tirsdag den 14. august 2012

Verdens bedste liga ruller snart igen

I den kommende weekend sparkes, hvad der i min optik er verdens bedste fodboldliga, i gang igen, nemlig den engelske Premier League. Sæsonen 2012/2013 bliver så år 1 efter mesterskabet til de kapitalstærke Manchester City, der dermed er holdet, alle gerne vil slå.

Favoritfeltet er det sædvanlige: Manchester-holdene City og United, Chelsea, Arsenal, Tottenham og Liverpool. Og at dømme efter aktiviteten på transfermarkedet, er Chelsea det mest ambitiøse i det felt, hvor holdet er blevet forstærket væsentligt - også selvom, at de har sagt farvel til superstjernen Drogba. Samtidig har klubben givet en permanent kontrakt til sidste års redningsmand på managerbænken, di Matteo.

Arsenal har også mandet gevaldigt op med etablerede spillere og ikke som tidligere unge talenter, men jokeren er i skrivende stund, om stjerner som Alex og van Persie går den anden vej. Rygterne er i hvert fald mange og vedholdende.

Personligt sætter jeg størst spørgsmåltegn ved et andet London-hold, Tottenham. Sidste år blev det til endnu en sæson, hvor det var lige ved og næsten, men så heller ikke mere. Og siden har klubben valgt at fyre Redknapp og i stedet hentet Vilas-Boas, der sidste år fejlede gevaldigt på managerbænken i Chelsea. Samtidig har optakten igen-igen være præget af usikkerhed om klubbens store stjernes, Lukas Modric, fremtid i klubben.

I Liverpool valgte man også at fyre manageren, klublegenden Dalglish, som dermed ikke fik mulighed for at genopbygge klubben efter katastrofeårene under Benitez. I stedet er Brendan Rodgers hentet ind fra Swansea, der sidste år imponerede med noget af det bedste fodbold i Premier League. Truppen er stort set intakt og suppleret med et par spændende navne. Spørgsmålet er dog, om truppen matcher Rodgers' filosofi fra Swansea eller om han skal have længere tid til at genoprette det tidligere storhold.

De regerende mestre har været meget passive på transfermarkedet. Det kan være et udtryk for, at fornuften har indfundet sig efter, at klubben de seneste 2-3 år har brugt lige så mange penge på nye spillere, som andre storhold bruger på 8-10 år. Manager Mancini har flere gange udtrykt utilfredshed med klubbens manglende aktivitet på transfermarkedet, men måske det er udtryk for, at han erkender, at han ikke er dygtig nok som træner til at udvikle holdet og spillerne, og at det derfor er nødvendigt at købe og købe og købe.... Men uanset hvad, er truppen fortsat af frygtindgydende karakter. Jokeren er nok, om de overbetalte stjerner er sultne nok efter endnu et mesterskab.

Mit eget hold, Manchester United, har heller ikke imponeret på transfermarkedet, hvor kun unge Powell og Dortmund-stjernen Kagawa er hentet ind. Og det til trods for, at holdet sidste år led under mange skader og puttede stort set alle sine æg i Wayne Rooney-kurven. Samtidig bliver hverken Ryan Giggs eller Paul Scholes ligefrem yngre, ligesom Evra de senere par år har vist en stært dalende formkurve på venstre back-pladsen. Det kan være svært at se, hvad Alex Fergusons egentlige projekt er, bortset fra, at han igen-igen-igen vil bevise, at han formår at få det optimale ud af den forhåndenværende trup og igen spille med om alt. Personligt så jeg gerne Robin van Persie supplere Rooney i angrebet og Evertons Baines på Evra på back-pladsen. Men Sir Alex ved nok bedre.....

En spændende sæson venter forude og meget kan nå at ske på transfermarkedet, både i form af køb og salg.

Opsummeret er mit eget bud på top-6 følgende:

  1. Chelsea
  2. Manchester City
  3. Manchester United
  4. Arsenal
  5. Liverpool
  6. Tottenham
Men formår United at holde nøglespillere som Rooney, Vidic, Valencia og Kagawa bare nogenlunde skadesfrie og eventuelt suppleret med ovennævnte forstærkninger, vil jeg med mine United-farvede briller udråbe dem til favorit til mesterskabet. Eller det vil i hvert fald styrke min tro på holdet....

Hvorom alting er, glæder jeg mig til, at bolden igen ruller i den engelske liga!

PS. Spændende bliver det også at følge Michael Laudrup i Swansea. Der skal løftes en arv af en vis tyngde efter Brendan Rodgers og det er vist efterhånden på tide, at Michael Laudrup viser, om hans evner som træner bare nogenlunde matcher dem, han havde som spiller.

Ingen kommentarer: