Klosteråsen - 5 år efter.....

Det er i dag 5 år siden, at jeg officielt overtog nøglerne og realkreditgælden til det nuværende Casa Søren. 23 dage senere flyttede jeg ind - på en dag, hvor Danmark om fredagen var blevet ramt af snestorm og lørdag af islag. Men da jeg skulle være ude af min lejlighed 1. marts, var det nu!

Forinden havde jeg boet i "midtbyen" - i en dejlig og centralt placeret lejlighed. De 78 m2 passede perfekt og samtidig var der en lille have til, og jeg var tæt på stort set alt. Der havde jeg boet i 12 år og var meget glad for det. Men alligevel savnede jeg især en større have, en åben himmel med videre.

Så i sensommeren 2006 begyndte overvejelserne om at flytte for alvor at presse sig på. Jeg begyndte at læse boligannoncer og mærkede, at det var det, jeg ville. Inden første møde med banken, var jeg ude at se på et hus - en tvangsauktion, men bud skulle gives dagen efter og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg kunne få for min lejlighed - og dermed, hvor jeg stod økonomisk.

Men kort efter blev min lejlighed vurderet og mit råderum for huskøb "lagt fast". Samtidig blev min lejlighed sat til salg - men det krav om, at salg - eller i hvert fald overtagelse - først kunne ske, når jeg havde fundet noget andet. Stort samme dag, lejligheden kommer i udsalgsvinduet hos den lokale Home er den solgt. Der var to fremvisninger, og den første slog straks til.

Samtidig er der et par huse, jeg er interesserede i, men de er solgte inden, at jeg får fingeren ud. Husk på, at dette er før, at nogen kendte til ord som finanskrise og lange liggetider. Jeg ser på et rækkehus på Abelsvej her i Ringsted, men det fanger ikke helt. Jeg har så et nyt møde med banken og vi finder ud af, at min råderum er noget større.

Mit eget præmis for eventuelt huskøb er her, at behovet for "vedligeholdelse" skal være på et absolut minimum, al den stund, at jeg har, måske ikke 10, så 9 tommelfingre. Så måske, jeg kunne få et større hus til en billigere pris, men målet var et nyt hus, jeg kunne flytte direkte ind i - bortset fra den obligatoriske rengøring fra top til tå og indvendig maling af lofter og vægge.

Par dage efter ser jeg så på to huse her i Klosteråsen, der begge lever op til dette præmis. Det første ryger også meget hurtigt og efter en fremvisning af det, jeg ender med at købe, diskuterer jeg det med min søster og svoger. De taler også varmt for huset, så jeg snupper en fremvisning mere. Og giver mit bud på købsprisen. Sælger slår til og huset er mit - såfremt køberen af min lejlighed fortsat er interesseret, for hun har et hus, hun skal sælge. I løbet af en uges tid falder det hele på plads som dominobrikker. Vi er her i begyndelsen af januar.

I tiden frem til 24. februar bliver der sat rulle- og lamelgardiner op, nye lamper, malet overalt, købt nyt fjernsyn (min søster mente, at min gamle fjernsyn ikke passede til de nye omgivelser, og jeg gav hende undtagelsesvis ret....) med videre, samtidig med, at den gamle lejlighed blev pakket ned og muget ud.

Trods vejrliget forløb flytningen vel, takket være familiens og gode venners hjælp, og i de følgende uger kommer alt på plads, herunder diverse teknikerbesøg.

Og undervejs møder jeg også naboerne. Her finder jeg ud af, at naboen til den ene side, Brian, kender flere af mine kammerater rigtigt godt. Igen et bevis på, at verden er lille.

5 år er nu altså gået, og jeg har ikke fortrudt det et sekund. Jeg bor tæt på station, by og naturen, hvor Ringsted Ådal er lige i "baghaven". Jeg nyder min have i fulde drag og de ekstra kvadratmeter, jeg har fået. Kvarteret er meget roligt og så har jeg nogle rigtig gode naboer. Vi snakker over hækken, hjælper hinanden med videre. Så jeg er glad for, at jeg dengang traf dette valg. Det er ikke sikkert, at naboerne er enige.....

Som nævnt boede jeg i min lejlighed i 12 år. Om jeg bliver boende her lige så længe eller længere, må tiden vise. Jeg kan sagtens se mig selv blive boende her i mange, mange år, men jeg kan også godt se mig selv boende andre steder. Men som i alle andre af livets forhold, må de leves og nydes i nuet!