fredag den 29. april 2011

Jeg har læst bøger, jeg ikke forstod....

Sådan synger TV2's Steffen Brandt et eller andet sted, og lige så har jeg. Bøger, jeg slet og ret ikke forstod, eller bøger, jeg ikke forstod, hvorfor de var blevet skrevet...

I den første kategori tæller blandt andet....
  • Franz Kafkas Processen og Slottet. "Pligtlæsning" i de pseudo-intellektuelle dage, men jeg fattede helt ikke, "hvad de gik ud". Ja ja, vi hører tit den med, at mødet med de offentlige myndigheder er nærmest kafkas, men det kan de godt være, med eller uden Kafka. Det havde så bare heddet noget andet....
  • Martin Halls Genopbyggelsen er større end selve skabelsen og Fremmedgørelsens identitet. Verbal-onani og ikke ret meget andet. Han har sidenhen forsøgt sig flere gange udi i romankunstnen, men lykkedes kun med Verdensdagene. Han er og bliver aldrig den store romanforfatter
  • August Strindbergs Det røde værelse. Jeg stoppede halvvejs. Rodet og uden retning, men måske det bare var mig......
  • Philip Roth Komplottet mod Amerika. Noget med, hvordan verden havde set ud, hvis begivenheder før og under 2. verdenskrig var gået anderledes. Jeg fattede aldrig pointen og det gik vist mest ud på at skrive anti-semitismen ind i en anden sammenhæng....
I den anden kategori tæller blandt andet
  • Nick Honbys Hvordan man er et godt menneske. Hans tre første romaner sidder direkte i skabet, men her hopper kæden af. Forstadsengland og noget med en guru. Sjældent har jeg kedet mig så meget under en boglæsning
  • Benn Q Holms Den gamle verden. OK, du har skrevet Album, Hafnia Punk, Sommer med flere, og så laver du en rodet og forvirret roman om to menneskers møde, og hvor alt strittede i alle retninger. Måske Holm bare selv drømmer om at være en falleret musiker, som unge piger springer på.... (man aner dog, at Suede-forsangeren Brett Anderson er brugt som skabelon, og det løfter op)
  • Nick Flynns Endnu en lortenat i en røvsyg by. Den nye Bukowski? Yeah right. Det svarede til, at jeg var den nye Eric Cantona - så langt er der mellem de to talenter
  • Erling Jepsens Biroller. Kunsten at græde i kor, Frygtelig lykkelig og Med venlig deltagelse er barske, sjove og fremragende, men måske Jepsen skulle have forlænget skrivepausen og arbejdet noget mere på materialet. Jeg sad kun og ventede på, at jeg nåede til sidste side
Sådan er der så meget, og heldigvis overgår de gode læseoplevelser i så rigelig grad de dårlige, men det er et helt andet blog-indlæg....

PS. Det skal ingenlunde udelukkes, at der findes rigtigt mange, som forstår ovennævnte bøger, og det er ganske givet bare mig. Jeg er en simpel mand, der foretrækker det enkle frem for symboler, metaforer med videre.....

2 kommentarer:

René sagde ...

sjovt du ikke nævner Vian? Og det var da lige en gevaldig nedskrivning af en af kulturens væsentligste udgivelse (genopbyggelsen..for de der skulle være i tvivl). Netop inspirationen fra dadaismens automatskrift giver jo en god indgang til den bog. Måske mange lange ord, nuvel. Men jjeg for min del gik med den HVER dag i lommen i faktisk et par år. De her linjer gjorde lidt ondt, vil jeg sige. Men det handlede jo også om, hvad du ikke forstod. en liste med titler på bøger, man ikke forstår er udgivet, vil nok være anderledes. her er jo læssevis at tage af: "Lad mig brænde inde med viden, bare for at føle varme" eller "Fæld ord som skovhuggere fælder træer, hellere armsved end knytnæver". Nuvel, noget tidstypisk, det medgår jeg og vel patetisk på sin vis. Men at sætte den på en sådan liste...puha, vanskelige at sluge, synes jeg. Jeg kan kun sige at den bog ville være på listen over "bøger der har været med til at forme mig" (og den liste ville indeholde både bøger, jeg har læst og bøger, jeg ikke har læst :-)

Søren Nielsen sagde ...

Vians Dagenes Skum havde jeg helt glemt. Jeg kan huske, at jeg har læst den, men kan ikke huske den :). Visse dele af Neutzsky-Wulff's forfatterskab kunne snildt også være med.

Og det, du skriver om Genopbyggelsen og xx-isme bekræfter mig bare i, at den skal være med på listen :). MH er og bliver en elendig romanforfatter. "People who talk in metaphors oughta shampoo my crotch", som Jack N. siger i Det bli'r ikke bedre :). Man fair nok, at andre har en anden mening :))