Jeg havde inden afrejsen plottet en del ind på kortet - med inspiration fra Ratebeer - men nåede kun nogle få. Oplevelserne og de lange gåture i dagstimerne spillede her meget ind. Lysten var der bare ikke.
Men jeg fik nået et par steder. Steder, der også understregede, at Italien er godt med på ølbølgen, og med øl og steder, der matcher eksempelvis den hjemlige andedam.
Ma Che Siete Venuti a Fà
Der er til gengæld fuld skrald på nørderiet på Ma Che Siete Venuti a Fà, der ligger i det hippe Trastevere. Den kan sammenlignes med den hjemlige Mikkeller & Friends, men næsten endnu mere eksklusiv. Baren byder på 16 haner og et overvældende flaskeudvalg. Blandt andet spottede jeg Cantillon på den ene af hanerne. Selve baren er meget lille og fokus er på øllet. Jeg var forbi søndag aften, og her var den pakket til sidste ståplads. Det nørdede gik også igen i betjeningen, hvor der blev talt livligt og indlevende om øllet. Jeg fik blandt andet en længere snak om deres Saison De L'Ouvrier fra LoverBeer - et bryggeri, jeg kendte fra Copenhagen Beer Celebration. Enhver ølinteresseret, der er i Rom, bør lægge vejen forbi. Måske den mest spændende og interessante ølbar, jeg har besøgt. Sammen med Tørst i New York.
Baren ligger forholdsvis tæt på byens hovedbanegård, Termini, men alligevel væk fra alfavej. Lokalet er råt og enkelt indrettet, men fortsat indbydende. Fredag aften var publikum forholdsvis ungt, men alligevel var en 48-årig velkommen! Baren byder på 16 haner, hvoraf to af dem er til cask ale. Udvalget er primært lokale mikrobryggerier, og dækkende alle øltyper. Selv fik jeg en imperial stout og en sour saison. Foruden fadøllet, har baren også et meget imponerende flaskeudvalg, hvor jeg også spottede Mikkeller og Nøgne Ø. Prisniveauet er meget billigt sammenlignet med København - cirka 35.- for 30-40 cl. Betjeningen var meget imødekommende, hvor der blev fortalt om øllet og med mulighed for at smage inden, at du besluttede dig. Med andre ord, er Luppolo 12 helt sikkert et besøg værd.
Et lille, men hyggeligt sted, og med et smalt, men godt udvalg. Baren er tydeligvis inspireret af de britiske pubber - både i indretning og udvalg, hvor de ni fadølhaner primært bød på mere internationale ølmærker. Der var også et lille, men udsøgt udvalg af flaskeøl. Der var desuden et meget stort udvalg af whisky. Den ligger lidt afsides, og der var ikke mange gæster for en fredag aften. Hvorom alting er, er den også et besøg værd - hvis du gerne vil smage lidt godt øl uden, at det skal være det helt store nørderi.
Der er til gengæld fuld skrald på nørderiet på Ma Che Siete Venuti a Fà, der ligger i det hippe Trastevere. Den kan sammenlignes med den hjemlige Mikkeller & Friends, men næsten endnu mere eksklusiv. Baren byder på 16 haner og et overvældende flaskeudvalg. Blandt andet spottede jeg Cantillon på den ene af hanerne. Selve baren er meget lille og fokus er på øllet. Jeg var forbi søndag aften, og her var den pakket til sidste ståplads. Det nørdede gik også igen i betjeningen, hvor der blev talt livligt og indlevende om øllet. Jeg fik blandt andet en længere snak om deres Saison De L'Ouvrier fra LoverBeer - et bryggeri, jeg kendte fra Copenhagen Beer Celebration. Enhver ølinteresseret, der er i Rom, bør lægge vejen forbi. Måske den mest spændende og interessante ølbar, jeg har besøgt. Sammen med Tørst i New York.
Lige overfor ligger Bir&Fud. Jeg ved ikke, om der er samme ejere, men dele af det eksklusive udvalg gik igen her. Baren er mere sterilt indrettet, hvor du kan sætte dig til rette ved den lange bar, hvor de 18 haner pryder. Også her var flaskeudvalget ganske imponerende. Betjeningen var lidt sløv, men vågnede lidt op, da de fik at vide, at jeg var fra Danmark, hvor der så blev talt lidt om øllet fra andedammen. Baren er et godt alternativ til genboen, og er dermed også et besøg værd.
Alt i alt nogle gode oplevelser, og således slutter tilbageblikket på nogle gode dage i Rom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar