søndag den 24. juni 2012

Top-10 over Pet Shop Boys

Forleden kiggede jeg tilbage på det herrens år 1987. Og noget af det, jeg ikke fik med i opremsningen var, at det også var året, hvor engelske Pet Shop Boys udsendte albummet Actually.

Det var opfølgeren på deres fremragende debut, Please, men her var der ikke tale om den svære to'er, for i mine ører er der tale om deres hovedværk og ikke overgået af den række af studiealbums, der siden er fulgt.

Det perfekte popalbum, der emmer af ærke-britisk ironi, melankoli og humor, og skåret så perfekt, men stadig kantet, at det ikke lander i den lidt for letbenede genre. Og holder den dag i dag.

Og her 25 år efter, skulle bandet have et nyt album under opsejling, der efter sigende skulle udkomme til september.

De sidste mange år har jeg ikke lyttet så helvedes meget til dem, og slet ikke til deres nyere ting. Mere et tilvalg af andet end et fravalg af dem, men fra tid til anden kommer jeg forbi - og begejstres fortsat.

Og et nyt album er altid en god anledning til at lave en top-10, så nedenfor ses mit bud på de 10 bedste sange med Pet Shop Boys - og sandsynligheden for, at jeg har overset perler fra de seneste albums, som jeg ret beset ikke kender, er ganske stor. Nå, men her er den og i prioriteret rækkefølge - klik på linket for at høre/se sangen på Youtube:

  1. Being boring
  2. What have I done to deserve this
  3. It's a sin
  4. Love comes quickly
  5. Domino Dancing
  6. Rent
  7. So hard
  8. How can you expect to be taken seriously
  9. Suburbia
  10. It's alright

Og ja, der mangler dæleme mange - som eksempelvis West End Girls, Heart, Always on my mind, New York city boy, Paninaro, Se a Vida E og Go West - men en top-10 er en top-10....

1 kommentar:

-rene sagde ...

tak for buddet! Modigt og fra mit udsigtspunkt ikke helt skudt ved siden af. So Hard ville jeg nok have lidt højere (genial video by the way), så det er nok mere tal, vi kunne diskutere. Being Boring er også et fantastisk nummer.
Dog savner jeg et af rigtig mange ukendt PSBs nummer, nemlig "i want a dog" (som dog siger en masse vrøvl om katte), der er en ganske overset perle...den ville nok være på min - måske i stedet for dominodansningen?