Imperiale

Det Oregon-baserede Ninkasi Brewing Company var blandt de absolut mest interessante bryggerier, jeg stødte på undervejs i New York. Det siger ikke så lidt!

Og med hjem i kufferten havde jeg deres Imperiale, der er en del af en Special Release-serie. Der er tale om en imperial stout på 9,1%. 

Øllen er meget fyldig og rund i smagen, og med smagsnoter af kaffe, karamel og brændte mandler. Smagsnoter, der varer længe ved - på den gode måde.

Og det var måske det, der imponerede mig mest ved den - hvordan den udviklede sig efterhånden som jeg fik smagt mig gennem flasken.

En meget velafbalanceret øl, hvor den forholdsvise høje alkoholprocent på ingen måde skar igennem.

Alt i alt én af de bedste imperial stouts, jeg nogensinde har smagt, og det mest forbandede er, at jeg aldrig er stødt på øl fra Ninkasi herhjemme. Den øl-pusher, der begyndte at importere deres øl, ville gøre de ølinteresserede en stor tjeneste.

Skål!

Stovt

Én af landets bedste ølblogge er, i min optik, Stovt, der bestyres af Martin Petersen. Dels fordi den fokuserer på mine egne ølfavoritter, nemlig de mørke og sorte. Dels fordi Martin har en rasende god pen, der gør bloggen en fornøjelse at læse.

Nu er Martin så gået om på den anden side af ølkaret, så at sige, hvor han i samarbejde med Kunstbryggeriet Far & Søn har brygget sin første øl.

Den har jeg nu haft æren af at smage. Og helt i tråd med Stovts ånd, er der tale om en meget sort øl i den alkoholtunge ende, hvor den holder 10%.

Øllen dufter og smager dejligt af chokolade og tørrede frugter, hvor især figner, som øllen også er brygget på, er en meget fremtrædende smagsnote.

Trods den noget høje alkoholprocent virker øllen ikke speciel tung, hvilket ellers ofte kan være tilfældet med disse. Den er snarere ganske rund og med en fremtrædende smag af alkohol, uden på nogen måde at virke sprittet.

Selv nød jeg den som en fyraftensøl fredag aften, men den kan også snildt fungere som ledsager til eksempelvis en chokolade-dessert. Den er dog så god, at den bør nydes "uden ledsager".

Alt i alt en fremragende og meget velafbalanceret øl. Jeg håber derfor ikke, at det er den sidste øl, Martin brygger, men skulle det blive tilfældet, slutter han på toppen. Jeg håber, at han selv lagrer et par flasker af den og om et par år så skriver om, hvordan den har udviklet sig.

Du kan i øvrigt lige her læse Martins tidligere blogindlæg om Kunstbryggeriet Far & Søn.

Skål!

Seneste boglæsning her på matriklen

Blandt sidste års adventsgaver fra katten, var blandt andet de seneste romaner fra Lone Hørslev og Helle Helle, og begge fik jeg taget hul på over den nu forgangne juleferie.

Boglæsningen her på matriklen havde også i en periode ligget lidt for stille. Dels fordi, Netflix havde taget lidt for meget over, dels grundet nogle hektiske måneder på såvel arbejds- som hjemmefronten.

Men nu kom jeg i gang igen, og det var med to meget fine læseoplevelser.

I Dyrets År tager Lone Hørslev livtag med den historiske roman, og det slipper hun dæleme godt fra. Vi er i 1600-tallet, og omdrejningspunktet er Marie Grubbe, der er gift med den norske statsholder, Frederik Gyldenløve. Ægteskabet er blottet for kærlighed og passion, og i stedet kaster Marie Grubbe sin sprudlende og brændende kærlighed på den franske ritmester Blanquefort. Det kommer der en meget sanselig, lidenskabelig og skæbnesvanger fortælling ud af, hvor Hørslev med stor overbevisning får tegnet et gribende fortræt af Marie Grubbe, som satser alt på kærligheden - og taber alt. Og samtidig formår hun at tegne den tid, Grubbe og de andre personer levede i, så du, som læser, også får den historiske dimension med. Det med et sprog, der er vedkommende, smukt og stærkt.

