Ligesom "alle andre", har løbere nogle anekdoter, de vender tilbage til. Det være sig fra træning eller løbsoplevelser.
For mit vedkommende er yndlingsanekdoten én fra 1999. Jeg havde på det tidspunkt sat to marathonløb ind på kontoen, og havde sat kursen mod Berlin. Jeg var alene af sted, og rejste med det daværende Marathonexpressen, der i dag er en del af Marathon Travel Club.
Jeg delte værelse med Svend fra Silkeborg. Han var (og er måske fortsat) boghandler i Silkeborg og var gift og havde to børn. Men i bussen på vej derned, sidder jeg ved siden af Henrik, som delte værelse med Søren.
Og det er sidstnævnte anekdoten omhandler.
Søren var en ældre herre - syntes jeg, hvilket nok vil sige, at han havde den alder, jeg har i dag! Han var læge i Sønderborg, og havde løbet et utal af marathonløb - især i Hamborg og Berlin. Han var en lille spirrevip, uden et eneste overflødigt gram fedt på kroppen.
Under middagen dagen før den store begivenhed, talte vi - naturligvis - om løb. Træning, oplevelser med videre.
Jeg husker, at han fortalte, at han trænede to gange om ugen, og med distancer mellem 10 og 20 km. Han gjorde heller ikke det store ud af kosten, og havde hang til god, gammeldags husmandskost. Så ikke noget med energibarer, pasta i uendelige mængder, magert kød og så videre. I hvert fald ikke i samme stil, som "os andre".
Men alligevel formåede han at gennemføre sine løb i nogle imponerende tider, der lå lige omkring 3-timers grænsen. På det tidspunkt var min egen PR 3.58, og jeg trænede mindst fire gange om ugen, og med en samlet indsats, der lå mellem 35 og 55 km.
Og mens, at vi andre sad der og prikkede i salaten og skovlede pasta ind, der blev skyllet ned med cola og vand, spiste han stor bøf og drak en halv flaske rødvin.
Han kom selvfølgelig under tre timer, mens jeg selv satte en ny PR med 3:41. Så jeg, og de andre, syntes, at han var pisseirriterende, men var naturligvis også meget imponerede.
Pointen er, et-eller-andet-sted, at du kan følge nok så mange træningsprogrammer og kostråd, men du må også finde din egen måde at gøre tingene på. Tage de ting, der passer til dig og sætte dem sammen på din måde. Der er ikke noget facit, med to streger under. Lidt ligesom i livet generelt.
Personligt ville jeg aldrig kunne gøre som ham - dertil er jeg for hysterisk og for megen en strukturfascist!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar