tirsdag den 1. oktober 2013

Tre fra en - min første cd-afspiller

Det er i disse dage/uger 26 år siden, at jeg købte min første cd-afspiller. Jeg havde "længe" været imponeret over båndoptagerens og pladespillerens mulige afløser - især over historierne om, at man kunne lægge et snotklat på cd-skiven uden, at det så ville betyde, at du ikke kunne afspille den. Opsparingen var derfor godt i gang, da min klassekammerat, Jens, fortæller, at han i UG Radio her i Ringsted havde set, at de havde en Akai-afspiller, der var sat ned fra 6.295.- til 3.795.-. Prisnedsættelsen skyldtes vist, at den danske Akai-importør var gået konkurs.

Nå, men prisen var lidt højere end jeg havde regnet med, men samtidig kunne man, med prisnedslaget in mente, få en rigtig god afspiller til en nogenlunde fornuftig pris. Sælgeren hos UG Radio gjorde også sit arbejde til at overtale mig, så det endte med, at jeg slog til. Det gjorde Jens i øvrigt også, så vi købte de to Akai-afspillere, de vist havde på lager. Modelnavnet kan jeg ikke længere huske.

Det viste sig at være et godt køb, og trods nærmest dagligt brug på flere timer, levede min afspiller frem til sommeren 2002. Jens' endnu længere. Godt nok drillede den lidt til sidst, hvor den ikke altid "fangede" cd'en med det samme, men det var til at leve med. I begyndelsen syntes jeg, at det var fedt, at du på displayet kunne se, hvor lang tid, cd'en og pågældende nummer varede, at du kunne se, om det var sang nummer 1 eller 8, du hørte, at det var muligt at programmere rækkefølgen med videre, at du kunne spole i sangene med videre. Det var, med andre ord, en helt ny verden, der åbnede sig.

Nå, men tilbage til der i 1987 var jeg for alvor begyndt at købe mange plader, og det fortsatte jeg naturligvis med. I de følgende to-tre år var købene en blanding af LP og cd - LP'en kostede normalt 90-100.-, mens cd'en lå på 150.-, så du kunne få flere albums for samme penge. Men i takt med, at LP'en blev udfaset og cd'erne mere interessante, med eksempelvis bonusnumre og det, at du ikke skulle vende plade hver 20. minut, tog cd'en til sidst helt over. Og sidenhen blev mange af de albums, jeg havde på LP også købt på cd - man er vel samler....

De tre første cd'er, jeg købte, var Fleetwood Macs Tango in the the night, U2's Joshua Tree og Bananaramas Wow. At det lige blev dem, skyldtes blandt andet, at UG's pladeafdeling ikke ligefrem var imponerende, og jeg skulle jo have nogle cd'er med hjem, når jeg nu havde en afspiller! Kort efter er jeg sammen med HH-klassen på studietur til Vestberlin, og her køber jeg de nysudsendte albums med Depeche Mode (Music for the masses) og The Smiths (Strangeways, here we come) samt The Cures Pornography hos en pladepusher på Ku'Damm - så var samlingen for alvor i gang!

Jeg runder af med en sang fra hver af de tre første cd'er, jeg fik i min samling:







Ingen kommentarer: