I går indrømmede én af dansk cykelsports absolut største navne gennem tiderne, Rolf Sørensen, at han gennem sin storhedstid også tog doping.
Og straks flød Twitter, Facebook og medierne generelt over med forargelse, afstandstagen, jokes og så videre. TV2 måtte sågar ud med en erklæring om, at de trods indrømmelsen ville fortsætte med Sørensen som cykelekspert - til trods for, at kolleger på mediehusene mente, at TV2 da måtte fyre ham. Men selvfølgelig skal han fortsætte - han er blandt landets bedste ekspertkommentatorer og TV2's setup for dækning af cykelsporten og Tour de France generelt, er blandt det bedste sportsfjernsyn, der kan opdrives i og udenfor Danmark.
Her på matriklen er eneste anklage, at indrømmelsen ikke kom før, men selvom jeg ikke billiger doping, ændrer heller ikke denne indrømmelse noget som helst ved min fascination for cykelsporten. Og jeg har mere respekt for Rolf Sørensen og enhver anden cykelrytter, der har været dopet, end jeg har for alverdens tudeprinser og skuespillere i fodboldens verden. Og selvom mange kommentatorer og lægmænd nærmest giver udtryk for det, gennemfører og vinder du ikke nogle af verdens hårdeste og mest barske cykelløb ved hjælp af doping.
Cykelryttere er blandt de mest disciplinerede i sportens verden. De lever året rundt et asketisk liv, med detaljerede kostplaner. De træner året rundt og i al slags vejr. De følger svært detaljerede træningsplaner for at toppe på det rette tidspunkt. De kører løb i al slags vejr og terræn, og her er ingen aflysninger grundt til sne eller vand på banen. Og alt dette til en løn, der ofte er meget, meget lavere end eksempelvis end mangt en fodboldspiller, der så alligevel laller rundt og ter sig tosset og åndsvagt - ingen nævnt, ingen glemt!
Så her på matriklen har cykelsporten og dens udøvere fortsat den største respekt! Og lad os så komme videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar