Det var ellers ikke et løb, jeg havde lagt ind i kalenderen som led i træningen frem mod Berlin Marathon 27. september. Men efter en skadesperiode, var jeg sat noget tilbage, træningsmæssigt. Så da en kollega havde to billige startnumre til salg, var beslutningen egentlig meget nem. Så sammen med min gode veninde, Lisbeth, blev de snuppet.
Hun havde løbet Skovløberen sidste søndag - også en halvmarathon - men det var ingen hindring for at snuppe én mere. Og for mit eget vedkommende, kunne løbet så tjene som en sidste test inden Berlin - og mærke, hvor jeg står inden dét løb. Også ovenpå min overbelastningsskade.
Kl. 11.15 gik starten, og selve startområdet var delt op i grupper, al afhængig af forventet sluttid. Det tog lidt tid før, at løbet var givet helt frit, men det betød ikke noget, for din tid begyndte først, når du havde krydset startstregen.
Ruten var afspærret og godt mærket af, og stort set overalt var godtfolk fra nær og fjern troppet op for at heppe løberne rundt, ligesom der var musik og salsadans flere steder. Det giver altid det sidste kick. Så både stemningen i feltet og langs ruten var i top.
Selve ruten var rimelig flad, og ledte os gennem Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro, havnefronten, midtbyen og Østerbro, så hele København blev taget godt i brug.
Vejrmæssigt var vi også rimelige heldige. Det regnede hele morgenen, men da startskuddet gik, klarede det op, og først efter halvanden time ude på ruten, begyndte det igen at dryppe lidt. Der var også en del vind, men generelt et godt løbevejr.
Selve logistikken omkring løbet fungerede mere end perfekt. Det var nemt at finde bagageindleveringen og ude på ruten, var depoterne noget nær perfekte. Der var opstillet væske i begge sider af vejen, og med rigelig plads. Det er noget, du som løber sætter stor pris på.
For mit eget vedkommende kom jeg rundt på 1:58, og det var godkendt. Jeg kom under to timer, og fik samtidig passet på mig selv, så skaden ikke brød op igen. Jeg mærkede lidt til den, men ikke mere end, at jeg havde en god oplevelse. Benene føltes også gode, så jeg burde være klar til at tage livtag med marathondistancen om under to uger.
Lisbeth løb på 1:54, men hun løber også godt og stærkt. Jeg noterede også, at de andre løbere fra den lokale løbeklub, RIMO, samt andre, jeg kendte, også havde haft et godt løb og en god oplevelse. Herligt.
Så alt i alt en rigtig god løbeoplevelse. Nu fortsætter træningen frem mod Berlin Marathon. Eller det vil ret beset sige nedtrapningen frem mod det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar