Ser du månen, Daniel

For nogle uger siden var jeg til foredrag med Daniel Rye, hvor han fortalte om sit 13 måneders fangenskab hos Islamisk Stat. I den forbindelse købte jeg også Ser du månen, Daniel - Puk Damsgårds Cavling-vindende bog om hans fangenskab.

Den har jeg nu læst. En gribende og nervepirrende fortælling, hvor kuldegysninger og tårer hele tiden afløser hinanden mens, at siderne bliver vendt og vendt og vendt. 

Over de knapt 300 sider følger vi naturligvis Daniel Rye, men også hans familie og sikkerhedseksperten, Arthur, som arbejder på at få Daniel fri.

Fangenskabet er naturligvis fortællingens centrum. Du følger Daniel fra tilfangetagelsen til frigivelsen, men også de øvrige fanger, som Daniel deler celle med. Du gyser, når torturen og de volde fangevogtere beskrives i detaljer, og græder, når du læser om den måde, Daniel og de øvrige fanger prøver at overleve på - spil, gymnastik, historier fra deres liv og så videre. Med andre ord får du et stærkt indblik i menneskets evne til at overleve på - selv under de mest ekstreme og inhumane forhold.

Undervejs bliver du også klogere på krisen i Syrien og Islamisk Stat. Og det hele er skrevet meget vedkommende og nærværende, og på en sådan måde, at du som læser bliver fastholdt og ikke er i stand til at lægge bogen fra dig.

Hermed mere end anbefalet.

Yin & Yang

For et par år siden bryggede dansk-amerikanske Evil Twin to øl, der fik navnet Yin henholdsvis Yang. Der var tale om en Imperial Stout henholdsvis Imperial IPA. Dem har jeg smagt et par gange, men forleden blev fusionen, Yin & Yang, så skænket op i de hjemlige stuer. En øl, hvor det bedste fra øllets verden, IPA og Stout, mødes.

Øllen består af 33% Stout og 67% IPA, og omtales af bryggeriet som en Imperial India Black Stout, og holder 10%.

Det, der overrasker mig er, at det er lykkedes at bibeholde kendetegnene fra begge øltyper. Kaffe og mørk chokolade møder citrusfrugter og humle, sødme møder bitterhed.

Det giver en kompleks og fyldig øl, der samtidig er meget vellykket. Og efterhånden, som du kommer gennem den, sidder både den brændte eftersmag og den humlede bitterhed længe tilbage. Der er derfor tale om en rigtig nydeøl, og endnu et bevis på Evil Twins kunnen.

Øllen blev købt i Ølbutikken i København.

Skål.

Tidernes bedste fodboldspiller?

Forleden døde fodboldlegenden Johan Cruyff i en alder af kun knapt 69 år. Én af tidernes absolut største spillere og trænere, og den største fodboldtænker af dem alle.

Personligt var jeg ikke fan - af den simple grund, at han selv og hans klubber konkurrerede med mine favoritter, og på landsholdsplan holdt jeg med Vesttyskland og England, og ikke Holland. Selv om, at sidstnævnte spillede det bedste fodbold.

Hans død har også fået diskussionen om tidernes bedste spiller til at blusse op igen. En fuldkommen umulig diskussion, da vor tid er meget anderledes end eksempelvis 70'erne, også fodboldmæssigt, og samtidig vil den aldrig kunne føres på et tilstrækkeligt objektivt plan, da ens egne præferencer og favoritter altid vil blive læst ind.

Så nedenfor er mit eget meget subjektive bud, og baseret på spillere fra "min" tid, hvilket vil sige fra midten af 70'erne og fremefter - og i uprioriteret rækkefølge. Bortset fra nummer 1, som altid vil være nummer 1 på min liste:

1. Karl-Heinz Rummenigge
2. Franz Beckenbauer
3. Eric Cantona
4. Johan Cruyff
5. Paolo Maldini
6. Lothar Matthäus
7. Michael Laudrup
8. Diego Maradona
9. Cristiano Ronaldo
10. Roy Keane

Og nej, det er ikke en fejl, at Lionel Messi ikke er med. Det kommer han først den dag, han skulle tørne ud for et af "mine" hold.

Mikael Simpson på Gimle

I denne tid turnerer Mikael Simpson landet tyndt, og det bragte ham fredag aften til Gimle i Roskilde. Her var jeg også at finde blandt publikum. Og det med høje forventninger, for af de 13-15 gange, jeg hidtil har oplevet ham live, har han stort set aldrig skuffet.

Simpson har ikke noget nyt album på gaden, men turneen var en måde til at komme lidt væk fra kone og børn - som han sagde i sin intro. Og så var tonen lagt, og resten af koncerten smed han skarpe og lårklaskende morsomme kommentarer om tidligere koncerter, familie, radioprogrammer, musik og så videre. Og snakken mellem numrene forstærkede den intimitet, rammerne lagde op til.

Med sig på scenen havde han Asger Baden og en stor maskinpark, guitar og mundharpe. Begge var siddende på scenen, ligesom selve koncerten var siddende. "Det her er en lyttekoncert" som han også sagde i sin intro - med slet skjult hentydning til de mange snakkehoveder, der ofte dukker op til en koncert.

Selve koncerten varede knapt 100 minutter, og den var en ren tour de force gennem hans bagkatalog plus en coverversion - en fordansket version af David Bowies Let's Dance.

Simpson og Baden fik det ypperste ud af maskinparken, og lyden stod mestendels knivskarpt. Og ved mange af numrene var det svært at blive siddende, for de appellerede virkelig til dansable - selv om, at jeg ikke danser særligt godt!

De fleste af sangene havde de formået at orkestrere perfekt ind i setuppet for koncerten, mens det kneb for blandt andet Morgenlys. Og nogle gange blev det måske lidt for ensformigt. Men det ændrer ikke på helhedsindtrykket af den stor, smuk og inderlig koncertaften, hvor sange som Vi To, Du Drømmer Om Et Andet Sted og Lad Det Staa samt de to afsluttende jam-sessions ramte hjertekulen og lettede taget.

Samtidig var de begge vældigt veloplagte på scenen og det var tydeligt at se, at de nød koncerten lige så meget som publikum. Og så kan jeg kun betages af den tilbagelænethed, Mikael Simpson udviser på scenen - både i sang og musik. Overlegent - på den gode måde.

Tak til Mette, Thomas, Peter og Lisbeth for en hyggelig aften. Tak til Mikael Simpson for endnu en koncert til bogen.

Næste koncert er, for mit vedkommende, The Entrepreneurs og Velvet Volume, der på fredag vælter netop Gimle.

En tur i Thirion

Et kig ind af vinduet

Prinsessegade på Christianshavn er nok mest kendt for indgangen til Staden, men gaden huser også en meget hyggelig, belgisk specialforretning, Thirion. Den besøgte jeg for et par uger siden - for første, men ikke sidste gang.

Forretningen ligger i kælderen lige overfor Vor Frelser Kirke, og kun få minutters gang fra mit arbejde.

Straks du kommer ind, føler du dig velkommen. Du mødes af en smilende ekspedient og en disk, der bugner af lækker charcuteri.

Og det imødekommende gælder hele forretningen. Den er hyggeligt indrettet, og det er nemt at orientere sig i udvalget af chokolade, charcuteri, vin og øl.

Sidstnævnte var målet for besøget. Thirion har et lille, men meget fint udvalg af belgisk øl. Både de klassiske trappister, geuze og saison, så der er noget for enhver smag. 

Og priserne er på niveau med de øvrige københavnske ølpushere - hvis ikke lige niveauet lige under.

Et udsnit af øludvalget

Jeg købte blandt andet de tre udgaver af Rochefort og og et par varianter fra Ciney. Et bryggeri, jeg ikke kendte.

Skal du have hjælp, står betjeningen straks på spring, hvor der fortælles om øllet, varianterne med videre. Og flaskerne pakkes pænt ind, så de ikke klirrer for meget!

I forretningen er det også muligt at købe en sandwich to go eller spise en charcuteri-tallerken i de hyggelige rammer. Det sidste vil jeg prøve næste gang, jeg lægger vejen forbi.

Hermed anbefalet.

Læs eventuelt mere lige her.

Et blog-jubilæum

Uden at have det store kendskab til, hvordan sidevisninger registreres, så nåede nærværende blog forleden 100.000 visninger.

Og det siden, at det første indlæg blev smidt i æteren 1. november 2010.

Siden er det blevet til yderligere 773 indlæg. 

Jeg har flere gange overvejet at meddele "blog nok", men alligevel har jeg fortsat. Mest for at få afløb for min glæde ved at skrive og for fastholde oplevelser. Men også min trang til at meddele og ytre mig om dette og hint - primært musik, øl, rejser, træning og hverdagen - spiller her ind.

Så jeg fortsætter lidt endnu. Tak til jer, som hidtil har læst med.

Wangel i Ringsted Kulturhus

For et par uger siden albumdebuterede danske Wangel med Freedom, og med det album i bagagen er de nu på turné til spillesteder landet over. Det bragte dem lørdag aften til Ringsted, hvor jeg var blandt publikum.

Det blev en meget fin aften, men jeg begynder med ankepunktet. Hvor blev folk af?! Jeg er med på, at konkurrencen om folks opmærksomhed er hård, men vi taler lørdag aften, en billet til 100.-, øl til 20.- og et anmelderrost band, der bliver spillet flittigt i radioen. Det burde trække mere end 25-30 mennesker af huse!

Nå, men os, som dukkede op fik, som nævnt, en meget fin aften. Wangel er elektro-pop, hvor der veksles mellem det eftertænksomme og dansable, og med en melankolsk undertone. Og det var de dansable numre, der fungerede bedst på scenen. Samtidig kunne vi imponeres over Peter Wangels stemmeregister – han behersker både brummende bas og sfærisk falset. 

Og den såvel musikalske som stemmemæssige vekselvirkning gav en meget helstøbt og afvekslende koncert, hvor vi fik samtlige numre fra debuten, sidste års radiohit, Eternal History samt andre godter. Og hele herligheden varede en times tid.

Lyden var, som altid i Ringsted Kulturhus, rigtig god, og bandet kvitterede med spilleglæde og oplagthed. Synths og trommerne gav et fyldigt lydbillede, og undervejs blev der krydret med guitar.

Og da det hele var overstået, stod du tilbage med følelsen af, at du gerne oplevede Wangel igen. Et spændende bekendtskab, der forhåbentligt når ud til et større publikum end tilfældet var lørdag aften i Ringsted.

Tak til Lisbeth for hyggeligt selskab. Tak til Wangel for en god koncertoplevelse.

Næste koncert er, for mit vedkommende, på fredag, hvor Mikael Simpson gæster Gimle i Roskilde.