Sir Alex Ferguson

Sir Alex Ferguson, i daglig tale blot Sir Alex, kan i morgen fejre sølvbryllup som manager for Manchester United.

Han er dermed den længstsiddende United-manager, og vist nok også længstsiddende overhovedet i England. Han er ydermere den mest succesfulde manager i engelsk fodbold, med 48 trofæer gennem sin karriere - and still counting! 12 af disse er engelske mesterskaber. Da han tiltrådte havde United 7 titler stående i skabet - i dag er de den mest vindende klub i engelsk fodbold!

Sir Alex kommer til United efter en succesfuld tid i skotske Aberdeen, og rent faktisk har jeg oplevet ham på den trænerbænk - i forbindelse med en opvisningskamp på Ringsted Stadion i begyndelsen af 80'erne, og mellem netop Aberdeen og et forstærket Ringsted IF.

United er derimod på det tidspunkt lidet succesfuld. Holdet står i skyggen af lokalrivalerne fra Liverpool, der (den gang!) bare vandt og vandt. Han afløser Ron Atkinson, som fejlede i forsøget på at genrejse United.

Hans første år er dog en omgang blandede bolcher, og anekdoten vil, at han i slutningen af 1989 - hvor succeskriteriet om titler endnu ikke var indfriet - hang på det yderste af det yderste af trænersædet. Fyringen udeblev og i maj vinder holdet FA Cup'en efter omkamp mod Crystal Palace. Den titel veksles så året efter til Europa Cup'en for pokalvindere med en sejr på 2-1 over Barcelona.

På det tidspunkt har Sir Alex fundet sin spillestil og fået sat skik på truppen og talentudviklingen i system. Sidstnævnte betyder, at spillere som Giggs, Scholes, Beckham og Neville-brødrene står klar til at tage over, samtidig med, at spillere som Bryan Robson og Steve Bruce er garanterne for rutine. Den endelige forløsning sker i vinteren 1992, hvor United henter Eric Cantona til klubben. Cantona viser sig at være "the missing link" og dimensionerer det spil, United praktiserer den dag i dag.

I maj måned 1993 henter United så sit første mesterskab under Sir Alex, og lægger dermed kimen til den dominans, holdet fortsat har i engelsk fodbold.

Og netop dette forløb, er ét af de særlige kendetegn ved Sir Alex - set udefra. Det målrettede arbejde, troen på egne ideer, tålmodighed og en fortsat udvikling af holdet og spilkonceptet.

Det gør ham også til én af de bedste managere i verden - også gennem tiden. Ikke kun målt i succes, men også i sin evne til at udvikle sit hold og spillerne, til at genopfinde holdet løbende, time spillernes form og kende spillet. Som Berlingske skrev forleden og ovenpå det forsmædelige 6-1 nederlag til Shitty, så ved Sir Alex som få, at mesterskabet vindes på kolde udebaner i Wigan og Swansea.

Andre ting, der trækker meget op - set udefra og med mine øjne - er hans mandskabspleje, hvor han bakker spillerne op i medierne, tager slagene for dem, holder spillerne skarpe og er hele tiden i stand til at udvikle talenter til store stjerner. Dertil kommer hans evne til at spotte store talenter og så det, at han trækker en lige linje fra legenden Matt Busby, som gjorde United til et storhold i England og Europa. Fokus på britiske spillere, egen avl, unge spillere og evnen til at genopfinde sig selv, går igen ved begge to. 

Men i forhold til mandskabspleje, bliver han også kaldt Føntørreren - kendetegnet ved, at han ikke lægger fingre i mellem, når der skal skældes ud!

Noget af det, der i mine øjne så trækker i den anden retning, er hans stædighed. Han går sine egne veje, hvor startopstillingen sjældent er forudsigelig, han giver lang snor til nogle spillere, tror på sit hold og skifter ikke hurtigt ud med videre. Men det er så også nogle af de ting, der har givet succes.

Derudover har han, ligesom alle andre managere, lavet gigantiske fejlindkøb. Poporsky, Jordi Cruyff, Kleberson, Veron og den hjemløse Bebe er at tælle på den liste. Og den største fejl var, at Edwin van der Sar først blev hentet i anden omgang. Han var vist tiltænkt som erstatning for Peter Schmeichel, men det kiksede, og i årene derimellem var der den ene katastrofe efter den anden mellem stængerne, om end den franske klovn, Barthez, dog også havde sine få, gode momenter.

Hvornår Sir Alex går på pension er ikke til at sige. Der gik 25 år mellem Busbys sidste mesterskab og Fergusons første. Den historie skal ikke gentage sig. Derfor er det også nødvendigt med en manager, der kan videreføre Uniteds tradition og DNA. Man må håbe, at skiftet sker efter, at familien Glazer er blevet hældt ud. De har intet godt gjort for klubben og man kan frygte, at de vil ansætte en driftssikker mand, de kan styre (som Liverpool gjorde med fejlskuddet Roy Hodgson). 

Mit eget bud vil være én, som kan videreføre traditionen med kontinuitet i trænersædet og/eller som kender United indefra. Måske løsningen bliver i to trin, hvor en velestimeret træner kommer til klubben i en kortere årrække - som eksempelvis Mourinho, Pepe Guardiola, David Moyes eller Martin O'Neil - for derigennem at løfte en nuværende eller tidligere spiller op på posten - Giggs, Solskjær, Roy Keane, Scholes eller hvem det nu måtte være.

Sir Alex, tillykke med jubilæet og snup gerne en del år mere. Og stor tak for indsatsen i de første 25 år. Den kan ingenlunde overvurderes.

Manchester United - Pride of the North.