Alt i alt en romantisk og historisk roman fra den absolut øverste hylde. Hermed anbefalet.

Hvor Lone Hørslev er ved at blive én af mine yndlingsforfattere, har Helle Helle længe været det, og hendes seneste roman, Hvis det er, rokker ikke ved det faktum. Snarere cementerer den det.

Omdrejningspunktet er to løbere - en mand og en kvinde - der render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen. Symbolikken er til at tage og føle på, for der er tale om to personer, der tilsyneladende også er faret vild i tilværelsen. To stille eksistenser, og manglen på et levet liv står malet over siderne.

I skoven er de afskåret fra omverdenen, og de har ikke andet at foretage sig end at være tilstede i dette møde. De nærmer sig hinanden, men taler også forbi hinanden, og over siderne folder en historie med ømhed og nærvær, men også tomhed og fravær sig ud, og rammer læseren med lige dele sorg og håb.

Som sædvanligt sker der meget lidt i hendes bøger, men bag ordene sker der en masse, og som læser, digter du selv videre på linjerne og danner dine egne billeder. Det stramme sprog gør, at hver side er mættet med indtryk. Mange står af på den måde, hun skriver på, men jeg er ikke én af dem. Faktisk er det meget givende og højner læseoplevelsen.

Alt i alt er der tale om Helle Helles hidtil bedste roman. Det siger ikke så lidt. Hermed anbefalet!

Næste bog bliver for mit vedkommende Jussi Adler-Olsens seneste bind i Afdeling Q-serien, Den Grænseløse. Og den glæder jeg mig til at gå i gang med.

Three Philosophers

Da jeg i november var på ferie i New York, købte jeg også nogle forskellige øl med hjem. Øl, jeg ikke havde smagt før og fra bryggerier, jeg stødte på undervejs på byens gode ølbarer.

Tiden er nu kommet til at smage mig gennem købene, så næste tema, ølmæssigt, her på bloggen er "Øl fra New York".

Jeg lægger ud med Three Philosophers fra Ommegang, der er et New York-baseret bryggeri. Jeg smagte flere af deres øl derovre, og det med stor begejstring. Den begejstring fastholdes med Three Philosophers. 

Øllen kom oprindeligt til verden via en konkurrence på Ratebeer, hvor brugerne beskrev deres drømmeøl. Ommegang fik så til opgave til at brygge Three Philosophers, der er en blanding af en belgisk inspireret quadrupel og så Liefman's Kriek.

Øllen holder 9,7%, og har den søde eftersmag, der er ofte er kendetegnet ved en quadrupel, men også med en humlet bitterhed i eftersmagen. Læg dertil den syrlige og frugtede smag fra krieken.

Alt i alt giver det én af de bedste quadrupler, jeg nogensinde har smagt, og det er fuldt forståeligt, at den får endog meget høje på ratings på Ratebeer. En øl fra den absolut øverste hylde.

Selv vil jeg snart gå på jagt efter flere øl fra Ommegang, for det er et meget spændende bryggeri.

Skål!

Talk Talk - og den forbandede koncert

Selvom jeg de seneste 30 år har gået til rigtig mange koncerter, er der også rigtig mange, jeg ærgrer mig over, at jeg er gået glip af. Men den, der står øverst på min liste, fandt sted 16. august 1986 i Valby-Parken, hvor New Order, Depeche Mode og Talk Talk stod på plakaten.

Jeg husker ikke i dag, hvorfor jeg ikke kom af sted. Jeg var allerede på det tidspunkt en stor fan af Depeche Mode, ligesom New Order og Talk Talk blev lyttet meget på ungdomsværelset. Siden da har jeg dog oplevet New Order én gang og Depeche Mode 7 gange. Men Talk Talk nåede jeg aldrig - desværre.

Men en måned forinden koncerten i Valby, spiller bandet i Montreux i Schweiz. Den koncert blev heldigvis foreviget og sendt på DVD i 2008. Flere af sangene fra den er også at finde på Youtube, og det er én af de koncertoptagelser, jeg ofte vender tilbage til, når jeg zapper rundt "derinde".

