

Derimod oplever jeg en fortsat fremgang i formen - det kunne dårligt gå den modsatte vej! - hvor tiderne på mine løbeture holdes eller forbedres. Tiden ligger cirka på 5.15-5.25 min/km, hvilket jeg er ganske tilfreds med.

Det faste træningsforløb har også resulteret i et fortsat vægttab, hvor jeg siden 10. maj har tabt mig 9 kg., men der er fortsat nogle kg. til "idealvægten".

Og i "ren eufori" over fremgangen og træningsrytmen, har jeg sat et nyt delmål, nemlig deltagelse i KMD 4:18:4 til næste år. En lille triathlon, hvor der skal svømmes 400 meter, cykles 18 km. og løbes 4 km. Jeg er ikke sikker på, at det er den klogeste beslutning - også set i lyset af, at mine svømmefærdigheder begrænser til flydning! - men nu må det prøves....

Nå, men for nu glæder jeg mig til Eremitageløbet og kursen mod de næste delmål.

Ingen kommentarer: