Michael Owen

Forleden meddelte Michael Owen, at han til sommer indstiller sin fodboldkarriere. Og det i en alder af kun knapt 33 år, og vel sagtens grundet mæthed sammenholdt med, at han de senere år har været meget plaget af skader. Endestationen blev bænken i Stoke, og det efter stor succes gennem mange år i Liverpool og på det engelske landshold. Og i en alder af 21 år bliver han kåret til årets spiller i Europa. 

Efter ophold i Real Madrid og Newcastle kommer han i 2009 til Manchester United, og her begynder mit eget "forhold" til ham. Bevares, mens hans spillede i Liverpool syntes jeg, at han var en sympatisk og meget dygtig fodboldspiller, men som værende United, er det svært, at begejstres over spillere fra Liverpool - det går vist også den modsatte vej!

Opholdet på Old Trafford bliver ikke den helt store succes og lidt for meget præget af skader. Men her på matriklen - og af alle andre United-fans - vil især hans første mål i United-trøjen blive husket. Det var mod bysbørnene fra Manchester City, der i 2009 for alvor begyndte den nyrige æra og købte stjerner i hobetal. De mødes i september, og dybt, dybt inde i dommerens overtid, scorer Michael Owen sejrsmålet til 4-3, og han får en heltestatus, der lever den dag i dag. Målet kan ses nedenfor! Jeg får fortsat gåsehud, når jeg ser målet og holdets jublen.

Men ser man over hans karriereår, hvor han er gået fra at være én af verdens bedste fodboldspillere til bænkevarmer, får man indtrykket af en fodboldspiller, som fodboldspillere bør være. Hårdtarbejdende og uden klynk, skandaler og kontroverser, men en fyr, der "bare" vil spille fodbold og gøre sin hobby til en levevej. En sand rollemodel.

Tak for oplevelserne, Owen, og ikke mindst tak for målet mod City!