Hovedvægten er lagt på det album, de udsendte det år, The colour of spring, og med afstikkere til især forgængeren, It's my life.

Og når jeg i dag genser dele af koncerten, forbander jeg mig selv endnu mere, at jeg ikke var at finde i Valby-Parken den aften, de spillede der. Bandet spiller overlegent, og forsangeren Mark Hollis synger med en så gribende inderlighed, at de 87 minutter er en lang gåsehudsfremkaldende koncert. Som i nedenstående, hvor han glider længere og længere væk i sangen og sig selv, mens man selv kun kan sidde måbende tilbage. Det bliver næsten ikke smukkere!

Talk Talk er desværre ikke mere, men deres musik vil leve forevigt, og jeg er sikker på, at dem, der har haft muligheden for at opleve dem live, vil have den oplevelse indprentet resten af deres liv.

Koncertåret 2015

Der er nu for alvor taget hul på et nyt år. Det kan på nogle områder være en ny begyndelse. På andre en fortsættelse af den retning, der blev udstukket året og årene forinden.

Og sidstnævnte gør sig gældende for så vidt angår denne skribents koncertaktivitet. Jeg fastholder nemlig beslutningen fra 2012 om at beskære koncertaktiviteten ganske meget, men der er alligevel en del koncerter på tapetet:

Årets første koncert bliver 22. januar, hvor Jacob Bellens spiller op og ud i DR Koncerthuset. Det bliver første gang, at jeg oplever en solo-koncert med ham, men hans koncerter med I got you on tape og Murder har været fremragende, og det bliver solo-koncerten ganske givet også. Med sig har han et fremragende solo-album, My Convictions, men mon ikke, at der også kommer smagsprøver fra blandt andet I got you on tape-bagkataloget. Som "special guest" optræder Michael Møller, der blandt andet har gjort sig i moi Caprice. Endnu en personlig favorit, så der venter ganske givet en meget fin aften for Anita, Mikkel og undertegnede.

1½ uge efter går amerikanske Interpol på scenen i Store Vega. Og mine forventninger er tårnhøje. De leverede sidste år en fremragende koncert på Roskilde, ligesom deres seneste album, El Pintor, slet og ret er fabelagtigt. Det bliver en kuldslået og melankolsk aften, med sange fra hjertets og sjælens mørkeste afkroge - på den smukke måde. Jeg glæder mig meget til koncerten og selskabet i form af Per, Frank, Peter og Lotte.

Lidt over en måned efter Interpol, står danske Love Shop så på samme scene. Et af landets bedste bands - såvel på plade som live. Jeg så dem to gange sidste år og hver gang var det en fantastisk oplevelse. Denne gang har de så et nyt album, Kærlighed & Straf, med i bagagen. Et album, der i min optik, er blandt noget af det bedste, de nogensinde har præsteret. Så jeg er sikker på, at Claus, Per og jeg får en fantastisk aften.

Foruden disse tre, er det p.t. "kun" årets Roskilde Festival, der er på tapetet, hvor min kat var så flink at give mig en billet til alle dagene i julegave. Den lokale Ringsted Festival bliver igen i år ganske givet sprunget over.

Jeg runder af med en live-optagelse med hver af de ovennævnte:

Stille Nacht

Julen varer som bekendt til påske, mens juleøl-temaet her på bloggen kun varer til nytåret, hvor der rundes af med en "konge-øl", nemlig Stille Nacht fra belgiske De Dolle Brouwers.

Øllen blev købt hos Toft Vin på Islands Brygge - nærmest som en slags julegave til mig selv. Det er flere år siden, at jeg senest smagte den, men huskede den, som værende fremragende. Og lige i dette tilfælde spillede hukommelsen mig ikke et pus!

Der er tale om en belgisk strong ale på hele 12%, men den smager ingenlunde sprittet. Snarere er den både sødlig og krydret i smagen, og med smagsnoter af figen og svesker. Den er lidt flad i smagen, der også gør, at den er bedst egnet som nydeøl - kun i selskab med dagens og aftenens indtryk.

Alt i alt en øl fra den absolut øverste hylde, og en personlig note er, at jeg til næste år køber flere flasker af den, så der også er et par til lagring.

Skål!